Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for at indføre dyr samt varer til xsærlige aktiviteter xi et grænseområde inden for EU under proceduren xfor midlertidig indførsel med xfuldstændig toldfritagelse.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning og lovgrundlag
  • Betingelser for toldfri indførsel af varer i et grænseområde
  • Eksempler på aktiviteter, hvortil der anvendes dyr.

Indledning og lovgrundlag

Der kan gives toldfritagelse for dyr, der indføres til fx dressur, træning, avl eller veterinær behandling, og som tilhører en person etableret uden for EU. Der kan desuden gives toldfritagelse for indførte varer, der er bestemt til særlige aktiviteter i grænseområder. Reglerne findes i GB artikel 567.

Betingelser for toldfri indførsel af varer i et grænseområde

Der kan bevilges fuldstændig toldfritagelse for varer, der er bestemt til særlige aktiviteter i et grænseområde:

  • I de tilfælde, hvor en person i et grænseområde (fx Østrig) låner og anvender udstyr, der tilhører en person etableret i et tilstødende grænseområde (fx Schweiz). Der sker dermed midlertidig indførsel i det første grænseområde (Østrig). Det vil typisk dreje sig om landbrugsmaskiner eller lignende.
  • For varer, der anvendes til opbygning, reparation eller vedligeholdelse af infrastruktur i et grænseområde under offentlige myndigheders ansvar.

Eksempler på aktiviteter, hvortil der anvendes dyr

I Retningslinjer vedrørende afsnit III "toldprocedurer af økonomisk betydning" er der fastsat følgende eksempler på aktiviteter, der kan betragtes som omfattet af reglerne i GB artikel 567:

  • Dressur
  • Optræning
  • Avlsbrug
  • Skoning og vejning
  • Veterinær behandling
  • Afprøvning (for eksempel med henblik på køb)
  • Deltagelse i skuer, udstillinger, konkurrencer eller forevisninger
  • Underholdning
  • Rundrejser (også for rejsendes dyr)
  • Funktionsudøvelse (politihunde og -heste, sporhunde, hunde til blinde osv.)
  • Redningsoperationer
  • Græsgangsskifte eller græsning
  • Varetagelse af arbejdsopgaver eller transport
  • Medicinske formål (levering af slangegift etc.).