I henhold til FBL § 4, stk. 1, og FBL § 9, stk. 1, kan fonde og foreninger - herunder arbejdsmarkedssammenslutninger - fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. dog prioriteringsreglen i FBL § 6, jf. afsnit S.H.24 nedenfor.

Fradrag finder sted i den efter FBL §§ 3 og 8 opgjorte indkomst, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter ligningslovens § 15.

Almenvelgørende eller almennyttige formål Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinier, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening m.v. ikke kan godkendes som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen f.eks. ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter f.eks. boafgiftsloven.

Videre kreds For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg. Formålet skal endvidere komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af det af Justitsministeriet den 14. juli 1978 nedsætte udvalg fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening m.v. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, f.eks. i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond, som i henhold til vedtægterne alene kan uddele til personer med tilknytning til f.eks. en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis kan det således konstateres, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1 i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentligjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg m.v., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden - som alle andre virksomheder - havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger m.v. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds tilgode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige.

Økonomisk trang For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Der kan i den forbindelse henvises til f.eks. TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer vil derfor kun kunne fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift eller en vedtægtsmæssig uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. FBL § 4, stk. 2.

SKM2003.15.ØLR angik en fond, hvis midler skulle anvendes til støtte ved uddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder efteruddannelse af private flyvere, der ønsker erhvervsmæssig uddannelse. Vedtægterne indholdt herudover ikke nogen begræsning i den kreds, der var berettiget til at modtage støtte, og fondens formål måtte herefter anses for at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virsomhed, forening eller lignende, men sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

I SKM2006.166.LSR fastslog Landsskatteretten, at en erhvervsdrivende fond, der havde til formål at fremme succesfuld anvendelse af aluminium, ikke var berettiget til fradrag for hensættelser efter FBL § 4, stk. 4, da fondens formål ikke kunne anses for almennyttigt. Ved vurderingen blev der lagt vægt på ordlyden af fondens fundats, hvoraf det fremgik, at formålet var at fremme "succesfuld anvendelse af aluminium og derigennem fremme en god erhvervsmæssig udvikling".

Fonde omfattet af LL § 7, nr. 22 Fonde, der er godkendt efter LL § 7, nr. 22, dvs. fonde, der er godkendt af Socialministeren, og hvis formål det er at varetage et socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, betragtes i relation til fondsbeskatningsloven som almennyttige. Fonde, der tillige har til formål at støtte andre formål end socialt og sygdomsbekæmpende arbejde, kan opnå en delvis godkendelse af socialministeren. I så fald skal fonden foretage en regnskabsmæssig opdeling af ydelserne, og de ydelser, som gives til andre formål, er ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i LL § 7, nr. 22.

Hjemlede uddelinger Fra et fondsretligt synspunkt må der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, eller brancheforeninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2, jf. TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, omfattet af FBL § 1, stk. 1,  nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset at sådanne formål ikke var hjemlet i sammenslutningens vedtægter.

For foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3  er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, hvorfor der heller ikke skatteretligt opstilles krav herom.

Uddelinger til udenlandske organisationer Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog som hovedregel en betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. Hvis beslutningen om, hvilke formål midler fra en fond eller forening omfattet af fondsbeskatningsloven skal tjene, ligger i en udenlandsk organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning, at administrationen ligger i udlandet.

Konkret vurdering Uanset om der er tale om en fond eller en forening, skal skattemyndighederne foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger, jf. udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til den ovenfor nævnte afgørelse i TfS 1993, 587 LSR.

I SKM2011.350.SR fandt Skatterådet, at en fond - vurderet på grundlag af sin formålsbestemmelse - kunne betragtes som almennyttig. Rådet udtalte dernæst, at den omstændighed, at en fond ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, ikke i sig selv indebærer, at fonden vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende.

I SKM2011.232.SR fandt Skatterådet, at en fond kunne fradrage udgiften til køb og opførelse af to ejendomme som en intern uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Bygningerne skulle opføres som led i et projekt, der havde til formål at give personer med spastisk lammelse en almindelig hverdag. Bygningerne skulle dels indrettes med en række beboelseslejemål med henblik på udlejning til personer både med og uden spastisk lammelse, dels indrettes med erhvervslejemål med henblik på udlejning til f.eks. supermarkedsdrift.

En fond, der efter sin fundats havde til formål at erhverve og bevare et bestemt slot, kunne ikke generelt anses som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, hvilket ikke udelukkede, at nærmere angivne uddelinger kunne have denne karakter, jf. TfS 1988, 554 SD, som er stadfæstet af Landsskatteretten.

En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt kunne ikke fradrage købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for gæsteprofessorer, som en uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Derimod ansås udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling, jf. FBL § 4, stk. 1, se TfS 1990, 278 LR.

En arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en dispositionsfond og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde, skulle uddelinger fra disse derfor opfylde betingelserne i FBL § 4, stk. 1, jf. FBL § 9, stk. 1, om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige uddelinger. Da en ubestemt videre kreds ikke kunne komme i betragtning som modtagere af uddelinger fra hjælpefonden og uddannelsesfonden, og da udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige formål, kunne uddelingerne fra disse fonde ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. TfS 1996, 314 HRD.

Se tillige TfS 1994, 432 LR, refereret under afsnit S.H.3, samt TfS 1996, 511 LSR, hvor en arbejdsgiversammenslutnings uddelinger gennem en hjælpefond til medlemmerne ikke ansås for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og hvor uddelingerne således ikke kunne fradrages efter FBL § 4, stk. 1.