Indhold

Dette afsnit handler om beregning af A-skat og AM-bidrag.

Afsnittet indeholder:

  • Beregning af A-skat efter hovedkort
  • Beregning af A-skat efter bikort, bruttotræk, frikort eller "intet skattekort"
  • Beregning af AM-bidrag
  • Særregler for beregning af A-skat og AM-bidrag ved strejke og af feriegodtgørelse
  • Øreafrunding af beregnet og indeholdt A-skat og AM-bidrag før indberetning
  • Arbejdsgiverens meddelelse til lønmodtageren.

Beregning af A-skat efter hovedkort

Skattekort (hovedkort)

A-skat beregnes og indeholdes på grundlag af den opgjorte A-indkomst samt skattekortoplysningerne for den skattepligtige. Til brug ved indeholdelsen af A-skat udarbejder SKAT et skattekort til de skattepligtige, der forventes at få A-indkomst i det år, som skattekortet angår.

Enhver, der som indeholdelsespligtig udbetaler A-indkomst, har pligt til digitalt at indhente skattekortoplysninger (eSkattekort) fra SKAT. Se KSL § 48, stk. 1.

For at modtage eSkattekort skal den indeholdelsespligtige sende ansættelsesoplysninger på skattepligtige indkomstmodtagere til eIndkomst. Ansættelsesoplysninger skal bl.a. bestå af CPR-nummer, ansættelsesdato, anvendelsesdato, skattekorttype mv. Herefter vil den indeholdelsespligtige løbende modtage de skattepligtiges nye og ændrede eSkattekort. Den indeholdelsespligtige må kun indhente skattekortoplysninger på skattepligtige, som den indeholdelsespligtige regner med at skulle udbetale A-indkomst til i den/de følgende periode(r) eller det følgende indkomstår.

Der kan modtages følgende typer af skattekort:

  • Hovedkort, hvor der modtages fradrag og trækprocent
  • Bikort, hvor der modtages trækprocent
  • Bruttotrækkort, hvor der modtages trækprocent
  • Frikort, hvor der modtages trækprocent og det maksimale trækfrie beløb 
  • "Intet skattekort"
  • Hovedkort, bikort og bruttokort uden lønindholdelse - kræver særlig bevilling.

Det er kun én indeholdelsespligtig, nemlig den hovedindeholdelsespligtige, som kan bruge skattekortet. To eller flere hovedindeholdelsespligtige kan dog indhente samme skattekort, men skattekortoplysningerne om fradrag må ikke benyttes af flere indeholdelsespligtige for samme periode ad gangen. To eller flere hovedindeholdelsespligtige, der har indhentet samme skattekort, er derfor forpligtet til indbyrdes og i samråd med den skattepligtige at indgå aftale om de udbetalinger, hvor der skal anvendes fradrag inden for den samme periode. Eventuelt så fradrag anvendes på skift mellem udbetalinger fra de hovedindeholdelsespligtige.

Hvis den skattepligtige modtager A-indkomst fra en eller flere andre indeholdelsespligtige end den hovedindeholdelsespligtige, skal denne anden eller disse andre indeholdelsespligtige hver især indhente et bikort hos SKAT. Se KSL § 48, stk. 1.

Problemstillingen er navnlig relevant for

  • personer med to eller flere ansættelsesforhold
  • efterlønsmodtagere, der ved siden af efterlønnen har lønindkomst
  • og ved udbetaling af visse sociale ydelser og samtidig lønindkomst, hvor udbetaleren af de sociale ydelser (UdbetalingDanmark mv.) kan give fradrag efter den skattepligtiges hovedkortoplysninger, selvom den indeholdelsespligtige arbejdsgiver har indhentet skattekortet, dog på betingelse af, at arbejdsgiveren skriftligt erklærer, at fradragsbeløbet for en nærmere angivet periode ikke bruges. 

En indeholdelsespligtig og andre indberetningspligtige, der ikke anvender digital indberetning, kan indhente skattekortoplysninger for hver skattepligtig indkomstmodtager på papir fra SKAT.

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig oplysninger om den skattepligtiges CPR-nummer, navn og adresse (herunder udenlandsk adresse) og få det dokumenteret ved personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig oplysninger om fødselsdag, -måned og -år. Den indeholdelsespligtige skal notere CPR-nummer, trækprocent og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab. Se KSLbek § 29, stk. 1, og afsnittet Arbejdsgiverens meddelelse til lønmodtageren.

Under Aktuelle indkomstoplysninger i egen skattemappe på skat.dk/TastSelv Borger kan den enkelte skattepligtige se, hvilke indeholdelsespligtige, der har sendt ansættelsesoplysninger og har indhentet skattekort i eIndkomst.

Hvis der som led i inddrivelse af skatter og afgifter eller andre offentlige krav foretages lønindeholdelse ved skattetrækket, er lønindeholdelsen integreret i eSkattekort, der indeholder summen af trækprocenterne for A-skat og lønindeholdelse. Virksomhedernes administration af lønindeholdelsen er bortfaldet fra og med den 1. januar 2008.

Fradrag ifølge skattekort (hovedkort)

På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb den indeholdelsespligtige kan fradrage i A-indkomsten, inden A-skatten beregnes. Fradraget er anført som et fradrag pr.

  • måned (1/12 årsfradrag)
  • 14 dage (1/26 årsfradrag)
  • uge (1/52 årsfradrag) og
  • dag (1/365 årsfradrag).

På bikortet anføres intet fradragsbeløb. Se KSL § 48, stk. 2.

Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode inklusive helligdage og andre fridage.

Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Hvis løn kun udbetales for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv indkomstperiode.

Hvis der gives fradrag, skal den indeholdelsespligtige have indhentet og modtaget hovedkortet.

Hvis der ikke registreres arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl. overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selvom den skattepligtige ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder fx, at hvis der udbetales indkomst, som kun angår en periode på 14 dage, skal der gives fradrag for en måned, hvis den skattepligtige har været ansat hele måneden og i øvrigt ikke holder ferie uden løn i perioden.

Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten 0 kr. Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende periode, hvis den skattepligtiges hovedkortoplysninger skal anvendes i begge perioder.

Hvis en skattepligtig til stadighed ikke kan udnytte skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale borgerbetjening eller SKAT udstede et skattekort med en bruttotrækprocent.

En indeholdelsespligtig arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en skattepligtig, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Hvis en skattepligtig, der har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ferieretten hos den nuværende indeholdelsespligtige arbejdsgiver, og derfor ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende indeholdelsespligtige arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat at fradraget ikke er anvendt af anden indeholdelsespligtig i perioden.

En indeholdelsespligtig arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor den skattepligtige får udbetalt dagpenge fra en A-kasse eller fra kommunen.

Hvis en skattepligtig arbejder på nedsat tid og samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge, idet den indeholdelsespligtige arbejdsgiver typisk vil have udstedt en frigørelsesattest til A-kassen, skal den indeholdelsespligtige arbejdsgiver fortsat have modtaget skattekortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner A-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af de meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en fuldtidsforsikret skattepligtig i én uge har fået løn for mere end 29,6 timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og den indeholdelsespligtige arbejdsgiver skal da give fuldt fradrag for den pågældende uge.

SKAT har desuden fastsat, at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, hvis den indeholdelsespligtige skal anvende skattekortet (hovedkortet) i hele perioden. Se KSLbek § 24, stk. 2.

Anvendelse af et gyldigt skattekort 

Skattekortet er gyldigt, når den angivne anvendelsesdato på skattekortet er indtrådt, og der af et (ændret) skattekort (hovedkort), bikort eller frikort fremgår de fornødne oplysninger til at foretage - eller undlade at foretage - A-skattetræk for perioden fra og med den gyldige anvendelsesdato.

Skattekortoplysningerne må anvendes til udbetaling af indkomst, som den indeholdelsespligtige udbetaler fra og med den anvendelsesdato, der oplyses sammen med skattekortoplysningerne. Hvis skattekortet har en anvendelsesdato fx den 15. marts, så må skattekortoplysningerne anvendes for indkomst, som den indeholdelsespligtige udbetaler fra og med den 15. marts.

Det betyder desuden, at trækprocenten, og for hovedkortet også fradragsbeløbet, må bruges første gang ved en udbetaling, hvor anvendelsesdatoen for skattekortoplysninger er indtrådt eller senere. Det er en betingelse herfor, at den indeholdelsespligtige enten

  • har indhentet skattekortet digitalt, eller
  • har indhentet skattekortoplysninger på papir.

Den skattepligtiges adgang til at få forhøjet trækprocenten via den indeholdelsespligtige 

Den skattepligtige kan overfor den indeholdelsespligtige skriftligt ansøge om, at A-skatten med fremtidig virkning indeholdes med en højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet. Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne ansøgning sammen med det øvrige regnskabsmateriale.

Trækprocenten kan kun søges forhøjet med et helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår ansøge om forhøjelse af trækprocenten overfor den indeholdelsespligtige. Den skattepligtige kan senere tilbagekalde ansøgningen om at indeholde med en højere trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter en ansøgning fra den skattepligtige om en forhøjelse af trækprocenten indhenter et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye kort.

Se KSL § 48, stk. 8, og KSLbek § 25.

Det oprindelige formål med indførelsen af den regel, der i dag fremgår af KSL § 48, stk. 8, var at lette arbejdsgangene, som det var i tiden før internettet, hvor en skattepligtig hver gang skulle henvende sig personligt til sin forskudskommune for at få ændret sin forskudsregistrering. Derfor fik den skattepligtige adgang til at få forhøjet trækprocenten via direkte adgang til sin arbejdsgiver. En rettighed, der fortsat gælder, selv med den nye digitale virkelighed med eIndkomst og eSkattekort.

Ganske vist kan SKAT varsle - og træffe endelig afgørelse om - ændring af den skattepligtiges forskudsregistrering efter KSL § 55 B, men der skal være et sagligt grundlag for en ændring. 

Eksempel 1

En skattepligtig, der har en trækprocent på 46, ansøger den indeholdelsespligtige om at få forhøjet sin trækprocent til 49, men pga. fx systemmæssige forhold i eIndkomst eller SKATs tilretning af den automatiske forskudsregistrering i løbet af det aktuelle indkomstår modtages der et eSkattekort med en trækprocent på 47. 

Den skattepligtige vil i denne situation fortsat have ret til at få sin trækprocent forhøjet til 49 efter KSL § 48, stk. 8. Systemmæssige hensyn mv. vil ikke være et sagligt grundlag for SKAT til at træffe afgørelse om ændring af den skattepligtiges forskudsregistrering efter KSL § 55 B.   

Eksempel 2

Hvis en virksomhed med ansatte medarbejdere går konkurs, er hver af de skattepligtige medarbejdere garanteret at få udbetalt nettolønnen efter den A-skat, der er eller skulle være indeholdt af lønnen, fra Lønmodtagernes Garantifond (LG), dog max. 160.000 kr.

A-skat, der skulle være indeholdt af lønnen, bliver godskrevet den skattepligtige ved indberetning til eIndkomst, men bliver som regel aldrig betalt af den konkursramte virksomhed. Beløbet er tabt for SKAT.

Der er set tilfælde, hvor en skattepligtig ansøger den indeholdelsespligtige om at få forhøjet sin trækprocent efter KSL § 48, stk. 8, for at få dækket et forventet indkomsttab ved den indeholdelsespligtiges umiddelbart forestående konkurs ved at få udbetalt en desto større overskydende skat fra SKAT:

  • Tilgodehavende løn ved konkurs 500.000 kr.
  • A-skattetræk 50 pct. 250.000 kr.
  • LG udbetaler 160.000 kr til den skattepligtige, og der indberettes 250.000 kr. som indeholdt A-skat til eIndkomst.

Den skattepligtige har tabt 90.000 kr., som er forskellen på den A-skat, som den konkursramte arbejdsgiver skulle have indeholdt, og udbetalingen fra LG.

Nu får den skattepligtige forhøjet sin trækprocent fra 50 med 20 til 70:

  • Tilgodehavende løn ved konkurs 500.000 kr.
  • A-skattetræk 70 pct. 350.000 kr.
  • LG udbetaler 150.000 til den skattepligtige, og der indberettes 350.000 kr. som indeholdt A-skat til eIndkomst.

Den skattepligtige får som resultat af årsopgørelsen udbetalt en overskydende skat på 100.000 kr. Den skattepligtige taber ikke i forhold til en reel trækprocent på 50, mens SKAT til gengæld taber ekstra 100.000 kr.

Retningslinjer

  • Hvis en skattepligtigs ansøgning til den indeholdelsespligtige om at få forhøjet sin trækprocent efter KSL § 48, stk. 8, ikke er sagligt begrundet med en forventet større indkomst fra ansættelse hos den indeholdelsespligtiges virksomhed,
  • men den skattepligtige i stedet søger at få dækket et forventet indkomsttab ved den indeholdelsespligtiges umiddelbart forestående konkurs ved at få udbetalt en desto større overskydende skat fra SKAT,
  • i sammenhæng med at LG ved konkurs alene kompenserer den skattepligtige for en nettoløn efter skat på max. 160.000 kr.,  
  • er der tale om skatteretlig ulovlig forvridning i strid med formålet med og anvendelsesområdet for KSL § 48, stk. 8, og forskudsregistreringen efter KSL §§ 52-53, hvorefter der skal udøves et så realistisk skøn som muligt over den skattepligtiges forventede indkomst i det aktuelle indkomstår.

SKAT skal efter KSL § 55 B - under hensyn til ovennævnte begrundelse - træffe afgørelse om, at den skattepligtiges ansøgning om forhøjelse af trækprocenten efter KSL § 48, stk. 8, ikke skal lægges til grund ved forskudsregistreringen.

Hvis den indeholdelsespligtiges virksomhed allerede er gået konkurs på det tidspunkt, hvor den skattepligtiges ansøger om forhøjelse af trækprocenten, skal SKAT afslå forhøjelsen af trækprocenten, allerede fordi en ansøgning efter KSL § 48, stk. 8, kun kan fremsættes over for en indeholdelsespligtig, dvs. en arbejdsgiver, der har pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af løn. Og en arbejdsgiver, der er gået konkurs, kan fra og med dagen for konkursdekretets afsigelse ikke længere anses for indeholdelsespligtig. Se afsnit A.B.2.2.3 Ophør af registrering for A-skat og AM-bidrag og KSLbek § 16, stk. 2.

Hvis SKAT har oplysninger til rådighed, der bestyrker opfattelsen af, at KSL § 48, stk. 8, konkret udnyttes og forvrides til at opnå en kunstigt forhøjet trækprocent ved den indeholdelsespligtiges virksomheds umiddelbart forstående konkurs, skal SKAT indhente den fornødne dokumentation fra den indeholdelsespligtige for at kunne konstatere, om de formelle betingelser efter KSLbek § 25 er overholdt om

  • ansøgning kun én gang i løbet af et kalenderår,
  • skriftlig ansøgning og
  • den indeholdelsespligtiges opbevaring af dokumentation for den skattepligtiges ansøgning.

Ikke-overholdelsen af blot én af disse tre betingelser vil være et tiltrækkeligt grundlag for SKAT til at afslå forhøjelsen af trækprocenten efter KSL § 55 B.   

Beregning af fradrag i A-indkomst ifølge skattekortet ved udbetaling af visse overførselsindkomster

SKAT kan fastsætte nærmere regler om beregning af fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af

  • feriegodtgørelse,
  • sociale og statslige pensioner,
  • dagpenge fra anerkendte a-kasser,
  • strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge,
  • sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
  • stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende,
  • kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt
  • statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).

Se KSLbek § 24, stk. 1, nr. 1-8.

Udbetaling af

  • dagpenge fra anerkendte A-kasser
  • sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel
  • kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og
  • statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)

kan afhængig af ydelsen efter nærmere aftale mellem SKAT og enten Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Kommunernes Landsforening eller Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (tidligere SU-styrelsen), ske på basis af de leverede skattekortoplysninger, uanset at oplysningerne allerede er leveret til en anden indeholdelsespligtig. Se KSLbek 24, stk. 3-5.

Herunder er det konkret aftalt mellem SKAT og Arbejdsløshedskassernes Samvirke, hvordan skattekort (hovedkort) skal anvendes og opbevares ved A-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge og visse kursusgodtgørelser. A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre indeholdelsespligtige indhente skattekort på samme vis som andre indeholdelsespligtige og basere skattetrækket, herunder indrømme fradrag, på grundlag af de meddelte skattekortoplysninger. Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan A-kassen derfor kun give fradrag, hvis skattekortoplysningerne er indhentet digitalt. A-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag ved udbetaling af disse eller lignende ydelser.

Ved A-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge er skattekortet normalt indhentet af den indeholdelsespligtige arbejdsgiver, men de godkendte A-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt fradrag ved beregning af A-skatten. Ved udbetaling af supplerende dagpenge må A-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis den indeholdelsespligtige arbejdsgiver har udstedt en frigørelsesattest til A-kassen. I tilfælde, hvor en A-kasse udbetaler fulde dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse), skal A-kassen have indhentet skattekortet for at kunne give fradrag.

Beregning af A-skat efter bikort, bruttotrækkort, frikort eller "intet skattekort"

Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en skattepligtig på samme tid har indkomst fra mere end én indeholdelsespligtig. Hovedkortoplysningerne må for samme periode kun anvendes af én indeholdelsespligtig, oftest hos den indeholdelsespligtige, hvor den skattepligtige har sin primære indkomst. Bikortet skal anvendes af den eller de øvrige indeholdelsespligtige.

Bikortoplysningerne består af én trækprocent, der skal anvendes til beregning af A-skat af A-indkomsten, der er biindtægt for den skattepligtige.

Bruttotrækkort

SKAT kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan fx være hensigtsmæssigt, hvis en skattepligtig har meget svingende indkomst som følge af fx sæsonarbejde, eller hvis en skattepligtig har flere arbejdsgivere. Den indeholdelsespligtige skal i så fald bruge den trækprocent, der står på skattekortet, uden at give fradrag. Se KSLbek § 13.

Frikort

Hvis det er åbenbart, at en skattepligtig fysisk persons indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal betale skat, kan SKAT med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige modtager. Når sådan bestemmelse er truffet, udsteder SKAT et frikort. Se KSL § 48, stk. 6.

Frikortet indeholder oplysning om den maksimale A-indkomst efter indeholdt AM-bidrag, som kan udbetales til den skattepligtige, uden at den indeholdelsespligtige skal indeholde A-skat. Frikortet består også af en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb (frikortsbeløbet).

Når den indeholdelsespligtige har indhentet et skattekort, og den skattepligtige har et frikort, bliver ovennævnte oplysninger meddelt fra eIndkomst, der holder regnskab med brug af frikortet. Det betyder, at frikortsbeløbet bliver nedskrevet med de lønoplysninger eller andre former for skattepligtig indkomst, der indberettes til eIndkomst. Efter der er modtaget nye lønoplysninger i eIndkomst, dannes et nyt frikort, som er nedskrevet med det beløb, der er indberettet til eIndkomst. Den indeholdelsespligtige kan indhente eller få leveret det nedskrevne frikort, så den eller de indeholdelsespligtige ikke behøver at holde regnskab med brugen af frikortet.

Frikortet må anvendes af flere indeholdelsespligtige eller inden for samme periode.

Intet skattekort

Hvis en skattepligtig ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige modtage skattekorttypen "intet skattekort" og skal indeholde A-skat med 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Se KSL § 48, stk. 7. Den indeholdelsespligtige skal desuden indeholde AM-bidrag med 8 pct. efter AMBL § 1. Den indeholdelsespligtige må ved beregning af A-skatten kun indrømme fradrag, hvis der er indhentet og modtaget hovedkortoplysninger - enten digitalt eller på papir.

Beregning af AM-bidrag

AM-bidraget er på 8 pct. Se AMBL § 1. AM-bidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til bidragsgrundlaget efter KSL § 49 A, stk. 1, samt KSL § 49 A, stk. 2, nr. 1-10, og 12, indsat ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, hvis indkomsterne er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2.

Det er den indeholdelsespligtige, der skal beregne og indeholde AM-bidrag af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter KSL § 49 A, stk. 1-2, og af pensionsindbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 5. Se KSL § 49 B, stk. 1.

SKAT opgør grundlaget for AM-bidraget og størrelsen af AM-bidraget for

Se KSL § 49 B, stk. 2.

SKAT kan træffe afgørelse om, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag eller indeholdes med en lavere procentsats, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal betale AM-bidrag eller kun skal betale AM-bidrag med et lavere beløb.

Den, der udbetaler fratrædelsesgodtgørelse, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser mv., når sådanne ydelser har sammenhæng med tidligere ansættelsesforhold i Danmark, skal beregne og indeholde AM-bidrag af disse ydelser. Se KSL § 49 C, der henviser til KSL § 49 A, stk. 2, nr. 11.

Den indeholdelsespligtige skal beregne AM-bidrag ved udbetalingen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter KSL § 49 B, stk. 1, og KSL § 49 C, idet der i øvrigt er et nøje tidsmæssigt sammenfald mellem, hvornår der skal trækkes AM-bidrag, og hvornår der skal trækkes A-skat.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, der betaler ind til afdækkede pensionsordninger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, skal til SKAT beregne, indeholde og betale AM-bidrag af indbetalingerne.

Desuden er der særlige regler, hvis en arbejdsgiver på vegne af en skattepligtig lønmodtager foretager en samlet indbetaling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, der indgår som en del af en pensionsordning uden bortseelsesret efter PBL § 19, jf. PBL § 56, stk. 3 eller 5. Den del af indbetalingen, som der ikke er bortseelsesret for, er skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig som B-indkomst. Og det er pensionskassen, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, som har modtaget indbetalingen, der skal opgøre grundlaget for AM-bidrag og beregne størrelsen af AM-bidraget af denne B-indkomst.  

Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 4, og KSL § 49, stk. 5, idet sidstnævnte bestemmelse er indsat ved lov nr. 922 af 18. september 2012, og idet KSL § 49 D, stk. 5, henviser til KSL § 49 D, stk. 1.

SKAT opkræver AM-bidraget i de tilfælde, hvor det ikke er den udbetalende virksomhed mv., som beregner og indeholder AM-bidrag af ydelser, der er omfattet af KSL § 49 A, stk. 2. Se KSL § 49 B, stk. 2.

I øvrigt gælder kildeskattelovens og opkrævningslovens regler for indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv. også ved indeholdelse og opkrævning af AM-bidrag. Se AMBL § 7.

Bemærk

Bemærk

Formuleringen i KSL § 49 B, stk. 2, at SKAT opgør grundlag og størrelse for AM-bidrag af vederlag og honorarer mv., der er B-indkomst efter KSL § 49 A, stk. 2, nr. 7, indebærer ikke, at vederlag og honorarer mv., som nævnt i KSL § 49 A, stk. 2, nr. 7, pr. definition skal anses for B-indkomst.    

Det skal først afgøres selvstændigt efter KSL §§ 43-45 og § 49 A samt de nærmere fastsætte regler i KSLbek §§ 18-19, om et vederlag mv. er A-indkomst eller B-indkomst. Deraf følger, om det er

  • hvervgiveren, der skal indberette vederlaget mv. som A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholde og beregne A-skat og AM-bidrag af vederlaget mv., eller om
  • hvervgiveren skal indberette vederlaget mv. som arbejdsmarkedsbidragspligtig B-indkomst, mens B-skat og AM-bidrag af vederlaget mv. beregnes og opkræves af SKAT på den skattepligtiges årsopgørelse.

Særregler for beregning af A-skat og AM-bidrag ved strejke og af feriegodtgørelse

Beregning af A-skat af løn ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og af strejkegodtgørelse

Hvis en skattepligtig deltager i en overenskomststridig strejke, afbrydes arbejdsforholdet, i hvert fald så længe strejken varer.

Den indeholdelsespligtige arbejdsgiver skal i en sådan situation følge disse retningslinjer:

Inden eSkattekort blev indført, var det afgørende for beregning af A-skat for lønperioder, hvori der var overenskomststridige arbejdsnedlæggelser mv., om hovedkortet forblev hos den indeholdelsespligtige eller blev returneret til den skattepligtige. Hvis hovedkortet

  • forblev hos den indeholdelsespligtige,
    •  skulle fradrag gives uden afkortning af strejkedagene for den samlede periode, som lønopgørelsen omfattede, selv om den skattepligtige pga. arbejdsnedlæggelsen ikke havde arbejdet i hele lønperioden.
  • blev returneret til den skattepligtige,
    • skulle der kun gives fradrag for de dage, hvor den indeholdelsespligtige var i besiddelse af hovedkortet.

Indførelse af eSkattekort har ikke ændret på disse retningslinjer. Da eSkattekort ikke fysisk kan returneres til den skattepligtige, betragtes skattekortet som udleveret, hvis den indeholdelsespligtige meddeler til den skattepligtige, at hovedkortet betragtes som udleveret. 

Fagforeninger mv., der bliver indeholdelsespligtig ved udbetaling af strejke- og lockoutgodtgørelse, skal følge disse retningslinjer:

Når fagforeninger mv. bliver indeholdelsespligtige ved udbetaling af strejke- og lockoutgodtgørelse (ofte efter dagpengesats), skal skattekortoplysningerne indhentes digitalt. Skattekortet skal dog først betragtes som udleveret af den indeholdelsespligtige arbejdsgiver, før der kan anvendes fradrag ved udbetaling af strejke- og lockoutgodtgørelse.

Særregler for beregning af A-skat og AM-bidrag ved afholdelse af ferie uden løn eller ferie med løn

Den indeholdelsespligtige skal ved beregning af A-skat af feriegodtgørelse, når den skattepligtige afholder ferie uden løn, benytte én af følgende fire måder ved beregning af fradrag efter skattekortet:

  • Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der anvendes 3,25 dagfradrag.
  • Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal der anvendes 1,50 dagfradrag.
  • Hvis feriepengeberegningen foretages for en ugeperiode, skal der anvendes 0,75 dagfradrag.
  • Hvis den skattepligtige ikke har været ansat hele måneden, skal der for hver hele uge, den skattepligtige har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag. Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til rest.

Skattepligtige, der afholder ferie med løn, skal have trukket A-skat mv. af den løn, der udbetales i ferieperioden efter de almindelige regler for udbetaling af løn. Det samme gælder det særlige ferietillæg. A-skat mv. af løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdes senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering og frihed.

Hvis en skattepligtig fratræder en stilling med ret til ferie med løn, skal der indeholdes AM-bidrag og A-skat af den optjente feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden. Selv om der benyttes hovedkort, må den indeholdelsespligtige ikke give fradrag ved beregning af A-skatten.

Hvis en skattepligtig, der normalt har ret til ferie med løn, afholder ferie uden at have optjent ret til ferie hos den nuværende indeholdelsespligtige arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn for hele ferieperioden, skal der beregnes fradrag for hele perioden. Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan overføres til den efterfølgende periode, hvis den indeholdelsespligtige skal anvende hovedkortoplysningerne i gældende perioder.

Hvis den skattepligtige og den indeholdelsespligtige arbejdsgiver ved et jobskifte aftaler, at den skattepligtige allerede fra og med det første ferieår kan afholde ferie med løn mod at afgive optjent og indkomstbeskattet feriegodtgørelse fra det tidligere ansættelsesforhold til den nye indeholdelsespligtige arbejdsgiver, skal den nye indeholdelsespligtige i tiltrædelsesåret kun indeholde A-skat og AM-bidrag af forskellen mellem

  • den løn, der bliver udbetalt i ferien, og
  • den feriegodtgørelse, den skattepligtige afleverer til den nye indeholdelsespligtige,
  • og minus den A-skat og det AM-bidrag, der er trukket af den optjente feriegodtgørelse.

Øreafrunding af beregnet og indeholdt A-skat og AM-bidrag før indberetning

Den indeholdelsespligtige skal øreafrunde beregnet og indeholdt AM-bidrag og A-skat på én af følgende tre måder:

  • AM-bidrag beregnes med ørebeløb på grundlag af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst med ørebeløb, og AM-bidrag skal anføres med ørebeløb på lønsedlen. A-skat beregnes herefter også med ørebeløb på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen. Så øreafrundingen sker ikke ved selve beregningen, men først ved den månedlige indberetning af det samlede indeholdte beløb. Ved den månedlige indberetning skal øreafrundingen enten ske efter de almindelige øreafrundingsprincipper. Dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens ørebeløb under 50 rundes ned, eller ved at slette ørebeløbet af det samlede indeholdte AM-bidrag og A-skat for perioden.
  • AM-bidrag beregnes på grundlag af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst med ørebeløb, og A-skat beregnes på grundlag af A-indkomsten med ørebeløb. AM-bidrag og A-skat øreafrundes straks efter de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og A-indkomst skal anføres med ørebeløb, mens AM-bidrag og A-skat skal anføres i hele kroner på lønsedlen.
  • Ved beregning af AM-bidrag rundes den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden AM-bidrag beregnes. På samme måde nedrundes A-indkomsten ved beregning af A-skat. Beregnet AM-bidrag og A-skat skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Hvis denne metode bruges, skal både arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, AM-bidrag, A-indkomst og A-skat anføres uden ørebeløb på lønsedlen.

Arbejdsgiverens meddelelse til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtiges pligt til skriftligt at meddele lønmodtageren indkomstoplysninger

Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en skriftlig opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt AM-bidrag og indeholdt A-skat. Se KSL § 84, KSLbek § 29, stk. 2, og AMBL § 11, stk. 1 og 6.

Hvis den indeholdelsespligtige ikke vil udlevere meddelelsen, kan lønmodtageren ansøge SKAT om at fremskaffe meddelelsen. Se KSL § 84, stk. 2. SKAT kan pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder for at fremtvinge meddelelsen fra den indeholdelsespligtige.

Indhold og metode for arbejdsgiverens meddelelse til lønmodtageren

Ved bogføring og regnskab af A-indkomst og AM-bidragspligtig indkomst samt beløb, der er indeholdt på grundlag af skattekort mv., skal den indeholdelsespligtige notere

  • lønmodtagerens navn,
  • adresse
  • CPR-nummer (i mangel af CPR-nummer noteres fødselsdato, -måned og -år).

Ved ydelse og godskrivning af A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst skal den indeholdelsespligtige give lønmodtageren skriftlig meddelelse om

  • det ydede eller godskrevne indkomstbeløb,
  • den periode, som indkomsten angår, og
  • størrelsen af beløb, der er indeholdt på grundlag af skattekort mv.

I meddelelsen skal den indeholdelsespligtige virksomheds navn, adresse angives samt det CVR-nummer eller SE-nummer, den indeholdelsespligtige har anvendt ved indeholdelsen.

Den indeholdelsespligtige kan også vælge at give meddelelsen på et andet læsbart medie end en skriftlig meddelelse, fx via en it-genereret meddelelse i e-boks mv. Om de nærmere betingelser herfor. Se KSLbek § 29, stk. 2, 3. pkt., nr. 1-4.