Dette afsnit handler om fristen for indberetning ved ophør af den aktivitet eller virksomhed, der begrunder for indberetningspligten, samt om valutakursomregning af de beløb, der skal indberettes.
Afsnittet indeholder:
- Tidsfrist for indberetning ved ophør af indberetningspligtig aktivitet
- Omregning, når beløb, der skal indberettes, er i udenlandsk valuta.
Tidsfrist for indberetning ved ophør af indberetningspligtig aktivitet
- Hvis den indberetningspligtige ophører med at udøve den aktivitet eller virksomhed, der begrunder indberetningspligten,
- skal den (ophørende) indberetningspligtige foretage indberetningen af de oplysninger, der endnu ikke er indberettet, inden for 10 dage fra tidspunktet for ophøret af aktiviteten eller virksomheden.
Se indberetningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Omregning, når beløb, der skal indberettes, er i udenlandsk valuta
Beløb for indkomster, fradrag og formueaktiver mv. skal indberettes i danske kroner.
Hvis et beløb oprindeligt er angivet i udenlandsk valuta, skal omregning til danske kroner foretages efter dagskursen på retserhvervelsestidspunktet.
Se SKL § 3 C, stk. 2, og indberetningsbekendtgørelsens § 3, stk. 5.
Se også
Se også
Særligt om valutakursomregning ved indberetning af udbytte af aktier, se afsnit A.B.1.2.2.8.5.