Indhold
Dette afsnit behandler krydsfeltet mellem anvendelse af skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler og anvendelsen af retsplejelovens regler om tvangsindgreb.
Afsnittet indeholder:
- Indledning
- Mistanke om et strafbart forhold
- Ulovligt tilvejebragte beviser
Indledning
En forudsætning for at kunne afslutte en række told-, skatte- og afgiftsstraffesager administrativt er at anvende de oplysninger, der er fremskaffet på grundlag af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler inden for skatteministeriets område. I praksis er det særligt skattekontrolloven, afsnit II, §§ 6 - 12 A.
Hvis oplysningerne er fremkommet før det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte en skatte- eller afgiftsyder, er der ingen konflikt mellem de forvaltningsretlige kontrolbeføjelser og retsplejelovens straffeprocessuelle bestemmelser.
De rettigheder, som retssikkerhedsloven, retsplejeloven og Menneskerettighedskonventionen, særligt artikel 6, giver personer, der er mistænkt eller sigtet for strafbart forhold, er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, som har forrang for kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne i lovgivningen indenfor skatteministeriets område.
Hvis kontrolbeføjelser eller oplysningsmidler er anvendt som midler i en strafferetlig efterforskning, så er der tale om ulovligt tilvejebragte beviser.
Mistanke om strafbart forhold
Tvangsindgreb overfor den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, kan kun gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Se RSL § 9, stk. 1. Dette gælder også tilvejebringelse af tilsvarende oplysninger fra tredjemand. Se RSL § 9, stk. 3.
Derfor må SKATs kontrolbeføjelser og oplysningsmidler ikke have karakter af efterforskningsskridt, dvs. anvendes i konfrontation med en mistænkt. RSL § 9, stk. 2, giver dog hjemmel til, at tvangsmidlerne kan anvendes til at tilvejebringe oplysninger til brug for behandling af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Se afsnit A.C.1.5.3.
Efterforskningsskridt over for en sigtet skal ske på et andet grundlag. Eventuelt må politiet inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx ransagning.
Sigtede kan give samtykke til fravigelse. Se RSL § 9, stk. 1 og 3. Samtykket skal gives på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag, og den sigtede kan til enhver tid tilbagekalde et samtykke. Samtykket skal være skriftligt.
I praksis betyder det, at når en sag er overgivet til ansvarsvurdering, så er SKAT afskåret fra at anvende de tvangsmidler, som er en naturlig del af kontrol- og ligningsprocessen.
Se også
Se afsnit A.C.1.5 Forholdet til strafferatsplejen om retssikkerhedslovens bestemmelser.
Ulovligt tilvejebragte beviser
Hvis kontrolbeføjelserne eller oplysningsmidlerne er anvendt som efterforskningsskridt i en straffesag, og resultaterne bliver anvendt som beviser i straffesagen, vil den sigtedes forsvarer sandsynligvis gøre gældende, at der er tale om ulovligt tilvejebragte beviser.
Danske domstole følger princippet om fri bevisvurdering. Det betyder, at også ulovligt tilvejebragte beviser kan tillades anvendt i en straffesag. Imidlertid er der en tendens til, at retspraksis under indflydelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet mere restriktiv.
Ud fra retspraksis, kan der opstilles følgende vejledende principper:
Retten vil afvise beviset, når
- reglernes tilsidesættelse har forringet bevisets pålidelighed i et ikke ubetydeligt omfang, eller
- der er tale om forsætlig omgåelse af reglerne for at fremskaffe et bevis, der ikke kunne være fremskaffet på lovlig vis, eller
- den ulovlige tilvejebringelse har krænket en væsentlig beskyttet interesse, fx forbud mod selvinkriminering.
Retten vil ikke afvise beviset, hvis
- fejlen alene er af formel karakter og ikke har forringet bevisets pålidelighed, og
- beviset kunne være tilvejebragt på en lovlig måde og
- beviset er afgørende for sagens udfald og
- der er tale om grov kriminalitet
Se også
Se U.2001.B.337: Mangler ved bevisets tilvejebringelse af dommer Peter Rørdam.