Rubrikken omfatter:
I denne rubrik skal du selv oplyse de indkomster, der ikke indgår i andre rubrikker. Skriv det samlede beløb uden at trække arbejdsmarkedsbidrag fra.
Beløbet i rubrikken skal blandt andet omfatte:
- Værdien af fri sommerbolig i udlandet (værdien af fri sommerbolig i Danmark indgår i rubrik 17)
- Fri kost og logi, som ikke er med i rubrik 11.
- Mindre personalegoder med en værdi på under 1.000 kroner hver, hvis de har en samlet værdi på over 1.000 kr.
- Ferierejser betalt af din arbejdsgiver (gælder også ferierejser, der kombineres med en forretningsrejse).
- Legater.
- Lejeindtægt, hvis du fremlejer din lejebolig.
- Skattepligtige gevinster ved spil og væddemål.
- Skattepligtige offentlige tilskud.
- Indtægt fra vedvarende energianlæg (fx solcelle og vindmøller).
- Fortjeneste ved salg af ædle metaller mv.
- Genvundne afskrivninger ved salg af bygninger på lejet grund eller ejendom med hjemfaldspligt og lignende.
- Fortjeneste ved salg af aktiver, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger.
- Personalegoder, som ikke står i rubrik 11, 12 eller 17, og som i overvejende grad er givet af hensyn til arbejdet, og som sammenlagt med andre lignende goder overstiger en skattefri bagatelgrænse på 5.500 kr.
- Personalegoder, der ikke har en konkret sammenhæng med arbejdet (her er der ingen bagatelgrænse).
- Værdien af nogle personalelån er skattepligtige. SKAT får oplysninger om, at godet er ydet, men kender ikke værdien.
Rubrikken omfatter ikke:
Visse personalegoder beskattes ikke, fx relevant uddannelse, parkering, brobizz frugtordninger og firmafester.
Du skal selv skrive beløbet i rubrikken
Du skal det samlede beløb i rubrikken uden at trække arbejdsmarkedsbidrag fra.
Mere information
Sommerbolig og lystbåd betalt af arbejdsgiver
Udlejning af helårsbolig
Gevinster, præmier og dusører
Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)
Offentlige tilskud
Den skematiske ordning for skat af vedvarende energianlæg
Fortjeneste ved salg af ædelmetaller
Genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af ejendom med hjemfaldspligt og bygninger på lejet grund
Salg af aktiver, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger