Indhold

Dette afsnit handler om hvilke virksomheder, som skal eller kan registreres som oplagshavere eller varemodtagere efter KULAL.

Afsnittet indeholder:

• Virksomheder, som skal registreres som oplagshavere (udvinder eller fremstiller kul mv.) og registrering for fremstilling af affaldsvarme
• Virksomheder, som kan registreres som oplagshavere (afsætter, oplagrer eller forbruger kul mv.)
• Forbrugsregistrering for varme og registrering for mellemhandel med varme
• Virksomheder, som skal registreres som varemodtagere
• Anmeldelse mv. til registrering
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Bemærk

Registrerede oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften efter KULAL § 1, stk. 1, nr. 1 - 5 (kul mv.) er betalt, at købe afgiftspligtige varer og varme fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere. Se KULAL § 3.

Virksomheder, som kun er registreret for produktion af affaldsvarme og for forbrændning af affald til produktion af varme, er ikke berettiget til at modtage varer omfattet af KULAL § 1, stk. 1, nr. 1 - 5 uden afgift. Se KULAL § 3.

Se afsnit E.A.1.4 om de generelle regler om registrering.

Der er ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, når den udenlandske virksomhed har fjernsalg af kul mv. til en privat køber i Danmark. Se afsnit E.A.1.4 om registrering.  Dette indebærer, at afgiften af kul mv. skal betales af køber, hvis der er tale om fjernsalg.

Det er også i andre importsituationer end fjernsalg køberen/erhververen, der skal registreres og betale afgiften.

Virksomheder, som skal registreres som oplagshavere (udvinder eller fremstiller kul mv.) og registrering for fremstilling af affaldsvarme

Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer (kul mv. omfattet af KULAL § 1, stk. 1, nr. 1-5, se afsnit E.A.4.2.2 om kulprodukter omfattet af afgiftspligten), skal anmelde sig til registrering hos Erhvervsstyrelsen som oplagshavere.

Virksomheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald, skal registreres efter kulafgiftsloven (affaldsvarmeafgift og tillægsafgift) og anmelde sig til registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Dette gælder også virksomheder, der forbrænder farligt affald, og virksomheder, som medforbrænder affald.

Derimod skal virksomheder, der kun forbrænder affald, som er fritaget for afgift, fx biomasseaffald, ikke registreres.

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.007. Blanketten omfatter også registrering for CO₂-afgift af kul og CO₂-afgift ved forbrænding af ikke-bionedbrydeligt affald.

Blanketten kan hentes på http://www.virk.dk.

Virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt affald, er ikke omfattet af registreringen for de øvrige vareområder i loven. Virksomheder, der både forbrænder afgiftspligtigt affald og fx importerer kul, skal derfor anmelde sig til registrering og være registreret for begge aktiviteter.

Se KULAL § 2, stk. 1 og 2.

Virksomheder, som kan registreres som oplagshavere (afsætter, oplagrer eller forbruger kul mv.)

Virksomheder der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer (kul mv. omfattet af punkterne 1-5, se afsnit E.A.4.2.2 om afgift af kulprodukter), og som råder over lagerplads med en kapacitet på mindst 1.000 tons, kan anmelde sig til registrering. Disse virksomheder har ikke pligt til at være registreret.

Til lagerkapaciteten medregnes udover importlagre mv. også virksomhedernes lokale depoter, mens detailsalgssteder ikke kan medregnes.

I tilfælde, hvor flere virksomheder har lejet sig ind på samme lagerplads, hæftes der forholdsmæssigt for afgiften ud fra, hvor stor en andel af lagerpladsen den enkelte virksomhed råder over. Hæftelsen deles forholdsmæssigt mellem dem, der på tidspunktet for tvisten i praksis råder over lagerkapaciteten, dvs. mellem dem, der på pågældende tidspunkt har varer på lagerpladsen.

Virksomheden skal anmelde sig til registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Se KULAL § 2, stk. 3.

Forbrugsregistrering for varme og registrering for mellemhandel med varme

Større energiforbrugere kan på visse betingelser blive registreret for forbrug af varme. En forbrugsregistreret virksomhed kan modtage varme uden, at varmeproducenten har indregnet afgifter for de brændsler, der er medgået til fremstilling varmen. Den forbrugsregistrerede virksomhed skal så selv efterfølgende opgøre og indbetale afgiften for det afgiftspligtige forbrug. Herved gives virksomheden mulighed for nettoafregning af afgiften frem for bruttoafregning og efterfølgende godtgørelse.

Ordningen omfatter i relation til kulafgiftsloven kun egentlige kulprodukter. Det betyder, at affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften skal afregnes til SKAT af varmeproducenten.

Varmeleverandører kan - på visse betingelser - blive registreret for mellemhandel af varme.

Affaldsvarme kan ikke handles uden afgift, og afgiften ved forbrænding af affald skal betales af affaldsforbrændingsanlæggene.

Forbrugsregistrering for varme

Som en betingelse for forbrugsregistrering for brug af varme efter kulafgiftsloven, skal virksomhedens årlige forbrug af varme målt inde for samme lokalitet være over 4.000 GJ. Samtidig skal godtgørelsen af afgiften efter kulafgiftsloven udgøre mindst 80 pct. Desuden skal 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug bruges ved aktiviteter omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces).

Det er også en betingelse ved forbrugsregistrering, at varmen leveres fra en af følgende:

• Registreret kraftvarmeanlæg omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven (centrale kraftvarmeværker). Det kan fx være Fynsværket
• Decentral eller industrielt kraftvarmeværk, hvor værket er registreret for handel med varme efter KULAL § 2, stk. 5
• Mellemhandler registreret for mellemhandel med varme efter KULAL § 2, stk. 5.

Se det følgende afsnit Registrering for handel af varme, om hvilke betingelser

• decentrale eller industrielle kraftvarmeværk eller
• en registreret mellemhandler

skal opfylde for, at modtageren af varme kan lade sig forbrugsregistrere for varme.

Se KULAL § 2, stk. 4.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.6 om de nærmere betingelser for forbrugsregistrering af varme.

Registrering for handel af varme

Følgende kan lade sig registrere for mellemhandel af varme:

• Decentrale kraftvarmeværker
• Industrielle kraftvarmeværker
• Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven.

Det er en betingelse for alle tre typer virksomheder, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret for forbrug af varme. Se KULAL § 2, stk. 5.

Mellemhandlere af varme og decentrale og industrielle kraftvarmeværker skal stille sikkerhed overfor SKAT for afgiften af den varme, som leveres til andre forbrugere end virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter reglerne i opkrævningsloven. Hvis kraftvarmeværket allerede er registreret efter KULAL § 2, stk. 3, fordi værket råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 tons, skal værket ikke stille sikkerhed for afgift.

Se KULAL § 2, stk. 6.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.6.4 om de nærmere bestemmelser ved registrering for handel med varme.

Virksomheder, som skal registreres som varemodtagere

Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshavere, skal registreres som varemodtagere. Efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned skal virksomhederne angive mængden af varer, som virksomheden har modtaget i månedens løb.

Se KULAL § 10 a og afsnit E.A.1.4 om de generelle bestemmelser for varemodtagere.

For andre varemodtagere end virksomheder, skal afgiften betales på tidspunktet for indførsel af varerne til Danmark. Se OPKL § 9, stk. 2 - 4.

Anmeldelse til registrering

Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal blanket 23.007 anvendes. Blanketten kan hentes på www.virk.dk.

 

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2002.357.LSR	Landsskatteretten fandt, at en person, der drev virksomhed med forretningssted i Tyskland, var afgifts- og momspligtig her i landet af koksleverancer til private danske forbrugere. Dette skyldtes, at virksomheden i alt væsentlighed var beliggende og havde udøvet virksomhed her i landet.