Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår der skal vejledes om indbringelse af afgørelser for domstolene.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Overspringelsesreglen
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelser med videre.
Regel
Der skal vejledes om muligheden for sagsanlæg ved domstolene, hvis der gælder lovbestemte frister for et sagsanlæg. Se FVL § 26.
Overspringelsesreglen
En sag kan indbringes for domstolene, inden der er truffet endelig administrativ afgørelse, hvis der forløbet mere end seks måneder efter sagens indbringelse for den endelige administrative instans.
I sager, hvor sagsbehandlingstiden forventes at blive på mere end seks måneder, skal der derfor vejledes om overspringelsesreglen senest ved fristens udløb. Se SFL § 48, stk. 2.
Se også
A.A.10.3.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
SKM2001.62.VLR
|
Hvis der under en løbende klagefrist anmodes om genoptagelse af den påklagede afgørelse, vil klagefristen som udgangspunkt være suspenderet indtil genoptagelsesspørgsmålet er afgjort.
|
|
TfS 1999.488.VLD
|
Et moderselskab, som er sambeskattet med et datterselskab skal have klagevejledning, når selskabet underrettes om ændrede skatteansættelser for datterselskabet.
|
|
Byretsdomme
|
SKM2012.672.BR
|
Mangelfuld klagevejledning medfører ikke, at en myndighedsafgørelse er ugyldig. Retsvirkningen er alene, at en eventuel klagefrist suspenderes. Allerede derfor kunne anbringendet om mangelfuld klagevejledning ikke gøres gældende til støtte for en ugyldighedspåstand. Forholdet havde endvidere ikke haft betydning for overvejelserne om at klage i den pågældende sag.
|
|
SKM2007.545.BR
|
Den omstændighed, at en sagsøger ikke var givet en korrekt klageadgang, kunne ikke føre til, at kravet om udnyttelse af administrativ rekurs kunne fraviges.
|
|