Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan fortjeneste i et fast driftssted opgøres efter den udgave af modeloverenskomstens artikel 7, der var gældende, indtil teksten blev ændret i 2010. De fleste af Danmarks DBO'er indeholder denne version af artikel 7 eller endnu ældre versioner af modeloverenskomstens artikel 7.

Når der her i vejledningen refereres til den gamle ordlyd af modeloverenskomstens artikel 7 og dens kommentarer, står der "(indtil 2010)" bagefter.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel: selvstændigt og uafhængigt foretagende
Undtagelse for varekøb
Udgifter der kan henføres til det faste driftssted
Alternativ regel: forholdsmæssig andel
Valg af opgørelsesmetode binder
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel: selvstændigt og uafhængigt foretagende

Når et fast driftssted har forbindelser med andre dele af det foretagende, som det faste driftssted selv er en del af, skal fortjeneste herved opgøres, som om det faste driftssted var et selvstændigt og uafhængigt foretagende. Se modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2 (indtil 2010).

Transfer pricing-reglerne kan anvendes som vejledning, når det skal afgøres hvilke af foretagendets aktiviteter, der skal henføres til det faste driftssted. Se punkt 18 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 7 (indtil 2010). xSe herom også OECD's rapport om indkomstopgørelsen i faste driftssteder fra 2008 (Report on the Attribution of Profits to Permanent Establishments 17 July 2008), som bl.a. punkt 17 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 7 (indtil 2010) henviser tilx.

Se også

Se også afsnit

C.D.11 om transfer pricing
C.D.11.2.7 om armslængdeprincippet i relation til faste driftssteder
C.F.8.1.1 om beskatningsret til en indkomst, kilde- og bopælsstat
C.F.8.2.2.23 (artikel 23) om metoder til undgåelse af dobbeltbeskatning
C.F.8.2.2.25 (artikel 25) om fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Undtagelse for varekøb

Fortjeneste i et fast driftssted skal under ingen omstændigheder indbefatte fortjeneste, som det faste driftssted har opnået ved at indkøbe varer på vegne af foretagendet. Se modeloverenskomstens artikel 7, stk. 5 (indtil 2010).

Bemærk

Hvis foretagendets eneste aktivitet i det andet land består i, at nogen foretager indkøb af varer, udgør indkøberen ikke et fast driftssted. Se modeloverenskomstens artikel 5, stk. 4, litra d. Det er ikke sådanne rene "indkøbsenheder" bestemmelsen i modeloverenskomstens artikel 7, stk. 5 (indtil 2010) skal anvendes på. Der skal være tale om et fast driftssted, der blandt sine aktiviteter også foretager vareindkøb. Se punkt 57 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 7 (indtil 2010).

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.5.2.2 (artikel 5), om de aktiviteter, der kan udføres i et andet land, uden at der opstår fast driftssted.

Udgifter der kan henføres til det faste driftssted

Omkostninger kan henføres til et fast driftssted, hvis de er afholdt for det faste driftssted. Det gælder også generalomkostninger afholdt til ledelse og administration. Det er ligegyldigt, om omkostningerne er afholdt i kildelandet eller et andet sted. Se modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3 (indtil 2010).

Eksempel

En udenlandsk virksomhed, der foretog efterforskning efter kulbrinter på dansk kontinentalsokkel, og som var skattepligtig til Danmark, kunne fradrage udgifter, der var påløbet i forbindelse hermed. Landsskatteretten fandt, at det var en betingelse for fradrag for direkte og indirekte udgifter, at der var en nødvendig og funktionel sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og virksomhedens indkomst fra det faste driftssted. Der skulle ikke nødvendigvis være en tidsmæssig sammenhæng, idet fradrag ikke kunne nægtes kun med den begrundelse, at afholdelsen af udgifterne havde fundet sted uden for den periode, hvor der var udøvet virksomhed fra det faste driftssted. Se TfS 1999, 113 LSR.

Eksempel

Ejeren af udenlandsk ejet skib, der foretog seismiske undersøgelser, kunne fradrage omkostninger som var påløbet i perioder, hvor skibet ikke opererede på dansk kontinentalsokkel, i det omfang udgifterne kunne anses for direkte knyttet til udførelsen af den danske kontrakt. Se TfS 1999, 128 LSR.

Eksempel

Betalinger under betegnelsen renter eller royalties, som blev foretaget af et fast driftssted til dets hovedkontor til gengæld for lånte beløb eller til gengæld for patenter, som var stillet til rådighed for det faste driftssted af hovedkontoret, kunne ikke fradrages ved beregningen af det faste driftssted skattepligtige fortjeneste. Renter hidrørende fra lån, der blev etableret som led i en finansieringsomlægning fra moderkontoret til det faste driftssted, kunne derimod godt fradrages, da lånet blev anset for at vedrøre filialens drift. Se TfS 1993, 7 HRD.

Eksempel

Et dansk selskab, der var en del af en større koncern, havde filialer i Sverige, Norge og Finland. Der var varetransaktioner mellem det danske selskab og de tre filialer. I den forbindelse opstod der varemellemværender mellem det danske hovedkontor og filialerne. Faktureringen foregik i lokale valutaer, hvorfor der opstod valutakursgevinster og -tab på varemellemværenderne hos filialerne. Skatterådet fandt, at valutakursgevinster og -tab på et varemellemværende mellem hovedkontoret og dets udenlandske faste driftssted ikke skulle medregnes ved opgørelsen af hovedkontorets skattepligtige indkomst. Skatterådet fandt desuden, at valutakursgevinster og -tab på almindelige finansielle mellemværender mellem parterne heller ikke skulle medregnes i hovedkontorets skattepligtige indkomst. Se SKM2007.237.SR.

Alternativ regel: forholdsmæssig andel

Modeloverenskomsten (indtil 2010) indeholder et alternativ til fiktionen om, at det faste driftssted er et selvstændigt og uafhængigt foretagende. Alternativet går ud på at et land kan tildele et fast driftssted en forholdsmæssig andel af foretagendets samlede indkomst. Modeloverenskomsten tillader kun dette, hvis det har været sædvane i et land at opgøre det faste driftssteds indkomst på den måde. Se modeloverenskomstens artikel 7, stk. 4 (indtil 2010).

Landene har brugt en række forskellige metoder til at foretage den forholdsmæssige fordeling. Disse metoder er omtalt i punkt 54 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 7 (indtil 2010).

Bemærk

Hvis ingen af landene har tradition for at bruge den alternative opgørelsesmetode, lægger modeloverenskomsten op til, at landene ikke medtager artikel 7, stk. 4 (indtil 2010) i deres indbyrdes DBO. Se punkt 52 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 7 (indtil 2010), sidste sætning.

Regel om, at valg af opgørelsesmetode binder

Når et land én gang har lagt sig fast på en bestemt opgørelsesmetode for indkomsten i et bestemt fast driftssted, må metoden ikke ændres uden videre. Metoden må kun ændres, hvis der er god og fyldestgørende grund til at gøre det. Se modeloverenskomstens artikel 7, stk. 6 (indtil 2010).

Formålet med denne regel er at undgå vilkårlige ændringer i opgørelsesmetoden fra år til år. Reglen angår både

skift mellem opgørelsesmetoderne i modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2 (fiktionen om, at det faste driftssted er et selvstændigt og uafhængigt foretagende), og modeloverenskomstens artikel 7, stk. 4 (forholdsmæssig fordeling), og
tilfælde, hvor transfer pricing-principperne tillader forskellige opgørelsesmetoder inden for rammerne af modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2 (fiktionen om, at det faste driftssted er et selvstændigt og uafhængigt foretagende).

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS 1993, 7 HRD	Betalinger under betegnelsen renter eller royalties, som blev foretaget af et fast driftssted til dets hovedkontor til gengæld for lånte beløb eller til gengæld for patenter, som var stillet til rådighed for det faste driftssted af hovedkontoret, kunne ikke fradrages ved beregningen af det faste driftssted skattepligtige fortjeneste. Renter hidrørende fra lån, der blev etableret som led i en finansieringsomlægning fra moderkontoret til det faste driftssted, kunne derimod godt fradrages, da lånet ansås for at vedrøre filialens drift.	USA
Landsskatteretskendelser
TfS 1999, 113 LSR	Fradrag. En udenlandsk virksomhed, der foretog efterforskning efter kulbrinter på dansk kontinentalsokkel, og som var skattepligtig til Danmark, kunne fradrage udgifter, der var påløbet i forbindelse hermed. Det var en betingelse for fradrag, at der var en nødvendig og funktionel sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og virksomhedens indkomst fra det faste driftssted. Derimod skulle der ikke nødvendigvis være en tidsmæssig sammenhæng. Fradrag kunne ikke nægtes alene med den begrundelse, at afholdelsen af udgifterne havde fundet sted uden for den periode, hvor der var udøvet virksomhed fra det faste driftssted.
TfS 1999, 128 LSR	Fradrag. Ejeren af et udenlandsk ejet skib, der foretog seismiske undersøgelser, kunne fradrage omkostninger, som var påløbet i perioder, hvor skibet ikke opererede på dansk kontinentalsokkel, i det omfang udgifterne kunne anses for direkte knyttet til udførelsen af den danske kontrakt.
SKAT
SKM2007.237.SR	Et dansk selskab, der var en del af en større koncern, havde filialer i Sverige, Norge og Finland. Der var varetransaktioner mellem det danske selskab og de tre filialer. I den forbindelse opstod der varemellemværender mellem det danske hovedkontor og filialerne. Faktureringen foregik i lokale valutaer, hvorfor der opstod valutakursgevinster og -tab på varemellemværenderne hos filialerne. Skatterådet fandt, at valutakursgevinster og -tab på et varemellemværende mellem hovedkontoret og dets udenlandske faste driftssted ikke skulle medregnes ved opgørelsen af hovedkontorets skattepligtige indkomst. Skatterådet fandt desuden, at valutakursgevinster og -tab på almindelige finansielle mellemværender mellem parterne heller ikke skulle medregnes i hovedkontorets skattepligtige indkomst.