Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO2 på ikke bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme og elektricitet.

Afsnittet indeholder:

  • Afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder
  • Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Kvoteomfattede virksomheder
  • Brændværdi, energiindhold og emissionsfaktor: Kvoteomfattede virksomheder
  • Oversigt over de væsentligste kombinationer mv. ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde
  • Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Ikke-kvoteomfattede virksomheder
  • Røggasmetoden
  • Regnskab
  • Fakturering af varmeleverancer.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter kulafgiftsloven for tillægsafgiften på affald.

Afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder

I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO2 på ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel skelnes der mellem virksomheder, som

  • har tilladelse til udledning af CO2 efter CO2-kvotelovens § 12 
  • ikke har tilladelse til udledning af CO2.

Fra og med 1. januar 2013 er affaldsforbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW blevet omfattet af CO2-kvotesektoren (Lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter. Lov nr. 1095 har erstattet den hidtidige CO2-kvotelov. Se bekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010 af lov om CO2-kvoter. Affaldsforbrændingsanlæg, som er en del af et samlet anlæg på mere end den nævnte effekt på 20 MW, er også omfattet. Anlæg til forbrænding af farligt affald og anlæg, der udelukkende har til formål at forbrænde kommunalt affald er ikke omfattet af kvotelovgivningen. Hovedparten af affaldsforbrændingsanlæggene er fra 1. januar 2013 overgået til at blive CO2-kvoteomfattet.

Anlæg, som skal omfattes af CO2-kvoteloven, skal godkendes hertil, jf. kvotelovens § 12. Affaldsforbrændingsanlæg, som fra og med den 1. januar 2013 har tilladelse til udledning af CO2, er herefter omfattet af reglerne i CO2AL § 5, stk. 2.

Reglerne for kvoteomfattede virksomheder fremgår af CO2AL § 5, stk. 2.

Reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder fremgår af CO2AL § 5, stk. 3.

Se også

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Kvoteomfattede virksomheder

Generelle regler for centrale kraftvarmeværker og andre kvoteomfattede værker

Kvoteomfattede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter CO2AL § 2, stk. 1, xnr. 14x, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ).

CO2-kvoteomfattede virksomheder skal ikke betale CO2-afgift af ikke bionedbrydeligt affald, der anvendes til produktion af elektricitet. Se CO2AL § 7, stk. 1, nr. 3.

Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke bionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for godtgørelse af CO2-afgift i CO2AL § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85.

Afgiftsgrundlag: Centrale kraftvarmeværker

Centrale kvoteomfattede værker skal efter CO2AL § 5, stk. 2 opgøre energiindholdet i ikke bionedbrydeligt affald efter reglerne for opgørelse i KULAL § 5, stk. 5.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8.4 om kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker, hvor reglerne efter KULAL § 5, stk. 5 er nærmere beskrevet.

Afgiftsgrundlag: Andre kvoteomfattede værker

Kvoteomfattede ikke-centrale værker skal opgøre energiindholdet i ikke bionedbrydeligt affald efter reglerne for opgørelse i KULAL § 5, stk. 6.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8.5 om andre kvoteomfattede værker, hvor reglerne efter KULAL § 5, stk. 6 er nærmere beskrevet.

Afgiftsgrundlag: Fælles for centrale kraftvarmeværker og andre kvoteomfattede værker

Europa-Kommissionen har udstedt forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. Efter forordningen er der mulighed for, at de CO2-kvoteomfattede virksomheder anvender forskellige metoder til opgørelse af drivhusgasemissioner.

Kvoteomfattede virksomheder, som ikke opgør energiindholdet i den indfyrede mængde ikke bionedbrydeligt affald og ikke har kendskab til affaldets faktiske emisionsfaktor, har ved lov nr. 1353 af 21. december 2012, der trådte ikraft 1. januar 2013, fået andre muligheder efter for opgørelse af den afgiftspligtige mængde:

  • Virksomheder, der ikke opgør det faktiske energiindhold i affaldet, kan i stedet opgøre energiindholdet efter de samme regler, der gælder for anlæg udenfor kvotesektoren ved opgørelse af tillægsafgiften efter kulafgiftsloven for det anvendte affaldsbrændsel.
  • Ved opgørelse energiindholdet i det anvendte affald som nævnt ovenfor anvendes en virkningsgrad på 0,85, men anvendes der en anden virkningsgrad ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal denne virkningsgrad anvendes i stedet for 0,85. 
  • Virksomheder, der ikke opgør affaldets faktiske emissionsfaktor, kan i stedet anvende en emissionsfaktor på 37,0 kg CO2/GJ for affaldet.
  • Virksomheder, der måler udledningen af CO2 (den såkaldte skorstensmetode), skal anvende denne metode ved opgørelse af CO2-afgiften på udledt mængde CO2 fra affaldet. Reglerne for skorstensmetoden fremgår af artiklerne 40-46 i ovennævnte forordning (Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF). Udtrykket skorstensmetoden er en samlebetegnelse for metoderne efter disse regler. For yderligere information vedrørende Kommissionens forordning henvises der til Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk.

Bemærk: Forordningen giver også mulighed for, at der fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Ved denne metode sker der ikke en opgørelse af det faktiske energiindhold i brændslet for det enkelte anlæg. Metoden til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af den udledte mængde CO2, som der skal betales CO2-afgift af.

Se CO2AL § 5, stk. 2. 

Brændværdi, energiindhold og emissionsfaktor: Kvoteomfattede virksomheder

Kvoteomfattede virksomheder kan efter CO2-kvoteordningen foretage en opgørelse af brændværdien, energiindholdet og emissionsfaktoren i det anvendte brændsel, herunder affald.

Den enkelte virksomhed (driftslederen) skal løbende overvåge CO2-udledningen, der fremgår af en overvågningsplan. I overvågningsplanen er der blandt andet opstillet regler for opgørelse af forbruget af

  • affald
  • brændværdien og
  • emissionsfaktoren.

CO2-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, mens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

Energiindholdet i affald, der skal indgå i beregningen af CO2-afgiften, er som udgangspunkt det samme som for tillægsafgiften efter KULAL § 1, stk. 1, nr. 7.

Kvoteomfattede virksomheder skal dog ikke betale CO2-afgift af affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Se endvidere afsnittet Foreløbig og endelig opgørelse af CO2-afgiften.

Oversigt over de væsentligste kombinationer mv. ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Nedenfor findes der skematiske oversigter mv. over opgørelse og fradrag:

  • Skematisk oversigt over kombinationer ved opgørelse af udledt mængde CO2, hvoraf der skal betales CO2-afgift
  • Beregningseksempler - kvoteomfattede virksomheder, der opgør emissionsfaktor
  • Beregningseksempel - skorstensmetoden
  • Foreløbig og endelig opgørelse af CO2-afgiften.

Skematisk oversigt over de i praksis væsentligste kombinationer ved opgørelse af udledt mængde CO2, hvoraf der skal betales CO2-afgift

Energiindhold i afgiftspligtig mængde affaldsbrændsel

Emissionsfaktor for affaldsbrændsel

Udledt mængde CO2, hvoraf der skal betales CO2-afgift

1.

1.2 Opgørelse af faktiske energiindhold

Anlæg, som opgør det faktiske energiindhold i affaldet, skal lægge denne mængde til grund ved beregning af udledningen af CO2, hvoraf der skal betales CO2-afgift. Se også nedenstående afsnit om fradrag i CO2-afgiften (virksomheder, der opgør energiindholdet i affaldsbrændslet).

1.3. Anlægget skal anvende affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ) efter reglerne i CO2-kvoteloven

1.4. Faktisk energiindhold * faktisk emissionsfaktor = afgiftspligtig mængde CO2

2.

2.2 Ikke-opgørelse af faktiske energiindhold

Anlæg, som ikke opgør det faktiske energiindhold i de anvendte affaldsbrændsler, kan i stedet fortsat opgøre energiindholdet i affaldsbrændslet efter de samme typer regler, som affaldsforbrændingsanlægget hidtil har anvendt ved opgørelse af tillægsafgiften for det anvendte affaldsbrændsel. Se også nedenstående afsnit om fradrag i CO2-afgiften (virksomheder, der opgør energiindholdet i affaldsbrændslet).

2.3. Anlægget skal anvende en  emissionsfaktor på 37 kg CO2/GJ.

2.4. Beregnet energiindhold * emissionsfaktor på 37 kg CO2/GJ = afgiftspligtig mængde CO2

3.

Skorstensmetoden

3.4 Anlæg der opgør udledningen af CO2 efter skorstensmetoden (måler udledningen af ton CO2 efter reglerne i CO2-kvoteloven), skal lægge den målte udledte mængde CO2 til grund ved opgørelse af den mængde CO2, hvoraf der skal betales CO2-afgift.

Ad punkt 1 i den skematiske oversigt

Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtige affald, som medgår til produktion af elektricitet, ikke medregnes ved beregning af udledningen af CO2, hvoraf der skal betales CO2-afgift. Der henvises til beregningseksemplet i E.A.5.7.4 Eksempel på opgørelse af CO2-afgift: Kvoteomfattet værk.

Ad punkt 2 i den skematiske oversigt

Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtige affald, som medgår til produktion af elektricitet, ikke medregnes ved beregning af udledningen af CO2, hvoraf der skal betales CO2-afgift. Der henvises bl.a. til beregningseksemplet E.A.4.2.8.7 Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som både fyrer med affald og andre brændsler.

Fælles for punkt 1 og 2

Ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke bionedbrydelige affald kan der foretages et fradrag for varme fra affald, som forbruges af virksomheden selv til procesformål, og som opfylder betingelserne for godtgørelse af CO2-afgift i CO2-afgiftslovens § 9 a. Energiindholdet beregnes som varmen forbrugt til procesformål divideret med 0,85. Der henvises i øvrigt til Den juridiske vejledning, afsnit E.A.5.7.4 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Kvoteomfattet virksomheder. 

Eksempel på opgørelse af CO2-afgift: Kvoteomfattet værk

Forudsætninger:

Der er tale om et centralt værk, som bruger kul og ikke bionedbrydeligt affald i form af plast som brændsler. Værket producerer fjernvarme og elektricitet. Værket kender energiindhold og CO2 for brændslerne.

Produceret mængde elektricitet

33,6 GJ

Produceret mængde varme

50 GJ

Energiindhold i indfyret affald

10 GJ

Energiindhold i indfyret kul

90 GJ

Verificeret CO2-emissionsfaktor efter CO2-kvoteordningen

70 kg CO2/GJ

Energiindholdet på 10 GJ affald fordeles mellem produceret mængde el og varme.

Affaldets andel af samlet indfyret brændsel: 10 GJ / (90 + 10) GJ * 100 = 10 pct.

Affaldets andel af fremstillet mængde varme: 10 pct. af 50 GJ = 5 GJ

Det forudsættes, at værket anvender v-formel 1,20 ved fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling efter kraftvarmebestemmelserne i KULAL § 7, stk. 1.

CO2-afgift af ikke bionedbrydeligt affald til varmeproduktion: 5 GJ/1,20 = 4,17 GJ affald (brændsel), som der skal betales afgift af efter KULAL § 7, stk. 1.

CO2-afgift, der skal betales: 4,17 GJ * 0,070 ton CO2/GJ * 161,1 kr./ton (sats i 2012) = 47,03 kr.

Skorstensmetoden

Der kan ske fradrag ved opgørelse af CO2-afgift på ikke bionedbrydeligt affald efter følgende regler:

  • Ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes til fremstilling af elektricitet. Ved opgørelse af affald til elproduktion anvendes brændselsfordelingsreglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1. Det vil bl.a. sige, at der ved fordelingen af det anvendte affaldsbrændsel til elproduktion indgår enten v-formel 1,20 eller e-formel 0,67.
  • Hvis der fx anvendes andet afgiftspligtigt brændsel end affald til produktion af varme og elektricitet, fx gas, skal energiindholdet i dette brændsel fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for CO2-afgiften.
  • Ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes til fremstilling af varme, der forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for godtgørelse af CO2-afgift efter CO2-afgiftslovens § 9 a kan fradrages. Det vil sige varme, som den kvoteomfattede virksomhed bruger til procesformål i forbindelse med fremstilling af varer. Fradraget beregnes som en andel svarende til den varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for godtgørelse efter CO2-afgiftslovens § 9 a, divideret med den samlede produktion af varme, herunder bortkølet varme.

Derudover skal der ikke betales CO2-afgift af varme fra andre afgiftspligtige brændsler, der anvendes til procesformål omfattet af CO2-afgiftslovens § 9 a.

Se endvidere beregningseksemplet nedenfor vedrørende skorstensmetoden.

Beregningseksempel - skorstensmetoden

Der er tale om et CO2-kvoteomfattet forbrændingsanlæg, som fyrer med en kombination af CO2-afgiftspligtigt affald og andre brændsler, og som producerer både varme og elektricitet. Forbrændingsanlægget har opgjort CO2-udledningen efter CO2-kvotereglerne. Der er målt en udledning på 6 ton CO2 ved anvendelse af skorstensmetoden. Virksomheden har ikke installeret røggaskondensator.  

Samlet udledning af CO2 efter skorstensmetoden

6 ton CO2

Produceret varme

100 GJ
  • Heraf leveret varme

90 GJ
  • Heraf af bortkølet varme

10 GJ

Produceret elektricitet

27,5 GJ

Anvendt naturgas

400 Nm3

Energiindhold naturgas

39,6 MJ/Nm3

Anvendt halm

1 ton

Energiindhold halm

14,5 GJ/ton

Anvendt affaldsbrændsel

10 ton

Energiindhold i affaldsbrændsel

(leveret varme + bortkølet varme + produceret el)/0,85. Energi i halm og energi naturgas trækkes derefter fra

Beregning af energiindhold i affaldsbrændsel

(90 GJ + 10 GJ + 27,5 GJ)/0,85 - 1 ton halm * 14,5 GJ/ton - 400 Nm3 naturgas * 0,0396 GJ/Nm3 = 150 GJ - 14,5 GJ - 15,84 GJ = 119,66 GJ

Energiindhold i alt i anvendt brændsel

119,66 GJ + 14,5 GJ + 15,84 GJ = 150 GJ

Nedenstående viser beregning af udledt mængde CO2 af brændsel til varmefremstilling:

Brændsel til varmefremstilling efter v-formel 1,20

100 GJ/1,20 = 83,33 GJ

Brændsel til elfremstilling

150 GJ - 83,33 GJ = 66,67 GJ

Værnsregel i forhold til v-formel (maksimal fritagelse for brændsel til elfremstilling) 

27,5 GJ/0,35 = 78,57 GJ

Brændsel til elfremstilling efter e-formel 0,67

27,5 GJ/0,67 = 41,04 GJ

Resultat af v-formel anvendes, hvorefter brændsel til varmefremstilling udgør

83,33 GJ

Beregning af udledt mængde CO2 af brændsel til varmefremstilling

6 ton CO2 * 83,33 GJ/150 GJ = 3,333 ton CO2

Nedenstående viser beregning af udledt mængde CO2 til varmefremstilling, hvoraf der skal betales CO2-afgift af andelen af ikke-bionedbrydeligt affald:

Afgiftssats for 2013

164 kr./ton CO2

CO2-afgift af udledt mængde CO2 til varmefremstilling

3,333 ton CO2 * 164 kr./ton = 546,61 kr.

CO2-afgift af naturgassens andel af udledt mængde CO2 til varmefremstilling

400 Nm3 * 0,37 kr./Nm3 * 83,33 GJ/150 GJ =
82,22 kr.

CO2-afgift af halmens andel af udledt mængde CO2 til varmefremstilling

0 kr.

CO2-afgift af affaldsbrændslets andel af udledt mængde CO2 til varmefremstilling

546,61 kr. - 82,22 kr. = 464,39 kr.

 

Foreløbig og endelig opgørelse af CO2-afgiften

Inden for CO2-kvoteordningen sker opgørelsen af udledt mængde CO2 på årsbasis, mens afgiftsopgørelsen efter CO2-afgiftsloven sker på månedsbasis.

På den baggrund er det præciseret i CO2-afgiftsloven, at anlæg, der anvender det faktiske energiindhold eller et opgjort energiindhold i affaldet ved beregning af CO2-afgiften, kan foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode i CO2-kvoteperioden. Det samme gælder, når den faktiske CO2-emission indgår i opgørelsen af den udledte mængde CO2, der skal betales CO2-afgift af.

I den foreløbige opgørelse af CO2-afgiften, der skal betales som et acontobeløb, skal bl.a. indgå sidste års verificerede data i henhold til CO2-kvoteordningen.

For affaldsforbrændingsanlæg, der ikke tidligere har været kvoteomfattede, men som er blevet omfattet af kvotesektoren, baseres den foreløbige opgørelse af afgiften på et kvalificeret skøn, som skal kunne dokumenteres.

Så snart den endelige og verificerede opgørelse efter CO2-kvotereglerne foreligger for en kvoteperiode, opgøres/reguleres og afregnes CO2-afgiften for afgiftsperioderne indenfor den pågældende kvoteperiode endeligt.

Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.

Udgifter til verifikation for enkelte afgiftsperioder afholdes af virksomheden.

Da der i et løbende kalenderår er en forskydning mellem tidspunktet for verifikationen af emissionsfaktoren i henhold til CO2-kvoteordningen, og den månedsvise opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO2, anvendes der en a conto emissionsfaktor for at opgøre CO2-afgiften, indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor for hele året.

Sidste års verificerede emissionsfaktor anvendes som a conto emissionsfaktor, indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor.

Der skal ske en årlig regulering af CO2-afgiften, der er betalt aconto i løbet af kalenderåret. 

Efter omstændighederne er det tilladt at undlade regulering af CO2-afgiften, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem emissionsfaktoren, der har ligget til grund for den betalte CO2-afgift i løbet af kalenderåret og den verificerede emissionsfaktor, der gælder for det samme kalenderår.

Henvendelse til SKAT

Da opgørelsen af CO2-udledningen baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, anbefales det, at den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed kontakter en af SKATs punktafgiftsafdelinger med henblik på at aftale de nærmere retningslinjer for

  • opgørelse af CO2-afgiften
  • regulering af a conto opgørelser.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Ikke-kvoteomfattede virksomheder

Ikke-kvoteomfattede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter CO2AL § 2, stk. 1, nr. x14x, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald til fremstilling af varme ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 CO2/GJ for affaldet.

Energiindholdet i det indfyrede affald skal opgøres efter reglerne i KULAL § 5, stk. 7-10, og § 5, stk. 11, 1. pkt.

Ved opgørelsen sidestilles eventuel produktion af elektricitet med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet.

Brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter CO2AL § 7 a, 2. pkt. 

Se CO2AL § 5, stk. 3.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan ikke opnå afgiftsfrihed efter CO2-afgiftsloven for fremstilling af elektricitet. Dette indebærer, at varme, der anvendes til fremstilling af elektricitet, skal indgå i opgørelsesgrundlaget.

Derimod er affald, der er fritaget for tillægsafgift efter KULAL § 7 a, stk. 3, også fritaget for CO2-afgift.

Der skal heller ikke betales CO2-afgift af affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Se også

Se også afsnit

  • E.A.4.2.8.6 om ikke-kvoteomfattede virksomheder, som kun fyrer med affald (KULAL § 5, stk. 7)
  • E.A.4.2.8.7 om ikke-kvoteomfattede virksomheder, som både fyrer med affald og andre brændsler (KULAL § 5, stk. 8)
  • E.A.4.2.8.8 om ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, og som kun fyrer med affald (KULAL § 5, stk. 9)
  • E.A.4.2.8.9 om ikke-kvoteomfattede virksomheder, med røggaskondensator, og som fyrer med affald og andre brændsler (KULAL § 5, stk.10)
  • E.A.4.2.8.10 om bortkølet varme og bundfradrag - ikke-kvoteomfattede virksomheder (KULAL § 5, stk. 11).

Eksempel på opgørelse af CO2-afgift: Ikke-kvoteomfattet værk

Forudsætninger:

Der er tale om et affaldsforbrændingsanlæg, der ikke opgør den faktiske brændværdi i det indfyrede affald. Værket fyrer kun med affald og producerer elektricitet og varme i samdrift. Værket har ikke installeret en røggaskondensator.

Affaldet har et ikke bionedbrydeligt indhold på mindst 1 pct.

Opgørelsen vedrører en afgiftsperiode i 2012.

Produceret mængde elektricitet

20 GJ

Produceret mængde varme

65 GJ

Produceret mængde elektricitet og varme i alt

85 GJ

Det er affaldets samlede brændselsenergimængde, som indgår i beregningen af CO2-afgiften.

Brændselsenergimængde: (fremstillet mængde elektricitet + varme/0,85) = (20 + 65) /0,85 = 100 GJ

Standardemissionsfaktor efter CO2AL § 5, stk. 3: 28,34 kg CO2/GJ

Beregning af udledt mængde CO2: 100 GJ * 28,34 kg/GJ = 2.384 kg CO2 (2,384 ton CO2)

CO2-afgift, der skal betales: 2,384 ton CO2 * 166,9 kr./ton (sats i 2014) = 397,89 kr.

Røggasmetoden

Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der indsat en ny § 5 a i CO2AL § 5, stk. 3. § 5 a giver mulighed for at anvende en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelse af tillægsafgiften på affald. Metoden kan også anvendes i forbindelse med opgørelse af CO2-afgiften på ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at anlæggene kan opgøre virkningsgraden med udgangspunkt i målinger af røggasmængder fra produktionen. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den producerede mængde varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 Nm3 iltfri tør røggas pr. GJ i det afbrændte brændsel opgjort ud fra den nedre brændværdi.

KULAL § 5 a indsat ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 omfatter imidlertid ikke de tilfælde, hvor anlægget producerer både elektricitet og varme, og hvor afgiften beregnes ved brug af den såkaldte V-formel i KULAL § 5, stk. 7 - 10. Formuleringen af § 5 a er som følge heraf ændret ved lov nr. 1353 af 21. december 2012.

Røggasmetoden kræver kendskab til følgende:

  • Røggasmængden, korrigeret for tryk og temperatur (røggasflowet i målte m3 pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 grader celsius og 1,013 bar absolut tryk)
  • Vandindholdet
  • Iltindholdet ved tør tilstand i røggassen.

Virksomheder, der ønsker at anvende røggasmetoden, skal anmelde dette overfor SKAT.

Virksomheden skal benytte metoden for resten eller hele det pågældende kalenderår.

Hvis virksomheden vælger at anvende røggasmetoden, skal den både anvendes til opgørelse af tillægsafgiften og CO2-afgiften.

Der er udstedt en bekendtgørelse med regler for målere og måling mv. om opgørelsen af røggasmængden, se bekendtgørelse nr. 1412 af 21. december 2012 om måling af røggasmængde og opgørelse af indfyret energi i affaldsforbrændingsanlæg med henblik på betaling af energiafgift og CO2-afgift.

Ordningen om røggasmetoden er sat i kraft med virkning fra 1. januar 2013, se bekendtgørelse nr. 1403 af 21. december 2012.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8.14 om røggasmetoden i forbindelse med opgørelse af tillægsafgiften på affald.

Regnskab

Registrerede affaldsforbrændingsvirksomheder skal føre et regnskab på en sådan måde, at virksomheden kan gøre rede for grundlaget og for opgørelsen af CO2-afgift på ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel.

CO2-kvoteomfattede virksomheder, der anvender affald som brændsel til fremstilling af varme, skal også kunne gøre rede for energiindholdet i det anvendte affald og for emissionsfaktoren for det anvendte affald.

Fakturering af varmeleverancer

Registrerede affaldsforbrændingsvirksomheder og virksomheder, som leverer affaldsbaseret varme, må ikke påføre en faktura/varmeregning oplysning om CO2-afgiften indeholdt i den affaldsbaserede varme, hvis CO2-afgiften ikke må indregnes i priser for indenlandsk varmelevering efter lov om varmeforsyning. Se CO2AL § 12, stk. 2.

Den samme regel gælder for tillægsafgiften på affaldsbaseret varme. Se KULAL § 11, stk. 2.

De nærmere regler for at indregne afgifter i priser for varmeleverancer fremgår af varmeforsyningslovens § 20.