Indhold

Dette afsnit handler om de vurderingspligtige ejendomme og de vurderinger, der kan foretages for disse ejendomme.

Afsnittet indeholder:

• Vurderingspligten
• Almindelig vurdering
• Omvurdering - VUL § 3
• Omvurdering på begæring - VUL § 4
• Særskilt vurdering - VUL § 33 A.

Vurderingspligten

Vurderingspligten efter VUL § 1 omfatter som udgangspunkt alle landets faste ejendomme, bortset fra dem, der er undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1. Se afsnit H.A.1.2.1.

Med virkning fra vurderingsåret 2003 kan SKAT imidlertid undlade at ansætte ejendomsværdi eller grundværdi for ejendomme, der ikke er undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1, når en sådan ansættelse er uden betydning for påligningen af ejendomsværdiskat eller grundskyld. Se VUL § 7, stk. 2.

Hvis en kommunalbestyrelse mod vederlag anmoder om det, skal SKAT dog foretage de ansættelser og fordelinger heraf, der er brug for til beregningen af kommunal dækningsafgift. Se KESL § 23, stk. 4, § 23 A, stk. 5 og § 23 C.

Afgørelser om vurderingspligten kan påklages i sædvanlig instansfølge.

Almindelig vurdering

Der foretages almindelig vurdering af vurderingspligtige ejendomme hvert andet år, således at de ejendomme, der er definerede som ejerboliger, vurderes i ulige år, mens de øvrige ejendomme vurderes i lige år. Se afnsit H.A.1.3. 

Omvurdering - VUL § 3

Da der kun foretages almindelig vurdering hvert andet år, skal der efter VUL § 3, stk. 1, i året efter den almindelige vurdering foretages omvurdering, hvis der er sket væsentlige ændringer siden den sidste almindelige vurdering. Se VUL § 3 og afsnit H.A.1.3 om vurderingsterminen og H.A.6.2 om SKATs ansættelser og andre afgørelser.

Årsagen til omvurderingen skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste vurdering ved en almindelig vurdering. Se VUL § 3, stk. 2.

Offentlige myndigheder skal være SKAT behjælpelige med oplysninger til brug ved afgørelsen af, om der skal ske årsomvurdering. Se VUL § 3, stk. 3.

►

Bemærk

Der er givet særlige bestemmelser om anvendelse af prisniveau ved omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2013 og 2014. For begges vedkommende skal prisforholdene pr. 1. oktober 2011 anvendes. De særlige bestemmelser er indsat ved ændringsloven L 1635 af 26. december 2013. Se nu VUL § 42 (ændringslovens § 1, nr. 5) og afsnit H.A.1.3 og H.A.6.2.

◄ 

 

Omvurdering på begæring - VUL § 4

En ejer kan forlange, at

• enhver selvstændigt vurderet ejendom og
• ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt,

optages til omvurdering uden for de almindelige vurderingsterminer. Se VUL § 4 og afsnit H.A.1.4.

Det er ikke kun den aktuelle ejer, men hver af parterne i en frivillig aftale om overdragelse af en ejendom, der opfylder betingelserne for at blive vurderet, der kan  forlange omvurdering. Se VUL § 4, stk. 1.

Hvis en begæring om vurdering efter VUL § 4, stk. 1, angår et areal, der hidtil har været vurderet som en del af en ejendom, men som på grund af sammenlægning skal vurderes sammen med et andet areal efter VUL § 8, stk. 1-4, er det den sammenlagte ejendom der skal vurdering. Se VUL § 4, stk. 3.

Udgifterne ved vurderinger efter VUL § 4, stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen.

For hver vurdering betales et grundbeløb på 358,12 kr. Grundbeløbet er i niveau 1. oktober 1997 og udgør i 2013 475,49 kr.

Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige. Se VUL § 4, stk. 5, 2. pkt.

►

Bemærk

Der kan ikke anmodes om vurdering efter VUL § 4 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. marts 2016. Se nu VUL § 45, der er indsat ved  ændringsloven L 1635 af 26. december 2013, § 1 nr. 5. I samme bestemmelse er indsat ændrede regler vedrørende anvendelse af prisniveau. Se nærmere afsnit H.A.1.3.

◄  

 

Særskilt vurdering - VUL § 33 A

For at give ejere af mindre udlejningsejendomme og deltagerne i visse boligfællesskaber mulighed for at lade sig beskatte efter ejendomsværdiskattelovens regler, er der udformet et særligt regelsæt i VUL § 33 A og EVSL § 4, nr. 6-8, hvorefter boliger, der bebos af den nævnte personkreds, under visse betingelser vurderes, som om de var selvstændige ejerlejligheder.

For mindre udlejningsejendomme med 3-6 lejligheder, hvoraf én bebos af ejeren, ansætter SKAT en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der bebos af ejeren, når ejeren har valgt beskatning efter EVSL § 4, nr. 6. Se VUL § 33 A, stk. 1

For at blive omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat skal en ejer anmode SKAT om en særskilt vurdering af lejligheden efter vurderingslovens § 33 A senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor man har købt ejendommen.

Senest den 1. oktober i det år, hvor vurderingen foreligger, skal ejeren give SKAT meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat.

For mindre udlejningsejendomme som nævnt i EVSL § 4, nr. 7, og for ejendomme, der udgør et boligselskab som nævnt i EVSL § 4, nr. 8, ansætter SKAT en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder mv., der tjener til bolig for en ejer, og en særskilt ansættelse for den resterende del af ejendommen. Se VUL § 33 A, stk. 2.

Afstår en ejer sin anpart i en ejendom, der omfattes af EVSL § 4, nr. 7 eller 8, skal der ikke længere ansættes en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der har tjent til bolig for den pågældende. Lejligheden indgår herefter i den resterende del af ejendommen.

De forannævnte særskilte ansættelser af boligdel og restejendom kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom. Se VUL § 33 A, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit H.A.4.2.