Ved anvendelse af reglerne om særordningerne forstås ved:
1) EU-ordning: Ordning for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i EU, men som ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet.
2) Ikke-EU-ordning: Ordning for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i EU.
3) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland, hvor leveringen af elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer anses for at finde sted i henhold til § 21 c.
4) Afgiftsangivelse: En angivelse, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det afgiftsbeløb, der skal opkræves i hvert medlemsland.
Se ML § 66, som affattet ved lov nr. 554 af 2. juni 2014, artikel 358 i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 5 i Direktiv 2008/8/EF, og artikel 57 a i Gennemførelsesforordning Nr. 282/2011 (herefter Momsforordningen), som ændret ved Gennemførelsesforordning Nr. 967/2012.
Ved anvendelse af reglerne om ikke-EU-ordningen forstås ved:
1) Afgiftspligtig person: En afgiftspligtig tredjelandsvirksomhed, som ikke er etableret i EU, og som ikke på anden måde kræves momsregistreret i et EU-land.
2) Identifikationsmedlemsland: Det medlemsland, som den afgiftspligtige person vælger at kontakte for at anmelde, hvornår den afgiftspligtige virksomhed inden for EU?s område påbegyndes efter reglerne om ikke-EU-ordningen.
Se ML § 66 a, som indsat i momsloven ved lov nr. 554 af 2. juni 2014, artikel 358a i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 5 i Direktiv 2008/8/EF, og artikel 57 a i Momsforordningen.
Ved anvendelse af reglerne om EU-ordningen forstås ved:
1) En afgiftspligtig person: En afgiftspligtig virksomhed, som har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i EU eller har et fast forretningssted i EU, men som ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed og ikke har et fast forretningssted inden for forbrugsmedlemslandets område.
2) Identifikationsmedlemsland: Det medlemsland, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis hjemstedet for den økonomiske virksomhed ikke er etableret i EU, det sted, hvor den pågældende har et fast forretningssted.
Se ML 66 d, som indsat i momsloven ved lov nr. 554 af 2. juni 2014, artikel 369a i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 5 i Direktiv 2008/8/EF, og artikel 57 a i Momsforordningen.
Se også
Se også: