Rubrikken omfatter:
- Realiserede og urealiserede gevinster og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Gevinst og tab på aktier/beviser i investeringsselskaber skal medregnes efter lagerprincippet. Du skal derfor både medregne realiserede og urealiserede gevinster og tab.
Rubrikken omfatter ikke:
- Gevinst og tab på beviser i minimumsudloddende obligationsbaserede investeringsforeninger. Det står i rubrik 30.
- Gevinst og tab på beviser i minimumsudloddende aktiebaserede investeringsforeninger. Det står i rubrik 66.
- Gevinst og tab på beviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. Det står i rubrik 66.
Du bør tjekke de indberettede beløb:
Klik på regnemaskinen ved siden af tallet for at se de køb/salg, som SKAT har registreret i din beholdning.
Sådan ændrer du beløbet
Hvis der mangler oplysninger eller er fejl i indberetningen fra investeringsforeningen, kan du bede investeringsforeningen om at indberette igen. Hvis det er muligt, kan du klikke på lommeregneren og selv indtaste oplysningerne om køb og salg. Du kan også selv beregne summen af dine gevinster og tab og skrive dem i rubrikken.
Hvis investeringsforeningen ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, skal gevinst eller tab opgøres på grundlag af værdien ved slutningen af investeringsselskabets regnskabsår. SKAT har ikke fået oplysning om disse værdier. Du skal derfor selv beregne den korrekte sum af dine gevinster og tab og skrive dem i rubrikken.
Hvis der er en pil ud for rubrikken
Hvis SKAT har fået indberetninger, som vi ikke er sikre på skal bruges, er der en pil ud for rubrikken. Du kan klikke på pilen for at se, hvordan vi har brugt oplysningerne.
Mere information
Investeringsforeninger og investeringsselskaber
Aktier og investeringsbeviser