Proceduren for passiv forædling anses for afsluttet, når forædlingsprodukterne eller ombytningsvarerne inden udløbet af den fastsatte frist er angivet til en ny tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. Det kan være varer henført under proceduren for toldoplag eller aktiv forædling, eller er overgået til fri omsætning for at opnå hel eller delvis fritagelse for told. Se GB art. 496, litra m) og art. 588.
Ved overgang til fri omsætning afgives en fortoldningsangivelse til det nærmeste anviste ekspeditionssted i forhold til indpassagen i det danske toldområde. Varerne angives efter de almindelige angivelsesregler, dvs. med varebeskrivelse, varekode, toldværdi mv. Bevillingshaveren skal specielt være opmærksom på følgende rubrikker:
Rubrik
|
Indhold
|
37
|
Her anføres den relevante femcifrede procedurekode fra gruppe 61. Se skema nedenfor.
|
44
|
Her anføres bevillingens nummer og dato.
|
Gruppe 61 - Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug
Beskrivelse
|
Procedurekode
|
Fortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling, reparation
|
61 21 100
|
Fortoldning af varer, der har været udført til "anden passiv forædling (kun moms), og returneres efter reparation
|
61 21 154
|
Fortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling, forarbejdning
|
61 21 200
|
Fortoldning af varer, der har været udført til "anden passiv forædling (kun moms), og returneres efter forarbejdning
|
61 21 254
|
Fortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling, og returneres efter at være blevet repareret under garanti
|
61 21 B02
|
Fortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling, og returneres efter at være blevet ombyttet under garanti
|
61 21 B03
|
Fortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling, med delvis fritagelse for importafgifter med inddragelse af forædlingsomkostningerne i beregningen, jf. GB art. 591
|
61 21 B05
|
Fortoldning af varer, der har været udført til "økonomisk" passiv forædling
|
61 22 200
|
Fortoldning af varer, der har været udført til økonomisk passiv forædling, med delvis fritagelse for importafgifter med inddragelse af forædlingsomkostningerne i beregningen, jf. GB art. 591
|
61 22 B05
|
Fortoldning af varer, der har været midlertidig udført med henblik på returnering i uforandret stand
|
61 23 099
|
For at beregne toldfritagelsen angives de midlertidigt udførte varer i overensstemmelse med oplysningerne i udførselsangivelsen som selvstændige vareposter i toldangivelsen.
For angivelser på SAD-blanketter gælder følgende: Foran toldbeløbet skal anføres et minus. Et print af EAD dokumentet med udpassageattest skal evt. fremlægges til afskrivning, hvis genindførslen af forædlingsprodukterne sker i delsendinger.
toldangivelsen vedlægges en værdispecifikation, blanket 13.001 i udfyldt og underskrevet stand.
Ved anvendelse af forædlingsomkostningerne som grundlag for toldværdien skal der kun angives en varepost. Dvs. de midlertidigt udførte varer skal ikke angives som selvstændige vareposter . Se GB art. 591.
Forudgående indførsel
Proceduren med standardombytning med forudgående indførsel afsluttes ved udførsel af de defekte varer. Ved afgivelse af sædvanlig udførselsangivelse skal følgende rubrikker iagttages:
Rubrik
|
Indhold
|
2
|
Bevillingshaverens navn og adresse
|
44
|
Her anføres "Standardombytning - forudgående indførsel", bevillingens nummer og dato eller referencenummer og dato ved forenklet bevillingsudstedelse
|
Sikkerhedsstillelsen i form af det betalte told- og afgiftsbeløb reguleres ved afgivelse af rettelsesangivelse, blanket. 11.004, som skal være vedlagt en udfyldt og underskrevet værdispecifikation, blanket 13.001, fortoldningsangivelsens eksemplar 8 og udførelsesangivelsen print af EAD-dokument med udpassageattest.