Rekvirentens hæftelse for syns- og skønsomkostninger omfatter også udgiften til besvarelse af uddybende spørgsmål fra modparten.

I syns- og skønssagen besvarede syns- og skønsmanden en række spørgsmål stillet af advokaten for rekvirenten. Rekvisitus stillede herefter yderligere spørgsmål i et supplerende syns- og skønstema. Med de yderligere spørgsmål ønskede rekvisitus at få en uddybning af svarene på nogle af de oprindeligt stillede spørgsmål.

Udgifterne til syns- og skønsrapporten blev foreløbig afholdt af rekvirenten. Retten pålagde derimod rekvisitus at afholde udgifterne til det supplerende syn og skøn. Efter rekvisitus protest ændrede retten sin afgørelse og pålagde i stedet rekvirenten at afholde udgifterne til det supplerende syn og skøn.

Rekvirenten protesterede mod denne afgørelse og gjorde i den forbindelse gældende, at rekvisitus skal afholde udgifterne, fordi det supplerende syn og skøn er foranlediget af rekvisitus spørgsmål, som rekvirenten principielt fandt ufornødne.

Rekvisitus gjorde til støtte for sit synspunkt gældende, at de supplerende spørgsmål alene havde til formål at få uddybet skønsmandens besvarelse af de oprindelige spørgsmål.

Retten afsagde herefter følgende kendelse: I medfør af retsplejelovens § 343 skal udgifterne ved bevisoptagelse afholdes af den part, der ønsker beviset optaget. Dette udgangspunkt kan fraviges, jf. UfR 2000.1849/IV, såfremt de supplerende spørgsmål har en tilknytning til skønsmandens besvarelse af de oprindelige spørgsmål.

Rekvisitus supplerende spørgsmål vedrører begge skønsmandens besvarelse af spørgsmål stillet i syns- og skønserklæringen. På den baggrund anses spørgsmålene at have sådan en tilknytning til skønsmandens besvarelse af de oprindelige spørgsmål, at rekvirenten tillige hæfter for besvarelse af disse supplerende spørgsmål.

Retten bestemte derfor, at udgiften til besvarelse af de supplerende spørgsmål foreløbig skulle afholdes af rekvirenten.