Indhold

Dette afsnit handler om prisfastsætte ved brug af den fri markedsprismetode, som på engelsk betegnes Comparable Uncontrolled Price Method, og som forkortes CUP. I dette afsnit anvendes betegnelsen CUP-metoden.

Afsnittet indeholder:

• Beskrivelse af CUP-metoden
• Anvendelse af CUP-metoden
• Fordele og ulemper ved CUP-metoden.

Beskrivelse af CUP-metoden

CUP-metoden og eksempler på anvendelsen er beskrevet i OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 2.13 til 2.20.

Prisen for transaktioner mellem uafhængige parter udgør per definition markedsprisen. Ved CUP-metoden sammenlignes prisen for en kontrolleret transaktion derfor med prisen for en sammenlignelig, ikke kontrolleret transaktion.

De uafhængige transaktioner, som anvendes ved prisfastsættelsen, skal være sammenlignelige. Der kan enten være tale om den skattepligtiges egne køb eller salg af varer eller ydelser fra/til uafhængige, kaldet en intern CUP, eller køb eller salg af varer eller ydelser mellem to uafhængige virksomheder, kaldet en ekstern CUP.

Den kontrollerede transaktion er sammenlignelig med den ikke kontrollerede transaktion, når en af to betingelser er opfyldt:

• Når forskelle mellem transaktionerne ikke har væsentlig indflydelse på prisen, eller
• Når det er muligt at justere for forskelle og derved gøre transaktionerne sammenlignelige.

Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 2.14.

De forhold, der kan have betydning for prisen, er beskrevet i OECD's fem sammenlignelighedsfaktorer. Sammenligneligheden skal derfor vurderes i forhold hertil.

Metoden forudsætter, at der er stor produktlighed, fordi selv en mindre forskel mellem to produkter kan være med til at skabe en præference for det ene produkt frem for det andet, hvilket vil kunne afspejles i prisen. Det kan tilmed være meget svært at vurdere betydningen af en forskel for prisen, hvorfor det kan være svært at justere herfor.

Se også

Se også afsnit C.D.11.2.2.1.3 ad 8) om anvendelse af sammenlignelighedsjusteringer.

Eksempel 1 - intern CUP

Dette eksempel viser en intern sammenlignelig transaktion, kaldet en intern CUP. Moderselskabet M sælger det samme produkt til både en forbundet part, datterselskabet D, og en uafhængig køber.

Er de pågældende varer eller ydelser sammenlignelige, vil en intern CUP som udgangspunkt være et godt sammenligningsgrundlag. Det er også forholdsvis enkelt at afgøre, om der er forskelle i leveringsbetingelser mv. mellem de kontrollerede og de uafhængige transaktioner, og skatteyderen vil umiddelbart have de nødvendige data for at kunne korrigere for sådanne forskelle.

Hvis en intern CUP anvendes i prisfastsættelsen, skal der tages hensyn til de samme forhold, som hvis sammenligneligningsgrundlaget bestod af transaktioner mellem andre uafhængige virksomheder. Virksomheden finder således ikke nødvendigvis en armslængdepris blot ved at sælge et begrænset parti til en uafhængig virksomhed. Omfanget af den kontrollerede transaktion kan således også have betydning for sammenligneligheden.

Er der ikke tale om det samme produkter, men blot lignende produkter, er det vigtigt at undersøge, om disse forskelle har betydning for prisfastsættelsen. Det må også undersøges, om der er forhold ud over selve produktet, som har indvirkning på prisen. Der henvises i den forbindelse til de øvrige 4 sammenlignelighedsfaktorer, der også er relevante i forhold til CUP-metoden.

Det kan eksempelvis være nødvendigt at se på om der er forskelle på de markeder, hvor produktet sælges, salgstidspunktet og i hvilke led i distributionskæden varen er solgt, fx detail- eller engrosleddet.

Er et eller flere af ovennævnte forhold væsentligt forskellige, kan det have indflydelse på prisen. Det kan derfor være nødvendigt at foretage justeringer for sådanne forskelle eller helt at se bort fra transaktionen.

Eksempel 2 - ekstern CUP

Dette eksempel viser en ekstern CUP. Et produkt, som sælges fra et moderselskab M til et datterselskab D, kan prisfastsættes ud fra prisen på et sammenligneligt produkt, som under tilsvarende omstændigheder sælges fra en uafhængig sælger til en uafhængig køber.

Se desuden OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010)  pkt. 2.17 - 2.20 der giver en række eksempler på brugen af CUP-metoden.

Anvendelse af CUP-metoden

CUP-metoden er den mest direkte og skal derfor anvendes i de tilfælde, hvor det er muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige transaktioner. Metoden kan både anvendes for overdragelser af varer og ydelser samt ved overdragelse af fx immaterielle aktiver, hvis det immaterielle aktiv før eller efter den interne transaktion er overtaget fra eller overdraget til en ekstern part under tilsvarende økonomiske omstændigheder. Muligheden for at finde sammenlignelige transaktioner er størst, hvis virksomheden udover den koncerninterne handel også handler med uafhængige parter på samme vilkår - dvs. en intern CUP.

Det kan være vanskeligt i praksis at finde sammenlignelige transaktioner. Muligheden er størst for standardvarer, hvor produktegenskaberne ikke afviger væsentligt. Der kan fx være tale om et råvaremarked, hvor varerne omsættes på en børs.

Ved en standardvare forstås en vare, der udbydes af flere virksomheder, men som af køberne opfattes som ens - modsat en differentieret vare, hvor køberne opfatter varen som forskellig fra udbyder til udbyder, herunder specielt mærkevarer.

Selvom der er tale om helt sammenlignelige produkter, kan der alligevel være forskel på prisen. Fx kan forskelle på udbud og efterspørgsel på forskellige markeder påvirke prisen på en bestemt vare.

Fordele og ulemper ved CUP-metoden

Fordele er:

• Metoden er den mest direkte, og armslængdepriserne, der findes ved at bruge CUP-metoden, anses for at være de mest pålidelige.
• Metoden kan benyttes til at prisfastsætte både materielle og immaterielle aktiver samt varer og ydelser.
• Det er forholdsvist enkelt at dokumentere armslængdepriser ved at anvende CUP-metoden, hvis der er tale om sammenlignelige produkter, markeder og vilkår.
• Analysen tager hensyn til begge parter i transaktionen. 

Ulemper er:

• Det er ofte ikke muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige transaktioner, idet metoden kræver stor produktlighed. Selv små produktforskelle kan have en væsentlig indflydelse på prisen på et produkt.
• Der mangler ofte data om potentielt sammenlignelige transaktioner.