Indhold
Dette afsnit handler om, at humanitære organisationer mv., der udfører varer til lande uden for EU, kan få godtgjort den betalte danske moms af varerne.
Afsnittet indeholder:
Regel
Humanitære organisationer mv., der udfører varer til lande uden for EU, kan få godtgjort den betalte danske moms af varerne.
Se ML § 45, stk. 3.
Bemærk
Bestemmelsen var tidligere indplaceret i momsloven som ML § 45, stk. 5. Ændringen er sket med virkning fra den 1. april 2012 ved lov nr. 277 af 27. marts 2012.
En humanitær organisation, der ikke i forvejen er registreret, skal anmelde sig hos SKAT for at få godtgjort dansk moms efter ML § 45, stk. 3. Den humanitære organisation skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momsen, der søges godtgjort. Se momsbekendtgørelsens § 47.
Se om det EU-retlige grundlag for momsgodtgørelse ved humanitær udførsel af varer til lande uden for EU i momssystemdirektivets artikel 146, stk. 1, litra c, og stk. 2.