Den selvejende institution A klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder har anset overskud ved teatervirksomhed, herunder modtagne tilskud, for erhvervsmæssig skattepligtig indkomst.

Det er oplyst, at institutionen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således at alene indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtig, jf. § 1, stk. 4. Institutionens formål ifølge vedtægterne er at drive teatervirksomhed i henhold til tilladelse meddelt i henhold til kapitel 1 i lov om teatervirksomhed samt anden kulturel virksomhed, herunder fremme af unge kunstneres muligheder for teaterproduktion.

Ved selvangivelsen for det omhandlede indkomstår har institutionen alene anset indtægterne fra drift af bar og kiosk for erhvervsmæssig indkomst, hvorefter den skattepligtige indkomst er opgjort til – 191.925 kr. Dette beløb fremkom som årets indtægt fra bar- og kioskdrift på 50.471 kr. med fradrag af andel af fællesudgifter 242.396 kr.

Af årsregnskabet for regnskabsperioden 1.7.1998 – 30.6.1999 fremgår bl.a., at institutionen havde følgende indtægter:

Institutionens udgifter beløb sig til i alt 3.382.986 kr., således at der var et underskud på 2.678.590 kr. før tilskud. Institutionen opnåede tilskud på i alt 2.785.430 kr., således at nettoresultatet blev opgjort til 106.840 kr. Der var følgende tilskud i året:

Den kommunale skattemyndighed har anset hele institutionens aktivitet for erhvervsmæssig, således at samtlige indtægter og udgifter er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er til støtte herfor henvist til afgørelsen TfS 2000.690.

Institutionens revisor har nedlagt påstand om, at den selvangivne indkomst godkendes, og det er til støtte herfor gjort gældende, at institutionen kun er skattepligtig af sine nettoindtægter (eller nettotab) ved bar- og kioskdriften og ikke af samtlige aktiviteter. Årsagen hertil er, at teatrets regnskabsmæssige overskud på 106.840 kr. for det omhandlede år ikke er noget reelt overskud. Overskuddet er alene fremkommet som følge af en ”underperformance” i forhold til de modtagne tilskud. En sådan ”underperformance” kan dels føre til tilbagebetaling af de for meget modtagne tilskud, dels en nedregulering af fremtidige tilskud, såfremt en sådan ”underperformance” er et tilbagevendende fænomen, hvilket det ikke er. Dette kan bl.a. ses af, at teatrets regnskabsmæssige resultat for det forrige år var et underskud på 163.228 kr. Egenkapitalen pr. 30.6.1999 udgjorde da også kun 134.758 kr., hvilket skal bedømmes i forhold til en balancesum pr. samme dato på ca. 2,5 mio. kr. Ved starten af året udgjorde egenkapitalen så beskeden en sum som 27.918 kr. Institutionen har altså ikke, og har heller ikke mulighed for at opbygge en større ubeskattet egenkapital. Dette skal de mange snærende bånd i form af obligatoriske attesterede delregnskaber, forestillingsregnskaber m.v. nok sørge for.

Han har yderligere bl.a. anført, at teatrets virksomhed er baseret på offentlige tilskud – i 1999 fra Teaterrådet. Efterfølgende er teatret overgået til at få hovedstøtten fra X Kommune og sideløbende produktionstilskud fra forskellige kilder, herunder bl.a. Teaterrådet. Tilskuddene udbetales med klausul om, at der skal ske tilbagebetaling af tilskuddene i det omfang, teatret måtte konstatere et overskud. Teatret har hidtil fuldt ud indtægtsført tilskuddene, men det kan nok diskuteres om dette er helt korrekt, idet der ikke er erhvervet endelig ret til de fulde beløb, når der konstateres overskud. Der er ikke i de fremlagte bevillinger af tilskud nogen frist for, hvornår et tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist. Han har videre henvist til den meget beskedne egenkapital, idet han oplyste, at resultaterne hidtil har været enten beskedne overskud eller beskedne underskud, og uden tilskud ville teatrets virksomhed give betydelige underskud, da der er tale om eksperimenterede teater.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten finder, at det må lægges til grund, at samtlige institutionens aktiviteter har været af erhvervsmæssig karakter, idet det bemærkes, at institutionen har opkrævet entréafgifter i  forbindelse med opførelse af skuespil, har foretaget udlejning af lokaler og har haft indtægter ved salg fra bar og kiosk. Det er i den forbindelse ikke afgørende, at aktiviteterne uden offentlige tilskud ville være underskudsgivende.

Retten finder videre, at det er med rette, at de offentlige tilskud, som institutionen har modtaget, er anset for at skulle indgå ved opgørelsen af institutionens erhvervsmæssige indtægt, da tilskuddene er ydet særligt med henblik på udførelsen af de erhvervsmæssige aktiviteter. Retten finder ikke grundlag for at antage, at institutionen ikke har erhvervet endelig ret til tilskuddene, idet der herved bl.a. er henset til overskuddets begrænsede størrelse, samt at der ikke foreligger oplysninger om, at institutionen er mødt med krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskuddene. Den påklagede ansættelse vil derfor være at stadfæste.