Indhold

Dette afsnit beskriver fastsættelse og betaling af honorar og udlæg til forsvareren.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Indstilling til retten om fastsættelse af vederlaget
• Den valgte forsvarers vederlag
• Afgørelse om fordeling af sagsomkostninger
• Statens regreskrav
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Forsvarerens vederlag fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og det betales forlods af SKAT i sager, der er afsluttet administrativt. Se forsvarerbistandsloven § 4, stk. 1.

En sigtet, der senere findes skyldig, har normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger - herunder salær til den beskikkede forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 5.

Bemærk

Disse regler svarer til retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere. Det betyder, at retspraksis om fastsættelse af vederlaget i straffesager i almindelighed kan anvendes som fortolkningsbidrag i administrative skatte- og afgiftsstraffesager.

Vederlaget fastsættes ved kendelse, der kan kæres til højere ret. SKAT vil normalt ikke kære en afgørelse. Se TfS1991.224 (MIN) om retningslinier for appelbegrænsning.

Vederlaget udredes forskudsvis af SKAT.

Indstilling til retten om fastsættelse af vederlaget

Når straffesagen er afsluttet, og sigtede ikke har vedtaget sagsomkostninger, underretter SKAT den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette.

Den beskikkede forsvarer vil normalt fremsende sit honorarkrav til retten med anmodning om godkendelse, og retten videresender kopi til SKAT med anmodning om bemærkninger.

Udgangspunktet er, at SKAT ikke har bemærkninger til honorarkrav eller til de udlæg, der er afholdt af forsvareren i sagen.

Den valgte forsvarers vederlag

Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.

Afgørelse om fordeling af sagsomkostninger

Retten skal have de oplysninger, som er af betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav.

Det kan fx være

• oplysninger om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende, er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede forsvarer, eller
• væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt).

Det skal også indstilles til retten, hvem (den skatte- eller afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter SKATs opfattelse skal udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Eksempel

En erhvervsdrivende havde vedtaget en bøde for overtrædelse af momsloven. Den beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde betales af det offentlige. Da den erhvervsdrivende havde vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en forsvarer, blev han af både byret og landsret pålagt at betale omkostningerne. Se TfS 1995.357 ØLK.

Bemærk

Hvis sagen - efter ansvarsforhandling - slutter med andet end en bøde (advarsel, henstilling eller henlæggelse), er der ikke hjemmel til at indgå forlig om omkostningerne til forsvareren.

Størrelsen af salæret fastsættes i disse tilfælde af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Kopi af afgørelsen sendes til retten. Udgangspunktet vil være, at sigtede ikke bliver pålagt omkostninger, med mindre de er forårsaget af sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser.

Se UfR 2000.413 VLK.

Hvis det efter ansvarsforhandlingen besluttes at sagen skal anmeldes til politiet med henblik på indbringelse for domstolene, skal den ret, der har foretaget beskikkelsen, ikke underrettes herom, idet retten i forbindelse med domsafsigelse i straffesagen træffer beslutning om salæret til forsvareren.

Dækning af udlæg

Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til sagkyndig bistand, fx revisorbistand, indgår disse udgifter i sagsomkostningerne.

Eksempel

En beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse for udgifter til revisorbistand. Landsretten udtalte, at det er fast antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv. Se TfS 1990.501 VLK.

Statens regreskrav

En sigtet, der findes skyldig har normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 5 og RPL § 1008. Se SKM2012.707.ØLR.

Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede eller som vedtages administrativt, kan inddrives efter retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Se forsvarerbistandsloven § 4, stk. 2.

SKAT kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger.

xBemærk

Såfremt sagen ikke afsluttes med en bødevedtagelse, men alene en advarsel, skal SKAT som udgangspunkt betale salæromkostningerne til den beskikkede forsvarer. Om advarsel, se afsnit A.C.3.6.3 Anvendelse af advarsel.x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2012.707.ØLR	T vedtog et bødeforelæg på 25.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Af bødeforelægget fremgik blandt andet, at overtrædelsen normalt ville have medført en bøde på 35.000 kr., men at bøden på grund af sagens omstændigheder nedsættes til 25.000 kr. Byretten besluttede, at det offentlige skulle bære sagsomkostningerne 100 pct. SKAT kærede, hvorefter retten omgjorde beslutningen i henhold til rpl § 222, hvorefter staten skulle betale 50 pct. af sagsomkostningerne. Landsretten bemærkede, at bødeforelægget efter det oplyste var i overensstemmelse med den af SKAT rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen. Der sås ikke  at være oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandslovens § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Landsretten fandt herefter, at omkostningerne endeligt skal betales af T.