Indhold

Afsnittet beskriver vareområdet og ressortmyndighedens lovgrundlag på området.

Afsnittet ingeholder:

  • Formål og lovgrundlag
  • Ressortmyndighed
  • Import
  • Eksport
  • Undtagelse
  • SKATs opgave.

Formål og lovgrundlag

Formålet med disse varebestemmelser er at sikre, at miljøet ikke belastes, og at affald så vidt muligt behandles tæt på kilden.

Der er to former for miljøfarligt affald:

  • Anmeldepligtigt affald
  • Ikke-anmeldepligtigt affald.

Reglerne for import og eksport af disse to former for affald er nærmere beskrevet under Import og Eksport.

Formålet

Formålet med behandlingen af affaldet er at det klassificeres enten som en nyttiggørelse eller en bortskaffelse. Nyttiggørelsesbehandlingerne tildeles koderne R1-R3og bortskaffelsesbehandlingerne D1-D15. Se listen over R og D behandlinger i bilag 1 og 2 til Bekendtgørelse om overførsel af affald nr. 799 af 28. juni 2007.

Transport af affald til nyttiggørelse og genanvendelse tillades i større omfang end transport af affald med henblik på bortskaffelse. Transport af affald til bortskaffelse tillades alene, hvis der er mangel på bortskaffelsesmuligheder, der hvor affaldet produceres.

Lovgrundlaget

For området Affald gælder en række EF-forordninger og nationale bestemmelser.

EF-forordninger

(transportforordningen)

  • nr. 1418/2007 af 29. november 2007
  • nr. 40/2008 af 29. juli 2008
  • nr. 967/2009 af 15. oktober 2009
  • nr. 837/2010 af 23. september 2007 om nyttiggørelse af visse typer affald.

Nationale bestemmelser

  • Bekendtgørelse nr. 799 af 28. juni 2007 om overførsel af affald
  • Bekendtgørelse nr. 1221 af 27. november 2008 om Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overførsel af affald (farligt affald)
  • Bekendtgørelse nr. 1251 af 12. december 2008 om Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overførsel af affald (Regulering af gebyrsatser)
  • Bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010 om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Ressortmyndighed

Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Miljøstyrelsen.

Import

Der må ikke indføres affald i strid med transportforordningens regler.

Transportforordningen rubricerer affald i 2 forskellige kategorier:

  • Grønt affald: transportforordningens bilag III eller IIIA, jf artikel 3, stk. 2 og 4, forudsætter, at affaldet følges af et udfyldt ledsagedokument. Dokumentet fremgår af transportforordningens bilag VII
  • Orange affald og alt andet affald: transportforordningens bilag IV forudsætter at der er en tilladelse fra de nationale miljømyndigheder.

Anmeldepligtigt affald

Affald, som er opført i Transportforordningens bilag IV, bilag IVA eller som ikke er opført på bilag III, IIIA eller IIIB, skal anmeldes til Miljøstyrelsen inden import. Blandinger af to eller flere typer affald, som er opført på bilag III, skal også anmeldes.

Miljøstyrelsen godkender hver enkelt anmeldelse. Én anmeldelse indeholder ofte tilladelse til en række transporter, da tilladelsen er givet i forhold til en samlet mængde affald, der ønskes transporteret. Varigheden af den enkelte tilladelse er begrænset til et år.

Importøren skal kunne fremvise en gyldig importtilladelse/ledsagedokument i forbindelse med importen.

SKAT er berettiget til at foretage enhver undersøgelse af affaldet (varerne), der er nødvendig af hensyn til kontrollen. SKAT kan i den forbindelse - uden erstatning - udtage et passende kvantum prøver af affaldet for at undersøge dets beskaffenhed. Importøren kan efter anmodning få udtagne prøver retur, hvis de ikke er brugt ved undersøgelsen.

Eksport

Der må ikke udføres affald i strid med transportforordningens regler. Transportforordningen rubricerer affald i to forskellige kategorier:

  • Grønt affald: transportforordningens bilag III eller IIIA, jævnfør artikel 3, stk. 2 og 4, forudsætter, at affaldet følges af et udfyldt ledsagedokument. Dokumentet fremgår af transportforordningens bilag VII
  • Orange affald og alt andet affald: transportforordningens bilag IV forudsætter at der er en tilladelse fra de nationale miljømyndigheder.

Eksportøren skal kunne fremvise en gyldig eksporttilladelse/ledsagedokument i forbindelse med eksporten.

Anmeldepligtigt affald

Affald, som er opført i Transportforordningens bilag IV, bilag IVA eller som ikke er opført på bilag III, IIIA eller IIIB, skal anmeldes til Miljøstyrelsen inden eksport. Blandinger af to eller flere typer affald, som er opført på bilag III, skal også anmeldes.

Miljøstyrelsen godkender hver enkelt anmeldelse. Én anmeldelse indeholder ofte tilladelse til en række transporter, da tilladelsen er givet i forhold til en samlet mængde affald, der ønskes transporteret. Varigheden af den enkelte tilladelse er begrænset til et år.

Ikke-anmeldepligtigt affald

Affald, som er opført i Transportforordningens bilag III, IIIA eller IIIB, skal ikke anmeldes inden transport, hvis behandlingen af affaldet er klassificeret som nyttiggørelse. Affaldsproducenten skal første gang, en affaldstype eksporteres og derefter én gang årligt, orientere den kommune, hvori affaldet er produceret, om det affald, der ønskes eksporteret og til hvilken behandling samt hvilket behandlingsanlæg.

Undtagelse

Forbud mod eksport af farligt affald til ikke-OECD lande

Det er forbudt at eksportere farligt affald til ikke-OECD lande, jf. Transportforordningen. En liste over farligt affald kan findes i bilag V i Transportforordningen.

SKATs opgave

SKAT foretager fysisk kontrol ved ind- og udførsel af affald.

Det er således SKAT, der sikre, at

  • importøren/eksportøren har den nødvendige tilladelse til at ind- eller udføre affald
  • det affald, der søges ind- eller udført er i overensstemmelse med det tilladelsen omfatter.

SKAT er berettiget til at foretage enhver undersøgelse af affaldet (varerne), der er nødvendig af hensyn til kontrollen. SKAT kan i den forbindelse - uden erstatning - udtage et passende kvantum prøver af affaldet for at undersøge dets beskaffenhed. Importøren/eksportøren kan efter anmodning få udtagne prøver retur hvis de ikke er brugt ved undersøgelsen.