Indhold
Dette afsnit handler om, hvad en sigtelse er og hvornår der skal sigtes.
Afsnittet indeholder
- Regel
- Hvad er en sigtelse
- Hvad betyder en sigtelse
- Hvornår skal der sigtes
- Hvordan fremsættes en sigtelse.
Se også
Se også afsnit A.C.3.2.2.3 om sigtelse som skridt til afbrydelse af forældelsesfristen.
Regel
Inden en sigtet bliver afhørt, skal han/hun have at vide, hvad pågældende er sigtet for, og at man som sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Der skal også oplyses om, at han/hun kan få beskikket en forsvarer.
Det skal fremgå af rapporten, at disse regler er meddelt til den sigtede. Se RPL § 752, stk. 1.
Se også
Se også SKL § 19, stk. 1 og OPKL § 18, stk. 1, som henviser til RPL § 752, stk. 1.
Dette er den praktisk vigtigste bestemmelse i retsplejeloven for så vidt angår administrative straffesager inden for told- og skatteforvaltningens område.
Hvad er en sigtelse
En sigtelse er en erklæring til den mistænkte om, at denne mistænkes for at have begået en strafbar overtrædelse. Det skal fremgå, hvilken bestemmelse, der anses for overtrådt, samt på hvilken måde.
Hvad betyder en sigtelse
Den sigtede tillægges i retsplejeloven en række særlige beføjelser, rettigheder og pligter. Den væsentligste beføjelse er retten til tavshed. Se afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering.
Et andet meget vigtigt princip i strafferetsplejen er, at enhver rimelig tvivl om beviserne for skyld skal komme den sigtede til gode.
Sigtede har en parts rettigheder i processen, hvilket bl.a. betyder, at pågældende har krav på at få kendskab til beviserne i sagen. Se afsnit A.C.3.3.4 om aktindsigt for forsvarer og sigtede.
En sigtet må på den anden side tåle, at være mistænkt for et strafbart forhold, og det betyder, at der er hjemler til indgreb i pågældendes almindelige borgerlige rettigheder i form af fx anholdelse, ransagning, beslaglæggelse og aflytning.
Hvornår skal der sigtes
Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de foreliggende beviser i den enkelte sag.
Sigtelse er et led i strafforfølgning. Der skal foreligge en særlig grund i form af omstændigheder, dokumenter, udsagn mv., der på et objektivt grundlag og med rimelighed taler for muligheden af, at den pågældende er skyldig i en strafbar overtrædelse.
Retsplejeloven anvender forskellige grader af mistankens styrke. Mindstekravet er en "rimelig formodning" om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og her skal det stå klart, hvilket strafbart forhold, der er tale om. I den stigende skala er næste niveau en "rimelig grund" til mistanke. Herefter kommer "begrundet" mistanke og som sidste niveau "særlig bestyrket mistanke."
Der skal i det mindste foreligge en rimelig formodning om, at den pågældende har begået den overtrædelse, som pågældende bliver sigtet for.
Bemærk
Hvis der er tvivl om, hvornår en sigtelse burde være rejst, og afgørelsen af dette spørgsmål kan få retlige konsekvenser, fx i spørgsmål om afbrydelse af forældelsesfristen eller om et bevis må anses for ulovligt tilvejebragt, så vil retten som udgangspunkt lægge stor vægt på retsbeskyttelsen af sigtede.
Hvordan fremsættes en sigtelse
Når SKAT retter henvendelse til en borger eller virksomhed om et forhold, som der findes grundlag for at sigte vedkommende for, skal det fremgå direkte i brevet, hvad den pågældende borger eller virksomhed sigtes for.
Grundlaget for sigtelsen skal så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt, beskrives. Det skal fremgå
- hvilken overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), der er tale om,
- hvilken periode eller hvilket tidspunkt,
- hvilken beløbsdifference, hvilket unddraget beløb, og hvordan dette fremkommer, samt
- en beskrivelse af den konkrete overtrædelse, der dækker gerningsindholdet i straffebestemmelsen.
Det skal også fremgå, at den pågældende borger eller virksomhed som sigtet ikke har pligt til at udtale sig. Se afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering.
Yderligere skal tidspunkt for en eventuel ansvarsforhandling oplyses, og i sager, som kan afgøres administrativt, skal der orienteres om det forventede afslutningstidspunkt. Se afsnit A.C.3.4.8 om ansvarsforhandling.
Hvis der gennemføres en ansvarsforhandling, dvs. en drøftelse af det eventuelt ansvarspådragende forhold, med den pågældende borger eller virksomhed, skal vedkommende som indledning til ansvarsforhandlingen igen gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at udtale sig.