åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit omhandler valgfri registrering. Se ML § 49.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Mulighed for registrering
  • Tidsmæssig betingelse.

Lovgrundlag

ML § 49 har følgende ordlyd:

"Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår."

Mulighed for registrering

En momspligtig person, der efter bestemmelserne i ML § 48 ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel vælge at blive momsregistreret og betale moms. Se ML § 49, stk. 1.

Tidsmæssig betingelse

En valgt momsregistrering skal omfatte en periode på mindst to kalenderår, jf. ML § 49, stk. 2.

Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter ML § 49 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.