Indhold

Dette afsnit beskriver det vareområde, som er omfattet af reglerne om afgift af konsum-is. Det vil sige det afgiftspligtige vareområde.

Afsnittet indeholder:

  • Konsum-is
  • Konsum-is-miks
  • Tilsatte ingredienser.

Konsum-is

Det afgiftspligtige vareområde omfatter konsum-is af enhver art, herunder også sodavandsis.

Eksempler

Der er afgift på:

Snebolde, som er en vare der består af krystal is, der "høvles" eller "barberes" i en såkaldt ice-shaver, så isen fremtræder granuleret. Den granulerede is formes til en kugle i forbindelse med salget ved hjælp af en hvælvet portionsske og anbringes i et vandtæt kræmmerhusformet papirbæger, hvorefter den overhældes med så meget saft, at denne ved udleveringen har gennemtrængt isen, men ikke er flydt ned i bægeret.

Limonadeis, som sælges i plastposer og som er fremstillet ved frysning af en væske, som kan sammenlignes med den væske, som indgår i en almindelig limonadeispind. Udleveres varen i flydende stand, er den ikke afgiftspligtig som is.

Der er ikke afgift på:

En iskold frugtdrik, som fremstilles i en særlig frysemaskine på grundlag af koncentreret neutralbase og vand. Ismassen aftappes i bægre, hvori der forinden er kommet smagsstof, for eksempel med smag af cola, jordbær, hindbær, lemon/lime eller kirsebær. Ismassens temperatur er ca. -2 C, og konsistensen er en mellemting mellem fast og flydende. Frugtdrikken indtages almindeligvis med sugerør.

Konsum-is-miks

Det afgiftspligtige vareområde omfatter også konsum-is-miks, som anvendes til fremstilling af konsum-is i softice maskiner og lignende apparater.

Pakninger med afgiftspligtig konsum-is-miks skal ved udlevering til forbrug her i landet være forsynet med oplysning om, at pakningen indeholder afgiftspligtig konsum-is-miks og er bestemt til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater. Det skal også fremgå af pakningen, hvor mange liter konsum-is, der kan fremstilles af pakningens indhold. Se ISAL § 4, stk. 2.

Eksempler

Der er afgift på:

  • Konsum-is-miks, der anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater.
  • Konsum-is-miks, der anvendes til fremstilling af istyper, som markedsføres som "hjemmelavet is" og lignende. Denne type miks kan ligestilles med fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater.

Der er ikke afgift på:

Miks, der anvendes til fremstilling af milk-shake. Emballagen skal være forsynet med oplysning om, at varen ikke må anvendes til fremstilling af softice.

Tilsatte ingredienser

Konsum-is indeholder ofte ingredienser som chokolade, chokoladeovertræk, nougat, nødder, mandler og lignende. Disse ingredienser er xofte ogsåx afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven. xAfgiften beregnes pr. liter konsum-is.x Det er isens fulde xrumfang (volumen)x xvægtx, som er xkonsum-is-xafgiftspligtig. Der skal xderfor som udgangspunkt ogsåx betales xkonsum-isx-afgift af tilsatte varer, som nedfryses med isen, fx flødeskum, syltetøj, skummasse, nougat, chokolade, nødder og frugter, xda de indgår som en del af isens samlede rumfangx. xEn given ingrediens kan dermed være pålagt både konsum-is-afgift og chokoladeafgift.x

xSe ogsåx

xOm opgørelse af den afgiftspligtige mængde konsum-is, se E.A.2.2.6.x

xOm afgift efter chokoladeafgiftsloven se E.A.2.3 Chokoladeafgift og E.A.2.4. Råstofafgift (nødder) og dækningsafgift (afgift af varer med indhold af chokolade og nødder mv.).x