Dato for udgivelse | 09 Oct 2013 10:35 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 09 Oct 2013 10:35 |
SKM-nummer | SKM2013.713.SKAT |
Myndighed | SKAT, Jura |
Sagsnummer | 12-01810042 |
Dokument type | Styresignal |
Overordnede emner | Moms og lønsumsafgift |
Overemner-emner | Momsfritagelse og -godtgørelse |
Emneord | EU-handel, momsfritagelse, dokumentation |
Resumé | SKAT tilbagekalder styresignalet offentliggjort som SKM2013.197.SKAT om dokumentationskrav ved afhentningskøb i forbindelse med EU-handel. |
Reference(r) | Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1. |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.10.1.1.3 |
Redaktionelle noter | Dette styresignal ophæver SKM2013.197.SKAT og SKM2013.445.SKAT. |
SKAT har i styresignal offentliggjort i SKM2013.197.SKAT fastsat skærpede krav til dokumentationen for, at sælger er berettiget til momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, i tilfælde, hvor køber eller en 3. mand på vegne af køber afhenter varerne med henblik på forsendelse eller transport til et andet EU-land.
I SKM2013.445.SKAT er ikrafttrædelsen af de skærpede dokumentationskrav ændret fra den 1. august 2013 til den 1. november 2013.
SKAT har på baggrund af et påbegyndt arbejde i EU-regi med henblik på fælles EU-retningslinier om dokumentation for EU-handel med varer, besluttet at tilbagekalde SKM2013.197.SKAT.
SKAT afventer det omhandlede arbejde med henblik på, at det kan indgå i udarbejdelsen af et nyt styresignal om dokumentationskrav ved EU-handel.
Styresignalet forventes udsendt i første halvår af 2014.