Indhold

Dette afsnit beskriver særreglen om visse ydelser, der leveres til ikkeafgiftspligtige personer udenfor EU, herunder udnyttelseskriteriets anvendelse sammen med særreglen. Se ML § 21 d.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel: Kunder udenfor EU
• Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet
• Beskrivelse af ydelserne
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også:

• Afsnit D.A.6.2.3 om kundens og leverandørens etableringssted
• Afsnit D.A.6.2.5 om leveringsstedet ved leverancer til ikkeafgiftspligtige personer (hovedregel 2) 
• Afsnit D.A.6.2.6 om faktisk benyttelse eller udnyttelse.

Lovgrundlag

ML § 21 d har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for følgende ydelser, der leveres til en ikke afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvandlige opholdssted udenfor EU, er ikke her i landet:

1)      Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

2)      Reklameydelser

3)      Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.

4)      Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er nævnt i dette stykke.

5)      Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse.

6)      Levering af arbejdskraft.

7)      Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler.

8)      Adgang til et naturgassystem på EU's område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystemer eller til varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og andre dermed direkte forbundne ydelser.

9)      Teleydelser

10)   Radio- og tv-spredningsydelser

11)   Elektronisk leverede ydelser som omfattet af § 21 c.

Stk. 2 For de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-10, anses leveringsstedet dog for at være her i landet, såfremt ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet."

Momssystemdirektivets artikel 59, stk. 1 har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted udenfor Fællesskabet, er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

a)      overdragelse og afståelse af ophavsret, patentrettigheder, licensrettigheder, ret til varemærker og lignende rettigheder

b)      reklamevirksomhed

c)       ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder advokater og revisorer samt andre lignende ydelser tillige med databehandling og meddelelse af oplysninger

d)      forpligtelser til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de i denne artikel omhandlede rettigheder

e)      bank-, finansierings- og forsikringstransaktioner, herunder genforsikring, med undtagelse af udlejning af bankbokse

f)       tilrådighedsstillelse af personale

g)      udlejning af løsøregenstande med undtagelse af transportmidler af enhver art

h)      adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmission gennem sådanne systemer og andre dermed direkte forbundne tjenesteydelser

i)        teleydelser

j)        radio- og tv-spredningstjenester

k)      elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de i bilag II omhandlede tjenesteydelser

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse."

Momssystemdirektivets artikel 59a, stk. 1, litra b), xog stk. 2x  har følgende ordlyd:

"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning, kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted fastlægges efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse

b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende udenfor Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted indenfor deres område.

xDenne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, hvis disse ydelser sker til ikke-afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet.x"

xMomssystemdirektivets artikler 59 og 59a ændres med virkning fra 2015 ved Direktiv 2008/8/EF, artikel 5, nr. 2) og 3).x

Regel: Kunder udenfor EU

Leveringsstedet for ydelser omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 1-11 er ikke Danmark, hvis ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person, som er hjemmehørende (dvs. er etableret eller har bopæl/sædvanligt opholdssted) udenfor EU. Se ML § 21 d, stk. 1.

ML § 21 d, stk. 1, er en særregel i forhold til hovedreglen i ML § 16, stk. 4. Særreglen gælder kun for leverancer til kunder udenfor EU. Hvis ydelsen leveres til en person, som er hjemmehørende indenfor EU, gælder hovedreglen, dvs. at leveringsstedet er dér, hvor leverandøren har hjemsted. Leveringsstedet er dermed Danmark, hvis leverandøren har hjemsted i Dannark.

Leverandøren skal kunne dokumentere, at kunderne er hjemmehørende udenfor EU, for at leverancen er omfattet af ML § 21 d, stk. 1. Se SKM2010.512.SR og momsforordningens artikler x3, 23, 24 og 25. Se evt. D.A.6.2.2.5 og D.A.6.2.3. Momsforordningens artikel 24 ændres med virkning fra 1. januar 2015 ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 2), litra c).x

Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet

En ydelse omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 1-10, som leveres til ikkeafgiftspligtige personer udenfor EU, har alligevel leveringssted i Danmark, hvis ydelsen faktisk udnyttes her. Se ML § 21, stk. 2.

ML § 21 d, stk. 2, er altså en undtagelse til undtagelsen i ML § 21 d, stk. 1, som bevirker, at leveringsstedet alligevel bliver Danmark, som efter hovedreglen i ML § 16, stk. 4.

Eksempel

En amerikansk turist lejer goldudstyr i Danmark. Udlejningen er omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 7. Da turisten faktisk benytter golfudstyret i Danmark, er leveringsstedet Danmark. Leverandøren skal derfor opkræve dansk moms. Se ML § 21 d, stk. 2.

Beskrivelse af ydelserne

For en beskrivelse af ydelserne, se:

• Afsnit D.A.6.2.6.3 om overdragelse af rettigheder ML § 21 d, stk. 1, nr. 1
• Afsnit D.A.6.2.6.4 om reklameydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 2
• Afsnit D.A.6.2.6.5 om rådgivning mv. ML § 21 d, stk. 1, nr. 3
• Afsnit D.A.6.2.6.6 om forpligtelse til undladelse ML § 21 d, stk. 1, nr. 4
• Afsnit D.A.6.2.6.7 om visse finansielle ydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 5
• Afsnit D.A.6.2.6.8 om arbejdskraft ML § 21 d, stk. 1, nr. 6
• Afsnit D.A.6.2.6.9 om udlejning af løsøregenstande ML § 21 d, stk. 1, nr. 7
• Afsnit D.A.6.2.6.10 om transport og transmission af gas, elektricitet varme og kulde ML § 21 d, stk. 1, nr. 8
• Afsnit D.A.6.2.6.11 om teleydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 9
• Afsnit D.A.6.2.6.12 om radio og tv-spredningsydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 10
• Afsnit D.A.6.2.8.12 om elektroniske leverede ydelser ML § 21 c og § 21 d, stk. 1, nr. 11.

Bemærk

Leveringsstedet for elektroniske ydelser som nævnt i ML § 21 d, stk. 1, nr. 11, fastlægges efter henholdsvis ML § 16, stk. 1 (leverancer til afgiftspligtige personer) og ML § 21 d, stk. 1, nr. 11 (leverancer til ikke-afgiftspligtige personer), når de leveres til kunder udenfor EU. Når de leveres til ikke-afgiftspligtige kunder i EU fastlægges leveringsstedet efter § 16, stk. 4. Dog efter ML § 21 c, når leverandøren er etableret udenfor EU. Se afsnit D.A.6.2.8.12 om elektroniske ydelser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2010.512.SR	Sagen omhandlede leveringsstedet for salg af virtuelle penge til forbrugere både indenfor EU og udenfor EU. Spørger havde ikke mulighed for at få oplyst, hvor indbetalingerne og kunderne kommer fra. Da spørger dermed ikke kunne dokumentere, om kunderne var etableret eller havde bopæl / sædvanligt opholdssted udenfor EU, måtte leverancerne anses for at have leveringssted i Danmark.	Sagen er også omtalt i afsnit D.A.6.2.3.4.