Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår en hævning er privat og omfattet af hæverækkefølgen. 

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hævning til privat forbrug
• Anskaffelse af aktier mv.
• Faglige kontingenter
• Andre udgifter
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden og overført til den selvstændiges private økonomi, afhænger af, hvad beløbet er blevet anvendt til.

Det er ikke afgørende for afgrænsningen af, om udgifter er erhvervsmæssige eller private, at der er fradragsret for udgiften. Det afgørende er, om udgiften vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter kan fx kun trækkes fra med 25 pct. af udgiften. De resterende 75 pct. er dog også en udgift, der vedrører virksomheden. Virksomheden kan derfor betale udgiften uden, at det er en hævning i hæverækkefølgen, men udgiften kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af indkomsten. Virksomheden kan også betale etableringsudgifter, formueudgifter mv., der vedrører virksomheden, også selv om de ikke er fradragsberettigede.

Hævning til privat forbrug

Hæver den selvstændige beløb i virksomheden til at dække privatforbrug, herunder til betaling af personlige skatter, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen.

Hvis den selvstændige låner ud af virksomhedens midler for at tilgodese private interesser, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Det er fx tilfældet ved lån til et selskab, som er ejet af den selvstændige. Se SKM2006.555.LSR og SKM2001.202.LR.

Låner den selvstændige midler fra virksomheden til sine børn, er det normalt også en privat hævning. Se SKM2001.201.LR. ►Det gælder også, hvis udlånet er et led i financieringen af et generationsskifte i forhold til overdragers børn, jf. SKM2014.70.SR, i hvilken en passivpost efter KSL § 33D og et nedslag efter KSL § 33C dog ikke blev anset for en hævning.◄

Et beløb, der svarer til fordringens værdi, vil ►- hvor der foreligger en hævning -◄ i disse tilfælde blive anset for overført i den almindelige hæverækkefølge. Se VSL § 5.

Anskaffelse af aktier mv.

Aktier, anparter, mv. kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis aktier mv. er købt for virksomhedens midler, skal et beløb, som svarer til købesummen anses for overført til privatøkonomien efter hæverækkefølgen i VSL § 5, medmindre det er posteret på mellemregningskontoen.

Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 2. Disse aktiver skal altid indgå i den selvstændiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en midlertidig investering af likvide midler i værdipapirer. Købesummen skal i alle tilfælde anses for hævet og overført til den selvstændige. Bliver værdipapirerne siden solgt, vil salget derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre aktiver, der er placeret uden for virksomhedsordningen.

Faglige kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af den personlige indkomst. Udgiften skal trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1, jf. LL § 13.

Hvis virksomheden betaler kontingenter, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Se endvidere SKM2005.300.LSR.

Andre udgifter

Andre udgifter, der som udgangspunkt er private, er fx 

• bøder, der idømmes af det offentlige
• erstatningsydelser, der skal betales, fordi indehaveren er ansvarlig for forsætlige eller groft uagtsomme handlinger
• indskud på etableringskonto. Se SKM2005.17.LR
• pålagte inkassoomkostninger, når disse udgifter ikke er en følge af udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: