|  | Arbejdsgiverkontrollens afgørelser om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og 
SP-bidrag er opkrævningsmæssige afgørelser, der - bortset fra de 
tilfælde, hvor der er grundlag for hæftelse - har fremtidig virkning. Forhold, som told- og skatteregionerne opkrævningsmæssigt har taget stilling 
til, skal derfor ligningsmæssigt bedømmes af de kommunale skatteforvaltninger. 
Hvis den kommunale skatteforvaltning kommer til et andet resultat end told- og skatteregionen, 
er regionen som tilsynsmyndighed forpligtet til at sikre, at der er tale om en ligningsmæssig 
korrekt afgørelse. Er det tilfældet, skal told- og skatteregionens afgørelse 
ændres.
 
 SagsfremstillingDet fremgår af afsnit K.3.3 
hvilke afgørelser vedrørende arbejdsgiverkontrol, der kan påklages 
til Landsskatteretten, og hvilke, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. 
I sager, hvor afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten, skal told- 
og skatteregionen lave en sagsfremstilling før der træffes afgørelse 
i sagen, jf. afsnit K.3.3.2. I sager, 
hvor afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal regionen 
først lave en sagsfremstilling, når der er modtaget en klage over afgørelsen, 
jf. afsnit K.3.3.3.
 Sagsfremstillingens omfang skal afpasses efter sagens karakter. I praksis vil sagsfremstillinger 
i sager med enkle forhold i princippet svare til en veldisponeret afgørelse, 
dvs. med en kort beskrivelse af faktum, retsregler og regionens afgørelse. 
Om krav til sagsfremstillingen, se LV A.H.6.5.
 |