Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for at indføre undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr i EU´s toldområde under proceduren xfor midlertidig indførsel medx fuldstændig toldfritagelse.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Betingelser
- Eksempler.
Lovgrundlag
Der kan gives toldfritagelse for undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr. Reglerne findes i GB artikel 570.
Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr er navnlig modeller, instrumenter, apparater og maskiner.
Betingelser
Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at det omhandlede materiale og udstyr
- tilhører en person etableret uden for EU
- indføres af offentlige eller private institutioner for forskning eller undervisning, som primært er ikke-profitsøgende, og udelukkende anvendes til undervisning eller videnskabelig forskning under disse institutioners ansvar
- indføres i rimelig mængde i betragtning af formålet med indførslen, og
- ikke anvendes til rent erhvervsmæssige formål.
Eksempler
Nedenfor er nævnt eksempler på undervisningsmateriale:
Apparater til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, såsom:
- Forevisningsapparater til lysbilleder og film
- Kinematografiske forevisningsapparater
- Overheadprojektorer og episkoper
- Båndoptagere, videobåndoptagere og videoudstyr
- Lukkede tv-kredsløb
Medier til lyd og billeder, såsom:
- Lysbilleder, film og mikrofilm
- Kinematografiske film
- Lydoptagelser (lydbånd, grammofonplader)
- Videobånd.
Særligt udstyr, såsom:
- Bibliografisk og audiovisuelt udstyr til biblioteker
- Mobile biblioteker
- Sproglaboratorier
- Udstyr til simultantolkning
- Mekaniske eller elektroniske programmerede undervisningsmaskiner
- Materiale, der er specielt udformet til undervisning eller faglig uddannelse af handicappede.
Andet udstyr, såsom:
- Vægbilleder, modeller, diagrammer, kort, fotografier og tegninger
- Instrumenter, apparater og modeller, udformet til demonstrationsformål
- Samlinger af genstande, ledsaget af visuelt eller auditivt undervisningsmateriale indarbejdet til brug ved undervisning i et givet emne (undervisningssæt)
- Instrumenter, apparater, værktøj og værktøjsmaskiner til brug ved oplæring i forskellige teknikker og håndværk
- Materiel, herunder specialkonstruerede eller særligt udstyrede køretøjer til brug under nødhjælpsforanstaltninger beregnet til undervisning af personer, der skal deltage i nødhjælpsoperationer.
Nedenfor er nævnt eksempler på andre varer, der kan indføres i uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt øjemed:
- Kostumer og scenegenstande, der udlånes gratis til teaterselskaber eller teatre
- Musikpartiturer, der udlånes gratis til musikteatre eller orkestre
De nævnte eksempler fremgår alle af Retningslinjer vedrørende afsnit III "toldprocedurer af økonomisk betydning" .