Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om ATP. Se PBL § 2, nr. 3.

Reglerne for ATP-ordningen fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Se LBK nr. 942 af 2. oktober 2009.

Afsnittet indeholder:

• Hvad giver ATP-ordningen ret til?
• Bortseelse.

Hvad giver ATP-ordningen ret til?

ATP-ordningen giver ret til løbende, livsbetingede ydelser fra folkepensionsalderen (ATP Livslang Pension).

Det er muligt at udsætte udbetalingen af ATP Livslang Pension, til man fylder 75 år. Pensionen forhøjes for hver måned, udbetalingen udskydes. Det er ATP, der giver lov til, at man kan få udbetalingen udskudt.

Pensionen udbetales som en løbende månedlig ydelse eller som et engangsbeløb, hvis den årlige pension er under 2.500 kr. (før skat). Ved død udbetaler ATP et engangsbeløb til de efterladte (ægtefælle, samlever og børn under 21 år (i visse tilfælde børn under 18 år)).

Der skal betales en afgift på 40 pct. af engangsbeløb. Se PBL § 29 B. Se afsnit C.A.10.2.1.4.4 om engangsudbetalinger, herunder udbetalinger i utide. Løbende udbetalinger skal medregnes ved oppgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. De skattepligtige udbetalinger skal medregnes i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 1. 

Bortseelse  

Lønmodtagere

Både arbejdsgiveren og lønmodtageren har pligt til at betale til ATP-ordningen. Se § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Af den samlede indbetaling til ATP bidrager lønmodtageren med 1/3 og arbejdsgiveren med 2/3. Arbejdsgiveren indbetaler bidraget til ATP.

Bidrag til ATP skal ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Se PBL § 19, stk. 1 (bortseelsesret). Det gælder både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel. Se afsnit C.A.10.2.1.3.1.1 om arbejdsgiveradministrerede ordninger set i forhold til den ansatte.

Private og offentlige arbejdsgivere, der ikke udbetaler løn til ansatte under sygdom, betaler sædvanligt ATP-bidrag af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Formålet hermed er at sikre, at den ansatte ikke får forringet sin ATP-pension på grund af sygeperioder.

Personer, der er ikke-lønmodtagere

Personer, der ikke er lønmodtagere, skal ikke medregne indbetalinger til ATP, som kommunale myndigheder, arbejdsløshedskasser eller Arbejdsdirektoratet foretager. Se PBL § 19, stk. 2. Det gælder i de tilfælde, der fremgår af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 

§ 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om obligatoriske ATP-indbetalinger omfatter bl.a.:

Arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser

• Personer, der modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
• Personer, der modtager ydelser efter §§ 25, 52 og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik eller  §§ 42 og 43 i lov om social service
• Personer, der modtager pension efter § 16 i lov om social pension.

§ 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om frivillige ATP-indbetalinger omfatter bl.a.:

• Modtagere af efterløn, overgangsydelse og delpension.

De ledige, kontanthjælpsmodtagerne, pensionisterne m.fl. skal ikke medregne ATP-indbetalingerne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Der er ikke fradrag for egne bidrag. Se PBL § 19, stk. 2.

Overgang til selvstændig erhvervsvirksomhed

Der er mulighed for, at et medlem, der overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed, kan opretholde ATP-ordningen og selv betale bidragene til ATP. Se § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der er fradragsret for disse indbetalinger efter PBL § 18. Se afsnit C.A.10.2.1.3.2 om private ordninger med indbetalingsperiode på 10 år eller mere.