Klagen vedrører efteropkrævning af teafgift for perioden 1. maj 1996 - 31. april 1999, idet importør A er anset for teafgiftspligtig af diverse smagsstoffer, der er blevet tilsat importeret te.   

Det er oplyst, at klageren er en virksomhed, der bl.a. importerer te fra en række forskellige lande, og som videresælger teen en gros, fortrinsvis til specialbutikker. Virksomheden importerer tillige forskellige urter, citrusskaller og frugter, der bliver blandet sammen med en del af den importerede te og herefter påfyldt detailsalgsemballager.

Det er samtidig oplyst, at i forbindelse med told- og skatteregions gennemgang af virksomhedens regnskaber har regionen konstateret, at de udfakturerede mængder te i den omhandlede periode ikke har stemt overens med de angivne mængder.

Der er herudover oplyst, at Kaffe- & Teimportørforeningen tidligere ved skrivelse af 13.9.1999 til Skatteministeriet, har anmodet ministeriet om en fortolkning af det afgiftspligtige område for så vidt angår kaffe og te. Af skrivelsen fremgår bl.a. følgende:

”Vi skal hermed anmode Ministeriet om at fremkomme med en nærmere fortolkning af begrebet kaffetilsætning samt en afgrænsning mellem begrebet kaffetilsætning og de fremmede varegrupper, der kan være tilsat en kaffeblanding, f.eks. korn.

Ligeledes anmoder vi Ministeriet om at bekræfte vor opfattelse af, at ”fremmede” varegrupper, der tilsættes kaffe og te for at opnå en særlig smagsmæssig retning, f.eks. skaller eller blomster indenfor teområdet, ikke skal afgiftsberigtiges, men kun den egentlige te eller kaffe, der indgår i blandingen.”

Skatteministeriet har ved skrivelse af 1.11.1999 besvaret henvendelsen, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Som udgangspunkt er det varens tarifering, der er afgørende for om en vare er afgiftspligtig.

I andre tilfælde vil det afgørende være en konkret vurdering af den pågældende vare.”

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen efteropkrævet teafgift på i alt 26.504 kr. for perioden 1. maj 1996 - 31. april 1999 af 4.098 kg blomster og skaller.  

Told- og skatteregionen har som hjemmel for den påklagede afgørelse henvist til lov om forskellige forbrugsafgifter (lovbekendtgørelse nr. 638 af 21.8.1998) § 11b, hvoraf det fremgår, at te, henhørende under toldtariffens position 0902 er afgiftspligtig. Regionen har endvidere henvist til toldtariffens forklarende bemærkninger, hvoraf det fremgår, at positionen 0902 omfatter foruden tesorter, der stammer fra buske af plantearten Thea tillige te, der er aromatiseret ved en dampningsproces (fx ved gæring) eller ved tilsætning af flygtige olier (fx citron- eller bergamotolie), af kunstige aromastoffer eller af dele af forskellige andre aromatiske planter eller frugter, såsom jasminblomster, tørrede appelsinskaller mm. 

Regionen har som begrundelse for sin afgørelse anført, at tilsætning af forskellige frugtskaller og blomster til den importerede te ikke kan ske afgiftsfrit. Regionen har herved lagt vægt på, at det efter ordlyden i loven er færdigvarens tarifering, der er afgørende for afgiftspligtens indtræden.

Regionen har endelig anført, at klagerens repræsentants henvisning til lov om forskellige forbrugsafgifter § 11, stk. 2, der omhandler kaffe, ikke er relevant, idet der ikke i lovgivningen findes en tilsvarende bestemmelse for te.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens tilsvar af teafgift for perioden 1. maj 1996 - 31. april 1999 nedsættes med 26.504 kr.  

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført, at skaller, blomster m.v., der anvendes i blandinger med sort te, ikke skal belægges med teafgift, idet opkrævning af teafgiften alene vedrører den rene te og ikke de fremmede tilsætningsstoffer, der tilføres teen for at give produktet en varieret smag, udseende m.v.

Repræsentanten har hertil anført, at det ikke af forarbejderne til forslag om ændring af forskellige afgiftslove fremsat den 17. august 1976, i hvilket forslag til afgift på te var indeholdt, fremgår, hvorfor man valgte at pålægge te med en afgift. Repræsentanten har dog antaget, at baggrunden har været de sædvanlige fiskale grunde, samt at man formentlig har anset det for naturligt at belægge te med afgift, når kaffe allerede på dette tidspunkt var belagt med en afgift.

Repræsentanten har tillige anført, at på tidspunktet for teafgiftens indførelse var der ikke tradition for at tilføre den sorte te aromatiserede stoffer i form af for eksempel blomster, appelsin-, og citronskaller eller lignende. Det er derfor helt utilsigtet, at den forekommende udvikling efter afgiftens indførelse, hvorefter forbrugeren i stigende omfang efterspørger blandingsprodukter, skulle indebære, at import af disse tilsætningsstoffer belægges med en teafgift. Der er da heller ikke i det oprindelige lovforslag omkring teafgiftens indførelse støtte for, at sådanne eventuelle tilsætningsstoffer skulle belægges med afgift.

I denne forbindelse har repræsentanten påpeget, at det i lovforslaget fra 1976 såvel som i den nugældende lov (§ 11b) hedder, at der skal erlægges afgift af "te" og "teekstrakt og varer fremstillet på basis heraf". Repræsentanten har navnlig henvist til formuleringen vedrørende teekstrakter "og varer fremstillet på basis heraf", hvor det i kommentarerne i Karnov anføres, at der er truffet afgørelse om, at visse teprodukter, der indeholder op til 5 % teekstrakt, eventuelt en ringe mængde smagsstoffer og op til 95 % sukker tillades afgiftsberigtiget med afgiftssatsen på teekstrakt pr. kg nettoindhold af teekstrakt. Efter repræsentantens opfattelse betyder dette, at afgiften klart relateres til den varegruppe, der er afgiftsbelagt, her teekstrakt. Det samme må gælde for te, hvorfor fremmedstoffer så som blomster og skaller, der ikke på nogen logisk måde kan defineres som te, skal holdes udenfor afgiftsgrundlaget.

Repræsentanten har samtidig anført, at der tillige gælder et parallelt afgiftssystem for kaffeområdet, jf. lov om forskellige forbrugsafgifter, hvor det i § 11, stk. 2, hedder: "Af varer under toldtariffens position 0901 90 og af varer under toldtariffens position 2101 12, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter stk. 1, men som indeholder kaffe eller kaffeekstrakt, svares den i stk. 1 nævnte afgift af varens indhold af kaffe eller kaffeekstrakt.". De i stk. 1 anførte afgiftssatser er for kaffe, brændt kaffe og kaffeekstrakter uden indhold af andre bestanddele end kaffe. Den her anførte formulering af § 11, stk. 2, støtter repræsentantens synspunkt om, at kun de egentlige afgiftsobjekter, dvs. her kaffe, skal belægges med afgift, hvilket ligeledes må gælde for te. Hertil kommer de i loven i øvrigt klart definerede afgiftsobjekter, så som ekstrakter af både kaffe og te og kaffeerstatning, respektive tilsætning, jf. § 11a, hvis formulering ligeledes støtter, at fremmedstoffer ikke skal belægges med afgift, da det i § 11a, hedder: "Af kaffeerstatning og kaffetilsætning, herunder blandinger af nævnte varer med kaffe, svares en afgift til statskassen på 64 øre pr. kg nettovægt af varens indhold af kaffeerstatning og kaffetilsætning.".

Repræsentanten har endvidere anført, at det er et grundlæggende princip ved fortolkning af toldtariffens regler i relation til varedefinitioner, at man for så vidt angår blandede varer går ud fra, hvad den karaktergivende bestanddel af varen er, og derfor tariferer varen ud fra denne bestanddel, jf. de almindelige bestemmelser til toldtariffens forklarende bemærkninger. Toldtariffens forklarende bemærkninger til position 0902 om aromatiseret te skal derfor forstås således, at i produkter, der er aromatiserede ved tilsætning af f.eks. appelsinskaller, blomster, nelliker etc. og derfor fremstår som blandingsprodukter, skal den i produktet indeholdende te tariferes under position 0902. Var meningen derimod, at blomster, skaller m.v. skulle tariferes som te i denne situation, skulle det fremgå klart af de forklarende bemærkninger. Idet blandingsforholdet mellem sort te og blomsterskaller eller lignende kan variere stærkt fra produkt til produkt, og i færdigprodukter, hvor den sorte te er af minimalt indhold eller klart sekundært i forhold til andre produkter, ville det være åbenbart urimeligt at afgiftsbelægge hele produktet som te. Hertil kommer, at der under alle omstændigheder må være en bagatelgrænse, således at forstå, at såfremt told- og skatteregionens forståelse af de forklarende bemærkninger måtte være korrekt, må mængdeforholdet mellem te og blomsterskaller etc. have betydning for, om varen kan afgiftsbelægges som te.

Repræsentanten har herudover anført, at uanset om de forklarende bemærkninger måtte støtte told- & skatteregionens synspunkt eller i hvert fald rejser tvivl om forståelsen af begrebet te i relation til toldtariffen, er de hensyn, der ligger bag toldtariffen, nemlig overordnede overvejelser i relation til handels- og ulandspolitik, ikke de samme, som dem der ligger bag afgiftspolitikken udtrykt i lov om forskellige forbrugsafgifter. Når der derfor i forbrugsafgiftsloven efter indførelsen af teafgiften og i senere lovændringer og tilpasninger er sket en slavisk henvisning til toldtariffen, er der ikke hermed skabt hjemmel til at afgiftsbelægge blomster, skaller m.v. med teafgift, når disse varer optræder i blandinger med te.

Repræsentanten har yderligere anført, at afgiften af kaffe og te i 1992 blev omlagt fra en importafgift til en almindelig punktafgift, hvor virksomhederne betaler afgiften i forbindelse med udlevering af varerne fra virksomheden imod tidligere ved importen til Danmark. Det forhold, at afgiften ikke længere er knyttet sammen med importfunktionen, understreger yderligere, at definitionen af begrebet te ikke skal være afhængig af fortolkningsbemærkninger til toldtariffen, der forholder sig til, hvorledes fremmedstoffer skal tariferes i blandinger med sort te.

Repræsentanten har endelig anført, at indkøbet af te hos den endelige forbruger sker på forskellig vis. Nogle forbrugere køber færdigblandede pakker, blandt andet med aromatilsætning i form af førnævnte skaller og blomster. Andre forbrugere foretager selv blanding af teen i butikken efter det såkaldte løsvægtsprincip, dvs. man anbringer forskellige produkter i teposen og laver dermed sin egen teblanding. Efter sidstnævnte koncept betales der kun afgift af den sorte te, idet blomster, skaller etc., der er solgt en gros ud til butik, ikke bliver belagt med teafgift. Herved fremkommer der en uhensigtsmæssig og uheldig konkurrenceforvridende forskelsbehandling af de virksomheder, der selv foretager blandingen.

Repræsentanten har sluttelig anført, at der af definitionen af te i den engelske version af de forklarende bemærkninger til position 09.02 fra World Customs Organization, dateret januar 1978 (der efter Told- og Skattestyrelsens oplysninger skulle være identisk med den udgave, der var gældende nogenlunde på samme tidspunkt som afgiften af te blev vedtaget) ikke er inddraget blomster og skaller mv. Efter repræsentantens opfattelse støtter dette synspunktet om, at disse bestanddele ikke på det tidspunkt, hvor teafgiften blev indført i 1976, var en naturlig del af begrebet te eller kunne knyttes til begrebet. Det har således ikke været lovgivers mening at belægge blomster, skaller mv. med teafgift.     

Landsskatteretten skal udtale:

Af lovbekendtgørelserne nr. 542 af 22.6.1994, nr. 748 af 7.8.1996 og nr. 638 af 21.8.1998 af lov om forskellige forbrugsafgifter § 11b, fremgår det, at der pr. kg nettovægt svares en afgift af te (toldtariffens pos. 0902). Afgiften på te blev med lov nr. 1107 af 29.12.1997 om ændring af forskellige punktafgiftslove hævet fra 5 kr. 00 øre til 6 kr. 25 øre med virkning fra 1. januar 1998.                                                                                

Af toldtariffens forklarende bemærkninger til position 0902 Te, også aromatiseret fremgår der følgende:

”Denne position omfatter de forskellige tesorter, der stammer fra buske af plantearten Thea.

(.…) Te, der er aromatiseret ved en dampningsproces (fx ved gæring) eller ved tilsætning af flygtige olier (fx citron- eller bergamotolie), af kunstige aromastoffer (som, kan være i form af krystaller eller pulver) eller af dele af forskellige andre aromatiske planter eller frugter (såsom jasminblomster, tørrede appelsinskaller eller kryddernelliker), tariferes ligeledes i denne position.” 

Landsskatteretten finder, at klagerens tilsætning af blomster, skaller mv. til den importerede te gør, at det færdige produkt, som klageren herefter pakker og videresælger, er omfattet af begrebet aromatiseret te, som nævnt i de forklarende bemærkninger til toldtariffens position 0902. Under hensyn til lov om forskellige forbrugsafgifter § 11 b’s henvisning til, at der skal betales afgift af te henhørende under toldtariffens position 0902, herunder således også aromatiseret te, finder Landsskatteretten, at regionen med rette har efteropkrævet klageren teafgift for de blomster, frugter mv., som klageren i perioden 1. maj 1996 – 31. april 1999 har indkøbt og iblandet importeret te med henblik på videresalg.

Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste.