Rubrikken omfatter:
Udbytte og udlodning, der er kapitalindkomst, hvor der er trukket udbytteskat fra:
- Udbytte fra aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab.
- Minimumsudlodningen i en udloddende investeringsforening, der er kapitalindkomst.
Rubrikken omfatter ikke:
- Udlodning, der er kapitalindkomst, og som stammer fra danske minimumsudloddende rene obligationsbaserede investeringsforeninger, hvor der ikke er trukket udbytteskat. Det skal stå i rubrik 31.
- Udlodningsandele (for eksempel aktier og obligationer) fra minimumsudloddende blandet investerende investeringsforeninger og fra minimumsudloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der er aktieindkomst. De står i rubrik 61.
- Udlodning fra en dansk kontoførende investeringsforening. Den udlodningsandel, der er kapitalindkomst, skal du selv skrive i rubrik 39.
- Udlodninger fra udlandet.
Du bør tjekke de indberettede beløb
Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Du kan se de beløb, som for eksempel pengeinstitutter har indberettet til rubrikken ved at klikke på det fortrykte beløb.
Du kan se flere detaljer ved at klikke på TastSelv-menuen øverst på siden og derefter vælge Personlige skatteoplysninger.
Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb, medmindre du har en udvidet selvangivelse
Hvis du er uenig i oplysningerne, kan du bede indberetteren lave en ny indberetning.
Når der er indberettet igen, laver SKAT en ny årsopgørelse. Du får besked via e-mail, sms eller brev.
Hvis indberetteren ikke kan eller vil lave en ny indberetning, eller hvis du selv vil indberette ændringen, skal du kontakte SKAT. Vi skal bruge dokumentation.Hvis der er en pil ud for rubrikken.
Hvis SKAT har fået indberetninger, som vi ikke er sikre på skal bruges, er der en pil ud for rubrikken. Du kan klikke på pilen for at se, hvordan vi har brugt oplysningerne.
Mere information
Aktier og investeringsforeningsbeviser