.

►

Advokaten for rekvirenten ønskede at indhenteyderligere oplysninger til belysning af den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer på det særlige felt, som syns- og skønstemaet drejede sig om. Rekvisitus protesterede mod rekvirentens anmodning.

Vestre Landsrets afgjorde ved kendelse af 17. oktober 2011, at Universitet skulle anmodes om at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet foreslog efterfølgende GM som skønsmand.

I Universitetets forslag var nærmere anført, at GM har stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og gennemførelse af syn og skøn i relation til hestestutterier. Brevet var vedlagt CV for GM.

Advokaten for rekvirenten har ønsket at spørge Universitetet, om, GM dels i sit daglige virke og dels i forskningsmæssig sammenhæng beskæftiger sig med de særlige problemstillinger, herunder særligt opdræt og uddannelse af samt omsætning med heste af racen ..., specielt dressurlinjen.

Advokaten er af den opfattelse, at instituttet kun bringer syns- og skønsmænd i forslag fra en sluttet personkreds på 3-5 personer blandt instituttets medarbejderkreds, uanset genstanden for syns- og skønsforretningen. Advokaten finder, at dette giver en særlig anledning til at undersøge den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer.

Rekvisitus har gjort gældende, at Universitetet, har peget på GM som skønsmand på grundlag af rekvirentens lange og udførlige redegørelse om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn, herunder at skønsmanden skal kunne svare på spørgsmål om markedsføring og afsætning af heste af racen ..., vurdering af besætning, herunder besætningens uddannelsesniveau og prissætning, samt spørgsmål om staldforhold, veterinære forhold, avl, fordring og driftsøkonomi.

Det må derfor lægges til grund, at Universitetet har vurderet, at GM opfylder de faglige kvalifikationer for at kunne virke som skønsmand og for at kunne besvare skønstemaet. Der er ikke grundlag for at antage, at Universitetet har peget på en skønsmand, der ikke er kvalificeret. Det savner derfor mening igen at rette henvendelse til Universitetet for at spørge, om GM nu også er kvalificeret til at besvare skønstemaet.

Byretten afsagde kendelse den 21. februar 2013. Retten konkluderer, at Vestre Landsret i kendelsen af 17. oktober 2011 (SKM2011.700.VLR) vurderede, at Universitetet var bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet har herefter på grundlag af skønstemaet samt en udførlig redegørelse fra rekvirenten om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn peget på GM, som oplyses at have en relevant faglig uddannelse samt stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og syn og skøn i relation til hestestutterier.

Der er herefter ikke grundlag for at antage, at GM ikke besidder de nødvendige faglige kvalifikationer til at udføre hvervet som syns- og skønsmand i sagen. En forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer findes derfor overflødig, hvorfor rekvirentens påstand ikke blev taget til følge.

Da der ikke var fremsat konkrete indsigelser mod udmeldelse af GM, blev rekvisitus påstand taget til følge.

Rekvirenten fik således ikke tilladelse til at sende en forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer. GM blev udmeldt som syns- og skønsmand.

Advokaten for rekvirenten kærede kendelsen til Vestre Landsret. Vestre Landsret fandt, at udmeldelsen, ved den anvendte fremgangsmåde, hvor udmeldelsen er sket på baggrund af en henvendelse til Universitetet og med frist for parterne til at fremkomme med bemærkninger til instituttets forslag til skønsmand, var sket i overensstemmelse med retsplejelovens § 200, stk. 1, 2. punktum. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført i byrettens kendelse, stadfæstede Vestre Landsret byrettens kendelse.                                           

Advokaten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret. Nævnet imødekom ikke ansøgningen.

◄x

 Ansat ejendomsmægler, der var udmeldt som syns- og skønsmand i en sag om et erhvervslejemål, var inhabil, da en af partnerne i ejendomsmæglervirksomheden drev ejendomsvirksomhed sammen med ejeren af det udlejende aktieselskab, der var skønsindstævnte i sagen.

 Syns- og skønsmand anset for inhabil på grund af ansættelsesforhold

Sagen drejer sig om, hvorvidt rekvirentens stutterivirksomhed kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomståret 2008.

Byretten har ved kendelse af 24. januar 2012, stadfæstet af Østre landsret den 23. marts 2012, bestemt, at Københavns Universitet skulle anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag. Fakultetet pegede på YM som egnet skønsmand.

Rekvirenten mente dog, at den af fakultetet foreslåede skønsmand ikke havde den nødvendige specialviden om drift af stutteri med galopheste. Fakultetet kom på opfordring af parterne med supplerende bemærkninger om YM´s specialviden om hestestutterier.

Byretten udmeldte ved kendelse af 22. august 2012 YM som skønsmand. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte fakultetets skøn over den foreslåede skønsmands egnethed. Og der forelå ikke oplysninger, der var til hinder for YMs udmeldelse, jævnfør retsplejelovens § 197, stk. 1.

Rekvirenten kærede kendelsen med påstand om, at Københavns Universitet skulle anmodes om yderligere til belysning af YMs forudsætninger for at virke som skønsmand i en sag om stutterier.

SKAT har protesteret mod dette. Der findes ikke grundlag for at tilsidesætte fakultetets skøn over den foreslåede skønsmands egnethed. Fakultetet var bekendt med syns- og skønstemaet med tilhørende bilag, og har derfor været bekendt med samtlige spørgsmål, der skulle besvares. Fakultetet har inden udmeldelsen bekræftet, at YM må anses for særdeles egnet til at varetage opgaven.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse af de grunde, som anført af byretten, og idet der ikke var grundlag for at indhente yderligere oplysninger om skønsmandens forudsætninger for at virke som skønsmand.

Ikke tilladt at indhente yderligere oplysninger om syns- og skønsmand

  ►

Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med fratrukket underskud ved drift af landbrugsejendom hvorfra skatteyderens drev hestestutteri med henvisning til, at SKAT mente at ejendommen ikke blev drevet erhvervsmæssigt.

Skatteyderen begærede syn og skøn. Parterne var enige om at Københavns Universitet skulle komme med forslag til syns- og skønsmand, men var ikke enige om formuleringen af henvendelsen til universitetet.

Skatteyderen ønskede, at der skulle skrives: "Parterne er i den forbindelse enige om, at skønsmanden bør have kendskab til stutteridrift. Endvidere gøres opmærksom på, at der kan foreslås en medskønsmand med kendskab til stutteridrift, hvis den foreslåede skønsmand vurderer, at der er behov herfor" 

SKAT var ikke enig i denne formulering da det var overflødigt, at opstille et selvstændigt krav om kendskab til stutteridrift, og at Københavns Universitet ikke ville stå helt fri til, at komme med sit forslag, og at skatteyderen derved reelt undergravede Universitetets faglige evner til, at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag. 

SKAT foreslog derfor, at henvendelsen i stedet blev helt neutralt formuleret på denne måde: "Til brug for en skattesag verserer der ved Byretten en syns- og skønssag vedrørende driften af landbrugsejendommen (adresse udeladt). Sagens parter er enige om at anmode Københavns Universitet om at bringe en egnet skønsmand i forslag.  Jeg vedlægger til Fakultetets brug kopi af anmodningen (dog uden bilag) samt kopi af skønstemaet".

Retten gav SKAT medhold

◄

Sagen drejer sig om kursfastsættelse af et gældsbrev til brug for fastsættelsen af ejendomsavance.

Der var mellem parterne enighed om at foreslå statsautoriseret revisor YJ udmeldt som skønsmand. Retten udmeldte derfor i april 2012 statsautoriseret revisor YJ som skønsmand.

Skønsrekvirenten har i august 2012 skrevet til retten og anmodet om at få afsat den udmeldte skønsmand samt at få udmeldt en anden. Som begrundelse anførte skønsrekvirenten, at den udmeldte skønsmand ikke har foretaget sig noget siden udmeldelsen, at skønsmanden har bedt om at få tilsendt regnskaber, han selv kan trække fra Erhvervsstyrelsen, at det forventede honorar er ude af proportion, og at skønsmanden er bosiddende i Århus. Skønsrekvirenten påstod, at skønsmanden skal være bosiddende i København/Nordsjælland, da det ikke er rimeligt, at rekvirenten skal rejse helt til Århus for at deltage i en skønsforretning.

SKAT har gjort gældende, at der ikke skal udmeldes en anden skønsmand. Skønsmandens faglige kvalifikationer er på et meget højt niveau, og han har stor erfaring i gennemførelsen af syns- og skønssager. Den geografiske afstand udgør ikke noget sagligt relevant problem.

Byretten imødekom ikke skønsrekvirentens anmodning om at afsætte den udmeldte skønsmand.

Retten medgiver, at der forløb lang tid fra skønsmanden modtog udmeldelsesdekretet til skønsmanden afsendte første henvendelse til parterne. Den medgåede tid er dog ikke af en sådan længde, at det kan bevirke, at skønsmanden afsættes.

Retten finder ikke at kunne kritisere, at skønsmanden har anmodet skønsrekvirenten om at fremsende diverse dokumenter, da skønsmanden ikke ville være berettiget til at inddrage de omhandlede dokumenter som grundlag for skønsforretningen, uden at parterne havde meddelt deres accept heraf.

Retten bemærker, at det, efter at skønsforretningen er afsluttet, er retten der fastætter skønsmandens honorar, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig. Retten finder ikke, at skønsmandens honorarestimat kan medføre, at han skal afsættes.

Rettens udtalte, at det af FSR-Danske Revisorers forslag til skønsmand fremgik, at den foreslåede skønsmand havde adresse i Århus. Skønsrekvirenten gjorde på det tidspunkt ikke indsigelse, og skønsmandens adresse kan ikke i sig selv bevirke, at han skal afsættes.

Skønsrekvirenten har endelig ikke fremkommet med oplysninger, der godtgør, at skønsmanden ikke har de fornødne faglige kvalifikationer til at påtage sig opgaven som skønsmand i sagen.