Indhold

Dette afsnit handler om fordeling og måling ved forbrug af elektricitet.

Afsnittet indeholder:

• Forbrug af elektricitet
• Reversible varmepumper
• Campingpladser og lystbådehavne
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Forbrug af elektricitet

Forbrug af elektricitet kan almindeligvis anses for at være forbrugt til procesformål med adgang for momsregistrerede virksomheder til godtgørelse af en del af elafgiften.

Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om forbrug af elektricitet i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Se ELAL § 11, stk. 3, 1. pkt.

Der kan heller ikke ydes godtgørelse af afgiftspligtig elektricitet, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, der leveres fra virksomheden. Der ydes heller ikke godtgørelse af kulde, der er leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Se ELAL § 11, stk. 3, 3-4. pkt.

Siden den 1. januar 2012 har der været mulighed for delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til formål nævnt i ELAL § 11, stk. 3, 1. og 3.-4. pkt. i ovenstående to modifikationer til hovedreglen om, at forbrug af elektricitet anses for at være forbrugt til procesformål. Se ELAL § 11, stk. 3, 7. pkt.

For at der kan ydes delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet til rumvarme, kulde mv. (formål omfattet af ELAL § 11, stk. 3, 7. pkt.), skal den godtgørelsesberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Se ELAL § 11, stk. 5.

Det betyder, at virksomheder, der opgør deres forbrug til fx rumvarme efter kvadratmeterreglen eller andre standardsatser, ikke er berettigede til at opnå delvis godtgørelse af elafgift af deres forbrug af elektricitet.

Virksomheden kan dog vælge at opgøre forbruget til rumvarme mv. ved at anvende en af de tre alternative metoder, der er nævnt nedenfor. Det er dog en betingelse, at virksomheden kan godtgøre, at den ikke får en større godtgørelse ved at anvende en af de tre alternative metoder, end den ville få ved direkte måling af elforbruget.

Virksomhederne kan vælge mellem følgende metoder:

1. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1, og omregnet til kWh.
2. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.
3. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.

Se ELAL § 11, stk. 5.

Eksempel på brug af metode 2

Anvendelse af metode 2 kan illustreres ved følgende eksempel:

For en radiator med en effekt på fx 800 Watt beregnes forbruget ved at gange effekten med 350 timer således: 800 W x 350 timer = 280.000 Watt-timer = 280 kWh pr. måned.

Afgiften af 280 kWh skal opgøres for hver måned og herefter fradrages den elafgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for.

Virksomheden kan i stedet for at anvende en af ovennævnte fire metoder til opgørelse af elforbrug i vandvarmere, elektriske radiatorer mv. vælge at måle forbruget af elektricitet til andre formål i virksomheden.

Se også

Se også afsnit

• E.A.4.6.3 om energiprodukter og elektricitet
• E.A.4.6.4 om varme og energiprodukter anvendt som procesenergi.

Reversible varmepumper

Reversible varmepumper er udformet sådan, at de kan køle om sommeren og varme om vinteren (rumvarme). Det er de samme enheder, der bruges i begge tilfælde, man foretager blot en omkobling af rørforbindelserne, så energistrømmen vendes.

Udgangspunktet er, at forbrug af elektricitet til fremstilling af rumvarme og komfortkøling ikke er godtgørelsesberettiget. Se ELAL § 11, stk. 3.

Fordelingsmæssigt opstår der et problem, hvis den energi, der anvendes til køling kan betragtes som anvendt til proces, hvorimod den energi, der tilføres en varmepumpe skal regnes med som rumvarme. Hvis varme/kølefladen tilmed sidder i et ventilationsanlæg, der tager friskluft ind, vil der i mange tilfælde findes en supplerende varmekilde, det kan være en elpatron, eller en vandbaseret varmeflade.

Et anlæg kan typisk se ud som vist på denne skitse:

Fordeling af energiforbruget mellem rumvarme og køling (proces) kan ske sådan:

Ventilatoren er proces.

Den supplerende varmeflade er rumvarme, og skal måles særskilt. Hvis det er en elpatron kan målingen foretages med en timetæller gange varmefladens kapacitet/effekt.

Kompressorens energiforbrug, som både er anvendt til køling (proces) og til opvarmning, fordeles ved direkte måling af energiforbruget i de to driftsformer.

Fordelingen kan foretages ved at anvende en flertarifmåler med mindst to forskellige tariftællere. Ved hjælp af et styresignal kan man styre de to tariftællere, så den ene tæller, når varmepumpen kører som køl, og den anden tæller, når varmepumpen kører som varme.

Der findes målere med op til fire uafhængige tælleværker. Det er det samme forbrug, der måles hele tiden, men forbruget bliver registreret på forskellige tællere afhængig af hvilken kombination, der er på indgangssignalerne.

Målerne anvendes hos alle forbrugere, der har flertarifafregning, og er derfor ikke en speciel enhed, men en normal lagervare hos forhandlerne. Når metoden anvendes skal man imidlertid sikre, at en simpel fejl (fx ledning der falder af) ikke medfører, at et forbrug der skulle registreres som rumvarme nu bliver registreret som proces. Dette kan sikres ved, at vælge fordelingen efter det der kaldes failing safe. Det vil sige, at en fejl bliver registreret enten som en fejl, eller ved at energiforbruget bliver registreret til den høje afgiftssats.

Eksempel

Eksempel på tilslutning af 4-tarif måler:

Aktiv tarif	Indgang 1	Indgang 2	Anvendelse
Tarif 1	0	0	Fejlmelding
Tarif 2	1	0	Varme inkl. varmepatron
Tarif 3	0	1	Varme
Tarif 4	1	1	Køl

Eksempel

Eksempel på tilslutning af 2-tarif måler:

Aktiv tarif	Indgang	Anvendelse
Tarif 1	0	Varme
Tarif 2	1	Køl

Der må kun anvendes målere, hvor tælleværkerne ikke kan nulstilles. Styringen af omkoblingen skal monteres/indbygges på en sådan måde, at den ikke uden særlige tekniske indgreb kan ændres eller gøres uvirksom.

Forbruget af elektricitet i den reversible varmepumpe, som både er anvendt til køling til komfortformål og til rumvarme, opgøres ved direkte måling af elforbruget i den reversible varmepumpe.

Campingpladser og lystbådehavne

Elektricitet, der videresælges til anvendelse i campingvogne og lystbåde mv., der ikke ejes af campingpladsen eller lystbådehavnen, er ikke godtgørelsesberettiget. Se også afsnit E.A.4.6.12 om ingen godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgifter.

Videresalget af elektricitet skal som udgangspunkt dokumenteres ved direkte måling. I mange tilfælde vil måling af den samlede videresolgte mængde elektricitet kunne ske ved opsætning af en bimåler på den eller de relevante eltavler på campingpladsen eller på lystbådehavnens eltavle. I nogle tilfælde vil disse eltavler dog også omfatte andet mindre forbrug på pladsen eller i havnen, eksempelvis belysning. Hvis el-nettets opbygning umuliggør en direkte måling af den videresolgte elektricitet, kan et sådant mindre godtgørelsesberettiget forbrug ansættes skønsmæssigt. Det forudsættes dog, at virksomheden kan sandsynliggøre størrelsen af det godtgørelsesberettigede elforbrug.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2007.562.VLR	En campingplads var afgiftspligtig af elforbrug i et tilknyttet vandland. Vestre Landsret fandt, at vandlandet var omfattet af bl.a. begreberne "forlystelser" i bilagene til ELAL § 11, stk. 2, og den dagældende VANDAL § 9, stk. 2. Campingpladsen var også afgiftspligtig af elforbrug i velfærdsbygninger og af pladsbelysning, fordi campingpladsen ikke havde godtgjort, hvilken del af det samlede elforbrug, der var forbrugt til disse godtgørelsesberettigede formål. Ingen godtgørelse
SKM2004.167.VLR	Landsretten fastslog, at den afgiftspligtige ikke havde aflæst elforbruget i udstillingshuse for de relevante år, og havde således ikke fulgt den opgørelsesmetode, der var fastlagt i ELAL § 11, stk. 5, nr. 1. Da den afgiftspligtige ikke ønskede elforbruget opgjort efter ELAL § 11, stk. 5, nr. 2 eller 3, og da der ikke var hjemmel til at opgøre elforbruget på andre måde, tiltrådte landsretten, at elforbruget blev opgjort efter ELAL § 11, stk. 6.
SKM2004.166.ØLR	Sagen vedrørte godtgørelse af elafgift og CO2-afgift. Den afgiftspligtige drev 2 grillforretninger, som alene havde åbent i sommerhalvåret. Der var ikke i de to grillforretninger opsat særskilte målere til måling af elforbrug til varme/varmt vand og til såkaldte procesformål. Virksomheden hævdede, at der efter ELAL § 11, stk. 5, var hjemmel til at foretage en skønsmæssig fordeling af elforbruget i et afgiftspligtigt forbrug til henholdsvis vandvarmere / rumopvarmning og et fradragsberettiget forbrug til procesvarme. Videre hævdede virksomheden, at beregningen kunne foretages ud fra virksomhedernes konkrete åbningstid, og beregningerne skulle derfor ikke ske ud fra den periode, hvor den afgiftspligtige generelt er omfattet af reglerne. Landsretten bemærkede, at det påhviler den afgiftspligtige, der kræver tilbagebetaling af elafgift, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Videre fastslog landsretten, at ELAL § 11, stk. 5, udtømmende opregner de tre metoder, som kan anvendes ved opgørelsen af den elafgift, der ikke kan tilbagebetales efter ELAL § 11, stk. 3. Landsretten fastslog, at der ikke i loven er hjemmel til at foretage fordelingen af elforbruget og dermed elafgiften skønsmæssigt. Landsretten fastslog videre, at når afgifter efter ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, for så vidt angår bl.a. vandvarmere og anlæg beregnet til rumvarme kan opgøres på grundlag af den målte driftstid, kan denne driftstid ikke efter en almindelig fortolkning af bestemmelsernes ordlyd forstås som forretningernes åbningstid. Det må derimod forstås som den målte tid, anlæggene har været i drift. Ingen godtgørelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2005.91.LSR	To kommunale havnes elforbrug til belysning af havneområderne blev anset for at være godtgørelsesberettiget. Havnenes samlede godtgørelsesberettigede elforbrug kunne opgøres således, at havnenes totale elforbrug blev fratrukket det forbrug, der var medgået til rumvarme og varmt brugsvand blevet videresolgt til fiskekuttere og lystbåde. Opgørelsen af forbruget til rumvarme, varmt brugsvand, der ikke var blevet målt, kunne ske efter effektreglen i ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, mens opgørelsen af videresalget af elektricitet til fiskekuttere kunne ske ud fra foretagne målinger. Endelig kunne opgørelsen af videresalget af el til lystbåde, der ikke var blevet målt, ske skønsmæssigt.