En afgiftspligtig persons overførsel af varer til eget brug i sin virksomhed i en anden medlemsstat, dvs. til et andet EU-land, er sidestillet med levering af varer i overensstemmelse med EU's regler om dette. Se ML § 10.
Hvad, der helt nøjagtigt skal forstås ved "overførsel til en anden medlemsstat", er defineret i Momssystemdirektivet. Se artikel 17, stk. 1 i afsnittet ovenfor om lovgrundlaget.
Det fremgår af definitionen, at der foreligger en overførsel til en anden medlemsstat, når:
- en løsøregenstand, dvs. en vare, sendes eller transporteres af en afgiftspligtig person eller for hans regning fra én medlemsstat til en anden medlemsstat (fra ét EU-land til et andet EU-land) og
- varen er til den afgiftspligtige persons eget brug.
Ved at sidestille en virksomheds overførsel af varer til eget brug fra ét EU-land til et andet EU-land med levering mod vederlag sikres det, at der beregnes og betales moms i forbrugslandet.
Overførsel behandles således momsmæssigt på samme måde som en virksomheds levering af varer, når leveringen sker til en virksomhed i et andet EU-land. Der skal derfor udstedes en faktura ved en overførsel til eget brug, som indeholder de samme oplysninger som ved et varesalg mellem to EU-lande.
Der skal ►normalt◄ ikke beregnes dansk moms ved en overførsel til eget brug. Se ML § 34, stk. 1, nr. 4, og D.A.10.1.1.6, og værdien af de pågældende varer er virksomhedens indkøbs- eller fremstillingspris. Se D.A.8.1.2.2 om overførsel af varer til et andet EU-land.