Du kan finde rubrikken
- på skat.dk/tastselv under Ændre årsopgørelsen eller indberet selvangivelsen
-
blanket 04.055.

Første gang du indberetter tab til fremførsel, kan du kun indberette årets tab. Efterfølgende år kan der være yderligere tab, som du kan fremføre. Der kan også være en gevinst, som det fremførte tab kan modregnes i.

Rubrik 86 er ny for indkomståret 2011. Det betyder, at eventuelle tab på aktiebaserede kontrakter for indkomståret 2010 indgik i  saldoen i rubrik 85. Du skal huske at nedsætte saldoen i rubrik 85 med den del af tabet, du overfører til rubrik 86.

Eksempel:

Tab for 2010  
Samlet uudnyttet tab på finansielle kontrakter for 2010 50.000 kr.
Heraf tab på aktiebaserede kontrakter i 2010 10.000 kr.
Tab for 2011  
Samlet tab på finansielle kontrakter i indkomståret 20.000 kr.
Heraf udgør tab på aktiebaserede kontrakter 20.000 kr.
Heraf overført til modregning i aktiegevinster (rubrik 66) 5.000 kr.
Selvangivet i 2011  
Rubrik 85 (50.000-10.000) 40.000 kr.
Rubrik 86 (10.000 + 20.000 - 5.000) 25.000 kr.