Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

Et selskab erhvervede i 2002 en ejerlejlighed for kr. 1.895.871,- med henblik på at udleje den til eneanpartshaverens sønner. Lejemålet var ikke tidsbestemt og blev indgået med sædvanlige opsigelsesbegrænsninger for udlejer. I 2005 solgte selskabet lejligheden til faren for kr. 850.000,-. Lejligheden var på dette tidspunkt fortsat udlejet til sønnerne. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt der ved vurderingen af handelsværdien af lejligheden skulle tages hensyn til lejemålet. I så fald var der enighed om, at værdien udgjorde kr. 850.000,-. Der var også enighed mellem parterne om, at værdien af lejligheden udgjorde kr. 2.600.000,-, hvis der ikke skulle tages hensyn til lejemålet. Højesteret fastslog i modsætning til Landsskatteretten og landsrettens flertal, at udlejningen til sønnerne ikke kunne anses at udgøre en sådan byrde for faren, at lejemålet havde betydning for fastsættelsen af lejlighedens handelsværdi ved salget fra hans selskab til ham. Handelsværdien blev derfor fastsat til lejlighedens handelsværdi på salgstidspunktet, når der ses bort fra lejekontrakten. Konsekvensen heraf var, at selskabet skulle avancebeskattes og ikke havde lidt et fradragsberettiget tab, mens faren skulle udbyttebeskattes efter ligningslovens § 16 A.

SKM2009.558.HR

En hotellejlighed blev anset for stillet til rådighed for et selskabs hovedanpartshaver.

Selskabet, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, erhvervede hotellejligheden på vilkår, der måtte anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug for ejeren. Der blev ikke givet afkald på retten til egen brug. Under disse omstændigheder måtte ferielejligheden herefter anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed.

SKM2005.219.HR

Beskatning af fri lystbåd og sejlertøj. To brødre ejede hver 50 pct. af et produktionsselskab, som de også begge to var direktører i. Selskabet havde købt en lystbåd. En af de ansatte købte efterfølgende 1/3 af båden. Båden blev anvendt til 4 personaleudflugter af 1 dags varighed og i ca. 3 uger af den ansatte medejer af båden. Brødrene blev anset for at have rådighed over båden i resten af året. Den skattepligtige værdi af råderetten skulle opgøres, i forhold til hvordan brødrene måtte antages at have fordelt råderetsperioderne imellem sig. Selskabet havde også afholdt udgift til sejlertøj, der lå i båden til brug ved sejladser. Udgiften blev anset for maskeret udlodning.

Beskatning af fri båd

Se også

SKM2008.20.SR

SKM2002.115.LR

SKM2003.336.HR

Direktør og hovedanpartshaver blev ikke anset for at have fri bil til rådighed, da han ved hjælp af kørselsregnskab kunne afkræfte formodningen for at have fri bil til rådighed, selv om selskabets og hans private adresse var sammenfaldende.

Landsretsdomme

 ►SKM2013.539.ØLR◄

As selskab stillede en luksusbil til rådighed for hans private kørsel. Han havde med selskabet skriftligt aftalt, at bilen ikke måtte benyttes om vinteren, hvor den i en periode blev opbevaret hos forhandleren med afmonteret batteri og andre opbevaringsforanstaltninger. I en anden periode blev den vinteropbevaret i hans egen garage. Han gjorde gældende, at han ikke skulle rådighedsbeskattes af bilen for de vintermåneder, hvor den var vinteropbevaret. Byretten gav ikke A medhold heri. Som begrundelse anførte retten bl.a., at han på et hvilket som helst tidspunkt kunne hente bilen hos forhandleren og benytte den. Skatteministeriet blev derfor frifundet. Landsretten stadfæstede dommen bl.a. med henvisning til byrettens begrundelse.

 SKM2013.397.ØLR

Byretten fastslog, at en hovedaktionær skal beskattes af værdien af en helårsbolig, som hans selskab har stillet til rådighed for ekskonen. Retten bemærkede, at det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen til ændringsloven, at den nye bestemmelse har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. Når en bolig er stillet til rådighed i en årrække, anses udlodning som sket i hvert af de indkomstår, hvor boligen har været til rådighed, og ikke kun i det år, hvor aftalen om at stille boligen til rådighed blev indgået. Selskabet har således stillet boligen til rådighed for sagsøgerens ekskone også i indkomstårene 2005 og 2006. Da selskabet ikke har haft selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for sagsøgers ekskone, må boligen anses at "have passeret" sagsøgerens økonomi. Under hensyn hertil ansås boligen for at være stillet til rådighed for sagsøgerens ekskone i indkomstårene 2005 og 2006, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med bemærkning om, at den omstændighed, at selskabet ved indgåelsen af lejekontrakten i 1990 blev bundet af aftalen i hele den 20-årige lejeperiode, ændrer ikke på, at aftalen blev indgået i A´s og ikke selskabets interesse. 

 SKM2012.66.VLR

SKM2009.247.VLR

Skatteministeriet fik medhold i, at sagsøgeren skulle beskattes af maskeret udlodning ved udlejning af lejligheder fra sagsøgerens selskab til sagsøgerens børn. Udlejningen skete til markedslejen, men landsretten fastslog, at værdien af godet skulle ansættes efter beregningsreglerne i LL § 16, stk. 9, og at markedslejen var uden betydning. Landsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at udlejningen ikke var sket som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet, og sagsøgeren blev derfor beskattet af differencen mellem den beregnede værdi efter ligningslovens regler og den faktisk betalte leje.

SKM2009.93.ØLR

En hovedaktionær havde fået stillet en lejlighed til rådighed fra selskabet, der fungerede som holdingselskab for et driftsselskab. Holdingselskabet havde i forvejen stillet en lejlighed til rådighed for hovedaktionæren beliggende ved selskabets erhvervsejendom. Holdingselskabet havde lejet lejligheden ud til driftsselskabet til repræsentative formål til en leje væsentligt under markedslejen. Landsretten fastslog, at der ikke var grundlag for at fortolke den dagældende LL § 16 A, stk. 10, jf.§ 16, stk. 9, således, at det var en betingelse for beskatning af hovedaktionæren, at han rent faktisk havde benyttet helårsboligen privat. Det var nok, at helårsboligen havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes, ligesom der også var grundlag for at lejefiksere selskabet efter LL § 2.

SKM2008.950.VLR

Et revisionsselskab havde købt et sommerhus, som blev anset for at være til rådighed for hovedaktionæren efter formodningsreglen i LL § 16 stk. 5. Uanset at sommerhuset var overgivet til udlejning hele året gennem et udlejningsbureau, blev hovedaktionæren ikke anset for at have fraskrevet sig retten til at råde over det. Hovedaktionæren kunne heller ikke på anden vis sandsynliggøre, at hun ikke havde anvendt huset privat.

SKM2003.89.ØLR

Eneanpartshaver og eneste ansatte i selskab skattepligtig af værdi af fri telefon og fri bil, da han ikke kunne godtgøre, at de ikke er anvendt privat.  

SKM2003.126.ØLR

Direktør og hovedaktionær anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Virksomheden blev drevet fra hovedaktionærens private adresse. Hovedaktionæren måtte derfor anses for at have rådighed over selskabets motorcykel. Der blev fremlagt et kørselsregnskab udarbejdet 1½ år efter kørslerne havde fundet sted. Det var udarbejdet på grundlag af dagbogsnotater og benzinkvitteringer. Landsretten fandt, at regnskabet ikke kunne tillægges bevismæssig betydning. Nogle vidner kunne endvidere kun delvist understøtte hovedaktionærens forklaring om brug af motorcyklen. Hovedaktionæren blev derfor anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Værdien skulle ansættes til markedsværdi efter LL § 16 stk. 3.

Byretsdomme

Sagen drejede sig om, hvorvidt et sommerhus tilhørende et dansk anpartsselskab havde stået til rådighed for selskabets eneanpartshaver (sagsøgeren) i indkomstårene 2005 - 2007. Sommerhuset havde i perioder været benyttet privat af sagsøgeren, i perioder været lejet ud gennem et udlejningsfirma og i perioder været til rådighed med henblik på fremvisning som demonstrationshus for et af sagsøgeren delvist ejet lettisk anpartsselskab, der opførte sådanne sommerhuse. Der var enighed om, at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning i de perioder, hvor sommerhuset var udlejet til tredjemand via udlejningsfirmaet. Retten fandt det ikke godtgjort, at sommerhuset havde været et rent driftsaktiv i det danske anpartsselskab. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren i årene 2004 - 2006 faktisk havde benyttet sommerhuset privat, samt at der i kontrakten med udlejningsfirmaet var taget forbehold for privat benyttelse i indkomståret 2007. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at det danske selskab og det lettiske selskab havde indgået en lejeaftale vedrørende sommerhuset, hvorfor sagsøgeren fandtes at have haft rådighed over sommerhuset hele året, bortset fra de uger, hvor huset var udlejet gennem udlejningsfirmaet. Det lettiske selskabs betalinger for brugen af sommerhuset som demonstrationshus kunne derfor heller ikke føre til en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, idet den aftalte brug ikke havde afskåret sagsøgeren fra at råde over sommerhuset.

SKM2010.831.BR

En hovedaktionær blev anset for at have fået en ejendom stillet til rådighed af sit selskab. Det er efter forarbejderne ikke et krav, at hovedaktionæren selv benytter boligen, og det forhold, at sagsøgeren i perioden var tilmeldt folkeregistret på en anden adresse, bevirker ikke i sig selv, at sagsøgeren ikke skulle beskattes af privat rådighed. Det afgørende var, at hovedaktionæren havde haft rådighed over boligen. Det forhold at ejendommen i den del af perioden havde været sat til salg, kunne ikke i sig selv bevirke, at sagsøgeren ikke skulle beskattes. Salgsbestræbelser kunne ikke i sig selv antages at have begrænset sagsøgeren mulighed for at råde over ejendommen i perioden.

SKM2008.658.BR

Et anpartsselskab stillede en bolig i England vederlagsfrit til rådighed for en hovedaktionær. Hovedaktionæren var ikke ansat i selskabet, modtog heller ikke løn fra selskabet og måtte ifølge sin ansættelseskontrakt med et andet selskab heller ikke have andet job. I kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet, blev hovedaktionæren anset for at have fået stillet en bolig til rådighed uden modydelse. Værdien heraf var derfor maskeret udlodning efter LL § 16 A stk. 1. 

Beskatning af bolig i udlandet Se også

SKM2010.1.SR

Landsskatteretskendelser

SKM2008.981.LSR

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Lejen svarede til markedslejen. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst opgjort efter LL §§ 16 stk. 9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 9). Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at lejen ifølge lejekontrakten ligger på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning af rådigheden efter ligningsloven.

SKM2007.903.LSR

Et selskab havde udlejet lejligheder til hovedaktionærens døtre. Hovedaktionæren blev anset for at have modtaget maskeret udlodning i form af værdien af døtrenes frie boliger. Værdien blev opgjort efter LL §§ 16 stk.9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 9), uanset at der mellem selskabet og de kommunale skattemyndigheder var nået til enighed om en markedsleje, som var lavere. Den skattepligtige værdi kunne imidlertid nedsættes ned døtrenes faktiske betalinger til selskabet for rådigheden over lejlighederne, da de blev anset for at have passeret hovedaktionærens økonomi, idet lejeaftalerne anses for indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.

SKM2004.245.LSR

Anpartsselskab stillede en bolig til rådighed for selskabets direktør, der også var dets eneanpartshaver. Direktøren var blevet forhøjet med værdi af fri bolig opgjort som differencen mellem selvangivet værdi og værdi ansat efter LL § 16 stk. 3 og 9. Boligen var en del af en beboelses- og forretningsejendom, hvorfra selskabet drev virksomhed. Ifølge lokalplanen måtte beboelsen kun anvendes til bolig af indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignede tilknytning til virksomheden. Eneanpartshaveren kunne ikke påberåbe sig nedslag under hensyntagen til bopælspligt, da lokalplanen alene indeholdt en begrænsning af, hvem der måtte have bopæl på ejendommen.

SKM2004.127.LSR

SKM2002.585.LSR

Selskab indeholdelsespligtig af A-skat af fri bil stillet til rådighed for direktør, der tillige var anpartshaver. Værdi af fri bil skulle beregnes af nyvognspris, selv om selskabet havde solgt bilen og tilbagekøbt den, da den var 3 år gammel. Landsskatteretten så bort fra overdragelsen, da der ikke var nogen forretningsmæssige begrundelser og da klageren var direktør i begge selskaber.

SKAT

Skatterådet bekræftede, at spørger fortsat kunne blive boende som lejer i et stuehus ejet af et holdingselskab uden lejebetaling til holdingselskabet, men med et beskatningsgrundlag efter de hidtil gældende regler, selvom bopælspligten efter landbrugsloven nu er ændret.

SKM2003.181.LR

Motorcykel stillet til privat rådighed for hovedaktionær anset for skattepligtig for hovedaktionær i de perioder, hvor den er lovpligtigt forsikret. Værdien af rådigheden skulle opgøres skønsmæssigt efter LL § 16 stk. 3. Reglerne for værdiansættelse af fri bil i stk. 4 kunne ikke finde anvendelse på motorcyklen.

SKM2001.363.DEP

Beskatning af fri lystbåd - formodningsreglen og rådighedsbegrebet. Formodningsregel i LL § 16 stk. 6, hvorefter en direktør eller ansat hovedaktionær anses for at have rådighed over båden hele året. Undtagelse 1: hvis ansat hovedaktionær m.fl. er ansat i selskab, der producerer både ol. som skal testes ved prøvesejlads. Undtagelse 2: hvis lystbåd stillet til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år, hvoraf 8 uger skal ligge i højsæsonen.