Indhold

Dette afsnit handler om dagplejeres fradrag for udgifter ved pasning af børn. I afsnittet er kun medtaget fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for børnedagplejere. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift.

Afsnittet indeholder:

Regel
Hvad dækker standardfradraget
Betingelserne for standardfradrag
Selvstændigt erhvervsdrivende
Grundlaget for beregning af standardfradrag
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit C.A.3.4.2 om beskatning af indtægter ved pasning af børn.

Regel

Dagplejere kan vælge mellem:

at fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indkomsten, eller
foretage et procentfradrag i den skattepligtige del af det modtagne vederlag for dagplejen

Se LL § 9 H.

Fradraget for 2014 er på 50 pct. af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Se LL § 9 H, stk. 3.

Bemærk

Bemærk, at dagplejernes standardfradrag er forhøjet ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 § 1, nr. 52. Forhøjelserne sker gradvis fra 2012 til og med 2019, første forhøjelse har virkning fra og med indkomståret 2012.

Procenterne udgør:

År	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019 og frem
Procent	46	46	47	48	50	52	54	56	58	60

Fradrag efter LL § 9 H er ikke omfattet af begrænsningen i LL § 9, stk. 1, der i 2014 er på 5.600 kr. Vedrørende døgnplejevederlag, se afsnit C.A.3.4.3.

Hvad dækker standardfradraget?

Standardfradraget skal dække de udokumenterede udgifter til

børnenes kost
sanitær service
slitage på dagplejerens hjem.

Reglerne om standardfradrag er indført som en praktisk foranstaltning, fordi der har været et ønske om at spare både dagplejere og SKAT for en del administration til dokumentation og regnskab, samt kontrol heraf. Fradragets størrelse har som forudsætning, at der typisk afholdes udgifter i en størrelsesorden, der svarer til fradraget. Nogle kan eventuelt klare sig med lavere udgifter og har derved "tjent" lidt på reglen, men det må ikke være sådan, at der generelt sker en overkompensation ved fradrag med standardsatser. Se skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg 2000-2001 alm. del bilag 190 og 374.

Dagplejere, der passer børnene i andre lokaler end eget hjem, kan også benytte standardfradraget, hvis dagplejeren har sådanne udgifter. Hvis en dagplejer fx lejer lokaler til brug for børnepasningen, kan dagplejeren benytte standardfradraget, hvis dagplejeren betaler en leje, der svarer til markedslejen.

Hvis to private dagplejere, der begge er godkendt af kommunen, passer sammen op til 10 børn i den ene dagplejers hjem, kan begge dagplejere ud fra en formålsfortolkning af bestemmelsen tage fradrag med standardfradraget, hvis de deles om udgifterne, herunder udgifterne til slitage på hjemmet.

Standardfradraget er uafhængigt af, om arbejdsgiveren stiller legetøj, høje stole mv. til rådighed for den kommunale dagplejer. Fradraget beskæres heller ikke, hvis forældrene stiller lignende ting til rådighed for den private dagplejer. Se skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg 2000-2001 alm. del bilag 190 og 374.

Skatterådet har i en konkret sag bekræftet, at en dagplejer via det ligningsmæssige standardfradrag er kompenseret for udgifter vedrørende bortskaffelse af renovation som følge af funktionen. Et månedligt tilskud på fx 300 kr. til dækning af dagplejerens udgift til renovation er en del af vederlaget, og skal derfor lægges til dagplejerens personlige indkomst. Se SKM2008.564.SR.

Dokumenterede udgifter til

fagforeningskontingent,
befordring, og
til personer, som hjælper med plejen

kan fradrages ved siden af standardfradraget efter LL § 9 H. Se afsnit C.A.4.3.1.3 om fradrag for fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring og afsnit C.A.4.3.3 om befordringsgodtgørelse og -fradrag.

Dokumenterede udgifter til personer, som hjælper med plejen, kan fradrages som almindelige lønmodtagerudgifter efter LL § 9. Fradraget er omfattet af bundgrænsen på 5.600 kr. i 2014 i LL § 9, stk. 1. Se afsnit C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere.

Betingelserne for standardfradrag

Standardfradraget efter LL § 9 H kan benyttes af dagplejere, der udfører

kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, eller
privat pasning i eget hjem efter kapitel 14, i lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge.

En dagplejer er berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der gives tilskud til forældrene.

Bestemmelsen i LL § 9 H om standardfradrag gælder for dagplejere med op til 5 børn, når der er tale om én person, og op til 10 børn, når dagplejen varetages af flere personer. Se lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge efter § 21, stk. 2 eller 3, eller kapitel 14.

Derimod antages bestemmelsen ikke at gælde for gårdpleje for adfærdsvanskelige børn, som ikke anses for dagpleje.

Eksempel på en dagplejer og tilskud til forældrene

I en konkret sag statuerede Landsskatteretten, at en dagplejer var berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der var ydet tilskud til forældrene. Se SKM2004.506.LSR.

Eksempel på at gårdpleje ikke er omfattet

I en konkret sag havde et ægtepar børn i gårdpleje 5-6 timer på hverdage samt i visse weekender for at aflaste børnenes familier, da der var tale om adfærdsvanskelige børn. Vestre landsret fandt, at standardfradraget omfattede småbørn i dagpleje, men ikke større børn i gårdpleje, da dagplejen og gårdplejen ikke har samme formål, aldersgruppen er forskellig, aflønningen ikke er den samme samt at udgifterne ikke er af samme art. Ægteparret havde derfor ikke ret til standardfradraget. Se TfS 1994, 551.

Selvstændigt erhvervsdrivende

LL § 9 H gælder heller ikke for dagplejere, der varetager dagplejen som selvstændigt erhvervsdrivende, idet de kan fratrække udgifterne i den personlige indkomst og har mulighed for at bruge virksomhedsskattelovens regler. Denne begrænsning af reglerne fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som danner grundlag for lovfæstelsen af reglen.

Efter praksis accepteres det, at dagplejere, der selvangiver deres indkomst som lønmodtagere, kan anvende standardfradraget som ligningsmæssigt fradrag, på samme måde som almindelige lønmodtagere kan.

Grundlaget for beregning af standardfradrag

For 2014 er fradraget 50 pct. af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Se LL § 9 H, stk. 3.

Arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordninger medregnes i beregningsgrundlaget. Er der tale om en arbejdsgiverordning, hvor der er bortseelsesret for præmierne til pensionen, medregnes præmien ikke i beregningsgrundlaget.

Se afsnit C.A.10.2.1.3.1 om arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Eksempel på at arbejdsgiveradministreret ordning ikke indgår

I en konkret sag havde en dagplejer ansat af kommunen en pensionsordning, der var tegnet i ansættelsesforholdet. Efter den indgåede aftale forpligtede arbejdsgiveren sig til at indbetale 3 pct. af klagerens samlede årlige indtægt til den kontoførende bank. Landsskatteretten fandt, at dagplejeres standardfradrag skal opgøres på basis af lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag samt bidrag til pensionsordning, der er tegnet i ansættelsesforholdet. Se SKM2001.305.LSR.

Dagpenge og løn under barsel

Dagpenge eller løn under barsel anses heller ikke for omfattet af beregningsgrundlaget.

Eksempel på at løn under barsel og feriegodtgørelse optjent af løn under barsel ikke indgår i beregningsgrundlaget

I en konkret sag om en dagplejemor, som efter endt barselsorlov i 1997 fratrådte som dagplejer, fandt Landsskatteretten, at der hverken kunne beregnes dagplejefradrag af den optjente feriegodtgørelse, der tilfaldt den pågældende dagplejemor ved ansættelsens ophør, eller af det vederlag, som hun havde modtaget i forbindelse med barselsorloven, hvorimod der kunne beregnes dagplejefradrag af aften- og nattillæg vedrørende december 1996, der blev udbetalt i januar 1997. Se SKM2001.206.LSR.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

Jubilæunsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse anses ligeledes ikke for modtaget for dagplejen, og der kan derfor ikke beregnes dagplejefradrag heraf.

Ved sygeperioder på mere end 3 måneder

Ved sammenhængende sygeperioder på mere end tre måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden. Det vil sige, at der kun skal ses på det år, der lignes, når sygeperioden opgøres.

Omvendt gives fradraget i sammenhængende sygdomsperioder på under tre måneder inden for det enkelte indkomstår. De enkelte sygdomsperioder lægges ikke sammen, og der ses kun på det enkelte indkomstår.

Ved flere sygdomsperioder er det en forudsætning for at opnå fradrag, at arbejdet er genoptaget mellem sygdomsperioderne.

Fradrag under orlov til efteruddannelse

Løn under kursus indgår ikke i beregningsgrundlaget for standardfradrag, da der ikke er udført arbejde som dagplejer i en sådan periode.

Eksempel på at løn under orlov til efteruddannelse ikke indgår i beregningsgrundlaget

I en konkret sag statuerede Landsskatteretten, at der ikke kunne indrømmes fradrag for dagpleje efter LL § 9 H for en periode, hvor en kommunal dagplejer var på orlov/kursus (varighed 8 uger), og hvor der udbetaltes løn under kurset. Se SKM2004.381.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2004.506.LSR	En dagplejer var berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der var ydet tilskud til forældrene. Standardfradrag.
SKM2004.181.LSR.	Der kunne ikke indrømmes fradrag for dagpleje efter LL § 9 H for en periode, hvor en kommunal dagplejer var på orlov/kursus(varighed 8 uger), og hvor der udbetaltes løn under kurset. Ikke standardfradrag.
SKM2001.305.LSR.	I en konkret sag havde en dagplejer ansat af kommunen en pensionsordning, der var tegnet i ansættelsesforholdet. Ifølge den indgåede aftale forpligtede arbejdsgiveren sig til at indbetale 3 pct. af klagerens samlede årlige indtægt til den kontoførende bank. Landsskatteretten fandt, at dagplejeres standardfradraget skal opgøres på basis af lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag samt bidrag til pensionsordning, der er tegnet i ansættelsesforholdet. Ikke i beregningsgrundlaget.
SKM2001.206.LSR.	En dagplejemor, som efter endt barselsorlov i 1997 fratrådte som dagplejer. Landsskatteretten fandt, at der hverken kunne beregnes dagplejefradrag af den optjente feriegodtgørelse, der tilfaldt den pågældende dagplejemor ved ansættelsens ophør, eller af det vederlag, som hun havde modtaget i forbindelse med barselsorloven. Ikke omfattet af beregningsgrundlag. Derimod kunne der beregnes dagplejefradrag af aften- og nattillæg vedrørende december 1996, der blev udbetalt i januar 1997. Omfattet af beregningsgrundlag.
TfS 1994, 551	Et ægtepar havde børn i gårdpleje 5-6 timer på hverdage samt i visse weekender for at aflaste børnenes familier, da der var tale om adfærdsvanskelige børn. Vestre landsret fandt at standardfradraget omfattede småbørn i dagpleje men ikke børn i gårdpleje. Ægteparret havde derfor ikke ret til standardfradraget. Ikke standardfradrag.
SKAT
SKM2008.564.SR.	Skatterådet bekræftede, at en dagplejer via det ligningsmæssige standardfradrag er kompenseret for udgifter vedrørende bortskaffelse af renovation som følge af funktionen. Et månedligt tilskud på fx 300 kr. til dækning af dagplejerens udgift til renovation vil være en del af vederlaget, og skal derfor lægges til dagplejerens personlige indkomst. Udgift omfattet af standardfradrag - tilskud skattepligtigt.