Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper, der er gældende for, hvilken fordring en betaling helt eller delvis skal dække, hvis skyldner har flere restancer, der er til inddrivelse hos RIM.

 Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Frivillig indbetaling
• Betaling ved modregning
• Betaling ved realisation af pant/udlæg
• Betaling ved lønindeholdelse
• Betaling af dividende
• Udenlandske krav.

Se også

Se også de enkelte systemvejledninger, der indeholder en mere detaljeret beskrivelse af dækningsrækkefølgen for de krav, der inddrives i de enkelte systemer.

Hovedregel

Hvis en kreditor har flere fordringer på samme skyldner, og en betaling fra skyldner ikke fuldt ud kan dække alle kravene, opstår spørgsmålet om, på hvilken af fordringerne en indbetaling helt eller delvis skal afskrives.

Det følger af almindelige formueretlige grundsætninger i dansk ret, at

• skyldner kan bestemme, hvilken af flere fordringer til samme kreditor en indbetaling skal afskrives på, et såkaldt øremærket beløb
• kreditor kan vælge på hvilken af flere fordringer en indbetaling af et ikke-øremærket beløb fra skyldner skal afskrives.

Til disse grundsætninger er der dog knyttet nogle begrænsninger, som vil blive omtalt i de følgende afsnit.

Frivillig indbetaling 

Det følgende beskriver frivillig indbetaling af henholdsvis øremærket og ikke øremærket beløb.

Øremærket beløb

Hovedregel

Har skyldner øremærket en indbetaling til en bestemt restance, skal RIM afskrive restancen med betalingen. Dette gælder uanset, om debitor udtrykkeligt har angivet, at indbetalingen skal afskrives på en bestemt restance, eller om dette kan udledes af omstændighederne i forbindelse med betalingen. Der kan fx foreligge en stiltiende tilkendegivelse fra skyldner, hvis skyldner

• har benyttet et bestemt indbetalingskort
• har fremsendt en check / indbetalt et beløb svarende til en bestemt afgiftsangivelse 
• har indbetalt et beløb svarende til en bestemt restance for at afværge tvangsinddrivelse af denne.

Undtagelse

Skyldners mulighed for at øremærke en indbetaling er dog underlagt den begrænsning, at en kreditor ikke kan tvinges til at acceptere, at en anden fordring derved bliver forældet.

Ikke øremærket beløb

Hovedregel

Hvis skyldner ikke har øremærket indbetalingen, kan kreditor vælge, hvilken fordring ud af flere fordringer, en betaling helt eller delvis skal dække. 

Undtagelse

Kreditors mulighed for at vælge, hvilket krav en indbetaling skal dække, er dog underlagt den begrænsning, at afskrivningen skal tage hensyn til skyldners interesse, så afskrivningen først tilgår det krav, som må antages at være mest byrdefuldt for skyldner.

Det følger dog af retspraksis, at kreditor altid kan vælge at afskrive ikke øremærkede beløb på usikret gæld frem for sikret gæld. Dette er begrundet i, at skyldner derved vil opnå en besparelse svarende til udgifterne ved tvangsinddrivelse, fx retsafgift mv. ved en udlægsforretning.

Dækningsrækkefølge: virksomhedsrelaterede restancer

Den almindelige formueretlige grundsætning medfører følgende dækningsrækkefølge for ikke øremærkede beløb:

• Bøder, da disse kan medføre forvandlingsstraf i form af fængsel
• Moms, told, A-skat og AM-bidrag, punktafgifter, selskabs- og acontoskat, mv.,
• Renter, gebyrer mv.

Dækningsrækkefølge: personrelaterede restancer

Den almindelige formueretlige grundsætning medfører følgende dækningsrækkefølge for ikke øremærkede beløb:

• Skattekontrollovsbøder efter SKL §§ 13, 15 og 16 og tillægsbøder efter SKL § 5, stk. 2
• Bøder
• Arbejdsmarkedsbidrag, Personskat, Underholdsbidrag?og andre krav
• Procenttillæg, renter, gebyrer mv.

Det bemærkes, at skattetillæggene efter SKL § 5, stk. 1 indgår i årsopgørelsen som en del af slutskatten. 

Betaling ved modregning

Ved tvungen modregning er udgangspunktet, at modregneren (kreditor) kan vælge, hvilken fordring ud af flere fordringer, en betaling helt eller delvis skal dække.

Som nævnt under afsnittet om frivillig betaling af ikke øremærkede beløb, må det antages, at RIM har pligt til at afskrive modregnede beløb på administrativt vedtagne bøder, A-skatterestancer, AM-bidrag og moms, da disse krav må antages at være særlig byrdefulde for skyldner.

Det er SKATs opfattelse, at der også ved modregning bør ske afskrivning på usikret gæld frem for sikret gæld.

Bemærk

Der kan gælde særlige forhold ved konnekse krav, fx restskat og overskydende skat for samme indkomstår. Se afsnit G.A.3.1.4.3.3 om tvungen konneks modregning.

Betaling ved realisation af pant/udlæg

Ved realisation af et pant /udlæg kan kreditor afskrive på enhver fordring, der var sikret ved pantet /aktivet.

Er der flere fordringer med pant i aktivet, bør RIM dog først afskrive på krav, der er særlig byrdefulde for debitor. Se ovenfor om dækningsrækkefølgen under ikke øremærkede beløb.

Betaling ved lønindeholdelse

Det følgende beskriver betaling ved henholdsvis almindelig og særskilt lønindeholdelse.

Almindelig lønindeholdelse

Hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig, dækkes beløb, der inddrives fra skyldner ved lønindeholdelse, dog ikke lønindeholdte beløb til særskilt lønindeholdelse, i denne rækkefølge:

• Bøder
• Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag
• Andre fordringer.

Se INDOG § 4.

I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse indenfor samme kategori, dækkes fordringerne i den rækkefølge, som de er overdraget til RIM. Det vil sige ældste krav først. 

I modsætning til den tidligere dækningsrækkefølge tager denne hensyn til, om et krav er særlig byrdefuldt for debitor.

Særskilt lønindeholdelse

 Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyr og andre omkostninger?omfattet af

• færdselsloven
• radio- og fjernsynsvirksomhed
• jernbaneloven
• lov om trafikselskaber

samt medielicens og TV-licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger. Se INDOG § 4a.

Dækningsrækkefølgen ved denne særlige lønindeholdelse er anderledes end ved den almindelige lønindeholdelse, fordi disse krav dækkes i den rækkefølge, i hvilken RIM har truffet bestemmelse om særskilt lønindeholdelse. Se INDOG § 4a.

Betaling af dividende

Ved afslutning af en samlet kreditorordning i form af en konkurs, gældssanering mv. sker der udlodning til de kreditorer, der har anmeldt krav i boet, i form af dividende.

Med udgangspunkt i afsnittet om Frivillig betaling, Øremærkede beløb, må betaling af et dividendebeløb anses for en frivillig betaling af et øremærket beløb til delvis dækning af en eller flere fordringer omfattet af en samlet kreditorordning.

Der skal derfor ske forholdsmæssig nedskrivning af de enkelte fordringer omfattet af en kreditorordning.

Særligt ved krav opstået i et interessentskab 

I et interessentskab hæfter alle interessenterne:

• Personligt, dvs. med hele deres formue
• Solidarisk, dvs. at en interessentskabskreditor kan rette det fulde krav mod hver enkelt interessent
• Principalt, dvs. at en interessentskabskreditor umiddelbart kan inddrive sit krav hos den enkelte interessent uden først at søge sig fyldestgjort i interessentskabets formue for interessentskabets forpligtelser.

Hvis et krav derfor er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse, nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, mens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.

En eventuel udligning interessenterne indbyrdes er kreditor uvedkommende.

Udenlandske krav

Udenlandske krav inddrives som danske krav,?og indgår dermed i dækningsrækkefølgen i samme prioritetsorden, som anvendes ved danske krav. Se afsnittet ikke øremærkede beløb, dækningsrækkefølgen ved henholdsvis virksomhedsrelaterede restancer og personrelaterede restancer.