Afsnittet beskriver skattepligten af overskudsandele for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
De foreninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, hvorved blandt andet forstås andele i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen mv. selv. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de ansatte i en virksomhed eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende. Se SEL § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt.
Det er uden betydning, på hvilken baggrund foreningen har fået tillagt overskudsandelen. Det er derimod afgørende for beskatningen, at andelen beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud. En indtægtsandel, der beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue eller lignende medfører ikke skattepligt. Desuden er det en forudsætning, at den virksomhed, der yder overskudsandelen, selv er indkomstskattepligtig af overskuddet. Se LSRM 1978, 202 LSR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2006.102.LSR
|
En landboforening deltog som interessent i en erhvervsvirksomhed. Foreningen blev anset for selv at drive erhvervsmæssig virksomhed. Retten fandt, at foreningens andel af resultatet var en ideel andel af interessentskabets samlede omsætning, som var sket både med medlemmer og ikke-medlemmer. Overskuddet kunne derfor ikke anses for indvundet ved levering til medlemmerne. Erhvervsmæssig virksomhed
|
Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.10.1.2.1 og C.D.8.10.1.2.3
|
LSRM 1978, 202 LSR
|
En forsikringsagenturforening havde som formål, at medlemmerne kunne få billige forsikringer i en gensidig forsikringsforening. Agenturforeningen var tillagt en andel overskuddet i forsikringsforeningen. Andelen var ikke skattepligtig, da forsikringsforeningen ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, hvorfra overskud blev beskattet. Skattefri overskudsandel
|
|
SKAT
|
SKM2010.158.SR
|
En forening skulle hjælpe til med den lokale tilrettelæggelse af en kongres. En overskudsandel fra kongressen var indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Erhvervsmæssig virksomhed
|
|