Indhold
Afsnittet beskriver reglerne om udbetaling af kapitalpensionsordninger efter, at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen, og den afgift, der skal betales efter pensionsbeskatningsloven ved udbetalingen.
Afsnittet indeholder:
- Udbetalingstidspunktet
- Seneste tidspunkt for indtræden af afgiftspligt
- Personer omfattet af afgiftspligten
- Beregning af afgiften
- Overgangsregler
- Betaling af afgiften
- Kapitalpensionsordninger, der fortsætter, efter at afgiften er betalt.
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.
Udbetalingstidspunktet
Udbetaling af kapitalforsikring, opsparing i pensionsøjemed og supplerende engangsydelse til pensionsopspareren kan ske på det tidspunkt, han eller hun
- har nået pensionsudbetalingsalderen efter PBL § 1 a
- er fyldt 60 år, hvis pensionsordningen er oprettet inden den 1. maj 2007
- har nået en lavere pensionsalder, der er godkendt af Skatterådet.
Udbetaling kan også ske til en kvindelig arbejdstager, hvor arbejdsforholdet ophører på grund af indgåelse af ægteskab, hvis ordningen er oprettet i perioden den 1. januar 1958 til den 1. december 1972. Se PBL § 27, stk. 1, nr. 5.
Som udgangspunkt skal der betales en afgift på 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.) af det udbetalte beløb. Se PBL § 25, stk. 1, nr. 1. Afgiften kan dog være lavere, hvis kapitalpensionsordningen er oprettet før den 1. januar 1980.
Pensionsopspareren kan vælge at få udbetalt
- alle sine kapitalpensioner på én gang
- en ordning ad gangen, hvis han eller hun har flere kapitalpensioner
- en del af en kapitalpensionsordning.
Bemærk
Der er ikke fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpensionsordninger efter, at der første gang helt eller delvist er udbetalt kapitalpensioner med afgift på 40 pct. Efter PBL § 26, stk. 1, kan pensionsopspareren i stedet vælge at betale afgift med 52 pct. (►2015◄), 49,84 pct. (2013►-2014◄), eller 60 pct. (2012) efter PBL § 28, jf. § 13, stk. 6, 4. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄ og bevare fradrags- eller bortseelsesretten.
Fra og med indkomståret 2013, hvor der som hovedregel ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger på kapitalpensionsordninger, vil reglen alene være relevant for personer, der er omfattet af overgangsreglerne i § 13, stk. 3 og 4, i lov nr. 922 af 18. september 2012.
Se mere i afsnit (C.A.10.2.5.3.2.4) om bortfald af fradrags- eller bortseelsesret , når kapitalpension er udbetalt efter pensionsudbetalingsalderen, og afsnit C.A.10.2.5.3 om overgangsreglerne.
En kapitalpension kan være blevet udloddet til en fraskilt eller frasepareret ægtefælle i forbindelse med bodeling, ved separation eller skilsmisse. Se PBL § 30, stk. 2, jf. § 30, stk. 3, nr. 1-2.
Ved udbetaling i overensstemmelse med ordningens udbetalingsvilkår, skal den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, eller eventuelle begunstigede efter dennes død, betale afgift på udbetalingstidspunktet. Se PBL § 25, stk. 1, nr. 8.
Se også
Se også afsnit
Har Skatterådet godkendt en lavere pensionsalder for en kapitalpensionsordning, kan den som udgangspunkt udbetales med 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.) i afgift, selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen efter, at pensionsopspareren har opnået den godkendte lavere pensionsalder.
Det gælder dog ikke, hvis indbetalingerne er foretaget af en ny arbejdsgiver i et andet ansættelsesforhold end det, der gav basis for godkendelsen af den lavere pensionsalder. I dette tilfælde bliver kapitalpensionsordningen i sin helhed anset for omfattet af de almindelige vilkår om, at pensionsudbetalingsalderen i PBL § 1 a skal være nået.
Udbetaling ved en af Skatterådet godkendt lavere pensionsalder kan kun ske én gang for den enkelte kapitalpensionsordning. Er der sket en deludbetaling efter tidspunktet for den godkendt lavere pensionsalder, men inden pensionsudbetalingsalderen er nået, kan den resterende del af ordningen først udbetales efter, at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen. Se PBL § 26, stk. 2.
Se også
Se også afsnit (C.A.10.2.1.1.2.1) om Skatterådets godkendelse af lavere pensionsalder.
Seneste tidspunkt for indtræden af afgiftspligt
Pensionsopspareren skal betale afgift af kapitalpensionsordningens værdi senest
- 15 år efter, at han eller hun har nået pensionsudbetalingsalderen, eller første policedag herefter. Se PBL § 25, stk. 1, nr. 7
- på det tidspunkt han eller hun er fyldt 75 år, eller første policedag herefter, hvis kapitalpensionsordningen er oprettet inden den 1. maj 2007. Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 4, stk. 4
- ved arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år, hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972. Se PBL § 27, stk. 1, nr. 1.
En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt to yderligere kapitalpensionsordninger, der var oprettet efter den 1. januar 1972. De to ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før 1958 skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, mens ordningen fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling. Se skd.1983.64.46.
Afgiftspligten indtræder dog altid ved pensionsopsparerens død. Se PBL § 25, stk. 1, nr. 6, og afsnit (C.A.10.2.5.4.6) om udbetaling ved dødsfald.
Personer omfattet af afgiftspligten
Pensionsopspareren eller den/de, der er berettigede til udbetalingen af ordningen, skal betale afgift ved hel eller delvis udbetaling af kapitalpensionen eller af den supplerende engangsydelse. Se PBL § 38, stk. 1.
Har pensionsopspareren ikke været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted, skal der alligevel betales afgift
Der skal dog ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der krone-for krone svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på ordningen, og som pensionsopspareren ikke har haft fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Pensionsopspareren skal godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne her i landet eller i udlandet. Se PBL § 32, stk. 1.
Er ordningen oprettet før den 1. januar 1972 (ikrafttrædelsesdato for pensionsbeskatningsloven), og har pensionsopspareren ikke været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt siden oprettelsen, skal der dog ikke svares afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der stammer fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar 1972. Se PBL § 32, stk. 2.
Se også
Se også afsnit (C.A.10.2.1.4.1) om udbetaling uden afgift.
Beregning af afgiften
Der skal som udgangspunkt betales en afgift på 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.) af det udbetalte beløb. Se PBL § 25, stk. 1, og § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄. Afgiften for en del af kapitalpensionsordningen kan dog være mindre, hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980.
Ved delvis udbetaling af en kapitalpensionsordning anvendes et LIFO-princip. Det vil sige, at det er de indbetalinger, der er foretaget sidst, samt den seneste værditilvækst heraf, der skal udbetales først. Se PBL § 26, stk. 4. Det er derfor den del af ordningen, hvoraf der skal betales 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.) i afgift, der bliver udbetalt først.
Bemærk
Når en kapitalpension i kalenderårene 2013►-2014◄ bliver udbetalt ved den pensionsberettigedes pensionsalder, nedsatte funktions- eller erhvervsevne, livstruende sygdom eller død, jf. PBL § 25, stk. 1-8, kan en del af kapitalpensionens værdi stamme fra en overførsel af beløb fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stammer en del af kapitalpensionens værdi fra beløb, der er overført fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond den 14. august 2012 eller senere, beregnes denne del af udbetalingen efter reglerne om afgift af udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Afgiften af denne del af udbetalingen udgør derfor 40 pct. af tilvæksten efter den 1. januar 1980, og 25 pct. af indbetalinger og værditilvækst til og med d. 31. december 1979. Se PBL § 14 A, stk. 1, § 13, stk. 6, 2. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄.
Begrebet værditilvækst omfatter hele værdistigningen på ordningen - eksklusive indbetalinger - som fx renter, avance og tab ved salg af aktiverne i pensionsordningen samt kursgevinster og tab, udbytter, likvidationsudlodninger, bonus, forøgelse af præmiereserver eller lignende.
Skemaet viser afgiftssatserne ved udbetaling fra kapitalpensionsordninger efter, at pensionsudbetalingsalderen er nået. Se PBL §§ 25-27, og § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄.
Ordninger oprettet i perioden
|
Indbetalinger før den 1. januar 1958 samt værditilvækst hertil indtil udbetalingstidspunktet
|
Indbetalinger fra den 1. januar 1958 til den 31. december 1971 og værditilvækst heraf indtil den 1. januar 1980
|
Indbetalinger den 1. januar 1972 til den 31. december 1979 og værdi-tilvækst heraf indtil den 1. januar 1980
|
Indbetalinger og værditilvækst fra den 1. januar 1980
|
Den 1. januar 1980 eller senere
|
|
|
|
40 pct. (2012 og ►2015◄), 37,3 pct. (2013►-2014◄)
|
Fra den 1. januar 1972 til den 31. december 1979
|
|
|
25 pct. (2012 og ►2015◄), 23,31 pct. (2013►-2014◄)
|
40 pct. (2012 og ►2015◄), 37,3 pct. (2013►-2014◄)
|
Fra den 1. januar 1958 til den 31. december 1971
|
|
25 pct. (2012 og ►2015◄), 23,31 pct. (2013►-2014◄) Summen af arbejdstagerens egne indbe-talinger før 1. januar 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden er dog afgiftsfri.
|
25 pct. (2012 og ►2015◄), 23,31 pct. (2013-►2014◄) Værditilvækst af arbejdstagerens egne indbe-talinger før den 1. januar 1972 i hele perioden er dog afgiftsfri.
|
40 pct. (2012 og ►2015◄), 37,3 pct. (2013►-2014)x Værditilvækst af arbejdstagerens egne indbe-talinger før den 1. januar 1972 i hele perioden er dog afgiftsfri.
|
Før den 1. januar 1958
|
Afgiftsfri
|
Afgiftsfri
|
Afgiftsfri, dog 25 pct. (2012 og x2015◄), 23,31 pct. (2013►-2014◄) i afgift af forøgede indbetalinger efter den 1. januar 1972 og værditilvæksten hertil
|
40 pct. (2012 og ►2015◄), 37,3 pct. (2013►-2014◄)
|
Se LSRM 1972.79.LSR om beskatning ved udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetaltes en løbende, livsbetinget ydelse, mens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetaltes en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning blev fratrukket ved udbetaling af kapitalerstatningen. De udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.
Efter en livs- og invaliderenteforsikring kunne der ske forlods udbetaling af forsikringssummen, når forsikrede blev ramt af stedsevarende 2/3 invaliditet sådan, at invaliderentens årsbeløb blev reduceret med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. Der skulle betales normalafgift på 25 pct. henholdsvis 40 pct. af den del af den forlods udbetalte sum, der stammede fra kapitalforsikringen, mens der skulle betales afgift med 40 pct. og indkomstskat efter den dagældende PBL § 48 af den del, der kom fra reduktionen af invaliderentens årsbeløb. Se 1974.30.253.
Overgangsregler
Med virkning fra den 1. januar 1980 blev afgiften forhøjet fra 25 pct. til 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.), og der blev i den forbindelse indsat overgangsregler i PBL §§ 26 A og 27 for kapitalpensionsordninger, der var oprettet inden den 1. januar 1980.
Ved lovændringen om forhøjelse af afgiften blev det pålagt pensionsinstitutterne at opgøre ordningens værdi pr. 31. december 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31. december 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, hvis kursværdien var lavere end 75.
En ordning, der er omfattet af overgangsreglerne, kan overføres til en anden pensionsordning efter PBL § 41. De lavere afgiftssatser bliver bevaret, når de overførte beløb kommer til udbetaling
Kapitalpensionsordninger oprettet i perioden fra den 1. januar 1972 til den 31.december 1979
Der skal betales afgift på 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.) xaf de indbetalinger, der forfalder den 1. januar 1980 eller senere, og af den værditilvækst, der sker på ordningen fra og med den 1. januar 1980. Det gælder også den værditilvækst, der stammer fra indbetalinger, der er foretaget før den 1. januar 1980. Se PBL § 25, stk. 1, § 26 A, stk. 1, og § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄.
Der beregnes en afgift på 25 pct. (2013►-2014◄: 23,31 pct.) af indbetalingerne på ordningen i perioden fra den 1. januar 1972 til den 31. december 1979 og af værditilvæksten heraf til og med den 31. december 1979. Se PBL § 26 A, stk. 1,og § 13, stk. 6, 3. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄..
Kapitalpensionsordninger oprettet i perioden fra den 1. januar 1958 til den 31. december 1971
Der skal betales afgift på 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.)af de indbetalinger, der forfalder den 1. januar 1980 eller senere, og af den værditilvækst, der sker på ordningen fra og med den 1. januar 1980. Det gælder også den værditilvækst, der stammer fra indbetalinger, der er foretaget før den 1. januar 1980. Se PBL § 25, stk. 1, § 26 A, stk. 1, og § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄..
Der skal dog ikke beregnes afgift af den tilvækst, der stammer fra pensionsopsparerens (arbejdstagerens) egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Se PBL § 26 A, stk. 1, sidste pkt.
Der beregnes en afgift på 25 pct. (2013►-2014◄: 23,31 pct.) af indbetalingerne på ordningen i perioden fra den 1. januar 1972 til den 31.december 1979 og af værditilvæksten heraf til og med den 31. december 1979. Se PBL § 26 A, stk. 1, og § 13, stk. 6, 3. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄. Der skal dog ikke beregnes afgift af den del af udbetalingen, der stammer fra pensionsopsparerens (arbejdstagerens) egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Se PBL § 27, stk. 1 nr. 4.
Til brug ved beregningen af de afgiftsfri indbetalinger kan pengeinstitutterne betragte halvdelen af kontienes indestående pr. 1. januar 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt efter PBL § 12. Se skd.1981.56.41, og for kapitalforsikringer i pensionsøjemed. Se skd.1981.58.266.
Pengeinstitutterne kan ved rentefremføringen fra den 31. december 1971 til den 31. december 1979 af den del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvende en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns Fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år. Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt efter PBL § 12. Se skd.1981.56.41.
Kapitalpensionsordninger oprettet før den 1. januar 1958
Der skal betales afgift på 40 pct. (2013►-2014◄: 37,3 pct.) af de indbetalinger, der forfalder den 1. januar 1980 eller senere, og af den værditilvækst, der sker på ordningen fra og med den 1. januar 1980. Det gælder også den værditilvækst, der stammer fra indbetalinger, der er foretaget før den 1. januar 1980. Se PBL § 25, stk. 1, § 26 A, stk. 1, og § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012, ►som ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10, nr. 1◄..
For ordninger, oprettet før den 1. januar 1958, foretages en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979, og denne del kan ved pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit.
Er indbetalingerne til en sådan ordning forøget efter den 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, så skal der dog betales afgift på 25 pct. (2013►-2014◄: 23,31 pct.) af den del af udbetalingen, der stammer fra de forøgede indbetalinger. Det vil sige, at der betales 25 pct. (2013►-2014◄: 23,31 pct.) i afgift af både indbetalingerne og værditilvæksten heraf. Se PBL § 27, stk. 1, nr. 2.
En forlængelse af indbetalingsperioden er ikke en forøgelse af indbetalingerne, fordi der kun er tale om en forøgelse, hvis indbetalingerne efter den 1. januar 1972 overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971.
Betaling af afgiften
Det er pensionsopspareren, der er afgiftspligtig. Se afsnit (C.A.10.2.9) om indeholdelse og indbetaling af afgiften.
Kapitalpensionsordninger, der fortsætter, efter at afgiften er betalt.
En kapitalpensionsordning er ikke længere omfattet af PBL kapitel 1, når der er betalt afgift af den.
Når en kapitalforsikring ikke er udbetalt fuldt ud, efter at forsikringsbegivenheden er indtrådt, og der er betalt afgift af den, skal rentetilvæksten af ordningen herefter medregnes til den skattepligtige kapitalindkomst, jf. PBL § 53.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
TfS1997,180, ØLD
|
Et pengeinstitut hæftede for ikke indeholdt realrenteafgift og skat.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
LSRM 1972, 79, LSR
|
Beskatning af en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetaltes en løbende, livsbetinget ydelse, mens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetaltes en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning blev fratrukket ved udbetaling af kapitalerstatningen. De udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.
|
|