Udbytte

De sparer tid og penge med en internedadgang til ToldSkat.

Fordele
  • De kan få adgang til dagligt ajourførte toldsatser.
  • De får oplyst på hvilket grundlag, tolden skal beregnes, hvordan hovedmængden skal angives, og om der skal angives supplerende mængde.
  • De kan se vejledende henvisninger til varebestemmelser, således at De direkte på skærmen kan se om varerne f.eks. er underlagt veterinærkontrol, plantesundhedskontrol eller om varerne kræver licens ved indførsel.
  • De kan i form af noter se eventuelle yderligere betingelser for anvendelse af en given toldsats.
  • De kan få oplyst hvilke præferencemuligheder, der kan være for varer med oprindelse i et givent land (U-landsordningen (GSP), AVS/OLT, WTO osv.).
  • De kan få oplyst mulighederne for antidumpingtold, toldsuspension og toldnedsættelser.
  • De kan få oplysning om faste importværdier, enhedsværdier og indgangspriser for frugt og grøntsager.
  • De sparer besværlige og tidskrævende opslag i satsoversigter og toldtariffens bind 1 - 5.
  • De kan få adgang til satser på visse varer med eksportrestitution.
  • De kan få oversigt over udnyttelsen af toldkontingenter.
  • De benytter internettet og skal dermed ikke investere i nyt kommunikationsudstyr.

Egenskaber

Edb-tariffen er et elektronisk opslagsværk, hvor man på grundlag af varekoden (toldtarifpositionen) og en landekode/toldordningskode kan få alle oplysninger om toldsatser, præferencer, toldsuspensioner, antidumpingtold, landbrugsimportafgifter m.m.

Kender De kun en del af en varekode, kan De indtaste denne, og "bladre" frem indtil De finder varekoden. Se også informationsbladet VITA.

Hvordan gør De

Gå ind på ToldSkats hjemmeside www.toldskat.dk og vælg Toldsystemet under Virksomhed. Vælg derefter Andre links. De kan også vælg den direkte på adressen: http://tarif.toldskat.dk/