Klagen skyldes, at SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Regionshospitalet H1 (neurocentret) har ved brev af 29. august 2011 anmodet SKAT om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af en bus, der skal anvendes i forbindelse med driften af neurocentret, da centrets gamle bus er ved at være udtjent.

Det er i ansøgningen oplyst, at neurocentret er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital, som siden 2000 har haft ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade for (...).

Det er også oplyst, at neurocentret har 89 behandlingspladser, og at der årligt behandles omkring 700 patienter.

Det fremgår herudover bl.a., at neurocentret er fusioneret med regionshospitalerne i (...), (...), og (...) til én hospitalsenhed, og at neurocentret fagligt er tilknyttet hospitalet Y1 og i det daglige har tæt samarbejde med neurocentret på hospitalet Y2 samt delvis fælles lægestab med hospitalets neurologiske, neurokirurgiske og pædiatriske afdelinger.

Af hjælpeskemaet til ansøgningen fremgår det yderligere, at patienterne visiteres til centret via en læge, at patienterne gennemsnitligt er tilknyttet centret i 40 dage, og at der er tilknyttet 65 fysioterapeuter, 60 ergoterapeuter, 20 sygeplejersker og 34 serviceassistenter til centret ud over det kliniske personale.

Der er i et af sekretariatslederen udarbejdet tillæg til hjælpeskemaet anført følgende beskrivelse af, hvordan bussen bruges som en del af genoptræningen i forbindelse med indlæggelse på neurocentret:

"Neurocentret råder i dag over en bus, som tidligere har opnået afgiftsfritagelse. Der er derfor tale om en udskiftning af en udtjent bus med anskaffelse af en ny bus.

Neurocenteret har mange funktioner og patientgrupper, men fælles for dem er, at de er indlagt med henblik på rehabilitering af deres hjerneskade.

Bussen anvendes, når patienterne skal træne og afprøve deres færdigheder og kompetencer fysisk, kognitivt og socialt i naturlige sammenhænge - ex færden i skov, by og på offentlige steder / arrangementer - dvs. når patienterne skal lære at begå sig med de funktionsnedsættelser, hjerneskaden har medført.

Patienterne har brug for at prøve sig selv af i så mange forskellige omgivelser og sammenhænge som muligt - samtidig med, at der er mulighed for støtte og refleksion fra personale - og medpatienter. De udadrettede aktiviteter styrker patienternes tro på egne kompetencer i alle sammenhænge.

Forud for turen ligger der også en lang række kognitive træningsopgaver i forhold til at planlægge og gøre klar til turen.

• Aktiviteten træner således:
• Planlægning, struktur, overblik
• Hukommelse
• Fysiske færdigheder
• Relationelle / sociale kompetencer blandt medpatienter og andre borgere
• Talefærdigheder
• Fysisk og mental udholdenhed

Rehabiliteringsprocessen varetages af et tværfagligt erfarent klinisk personale, som har specialiseret sig i døgnbaseret udredning og helhedsorienteret træning og behandling af patienter med følger efter en hjerneskade.

Det tværfaglige personale udgøres af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, speciallæger, neuropsykologer, talepædagoger, socialrådgiver og diætist."

Regionen har i forbindelse med sagens behandling ved SKAT og Landsskatteretten supplerende oplyst følgende om neurocentret:

Neurocentret udfører i høj grad opgaver, som for få år tilbage blev varetaget af kommunale plejehjem, idet der særligt i forbindelse med kommunalreformen er sket en ændring i ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne på området for genoptræning og rehabilitering af patienter.

Det fremgår nu af sundhedslovens kapitel 39, at genoptræning og rehabilitering i høj grad er blevet en kommunal opgave således, at kommunerne har ansvaret for den træning, der ikke foregår under indlæggelse på sygehus, og regionerne skal i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 1266 af 12. maj 2006, der er udstedt i medfør af sundhedslovens §§ 84 og 140, stk. 4, tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Denne plan skal sendes til patientens bopælskommune, den alment praktiserende læge samt til det af patienten valgte sygehus.

Patienten kan i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 4, have et krav på, at genoptræning ydes på et sygehus, hvis det kræver et tæt tværfagligt samarbejde med henblik på tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Genoptræning skal endvidere ydes på et sygehus, hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi.

Afgrænsningen af, om genoptræningsindsatsen skal ydes af en kommune eller en region følger af vejledning nr. 110 af 12. januar 2009 om træning i kommuner og regioner.

Det skal fremgå af patientens genoptræningsplan, om patienten efter udskrivningen fra sygehus har behov for genoptræning, som skal ydes på et sygehus, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4, og vejledningens s. 5 ff.

Kommunen har ansvaret for, at patienter med genoptræningsbehov sikres genoptræning, og det er undtagelsesvis, at det regionale sygehusvæsen skal tilbyde genoptræning. I disse undtagelsestilfælde har bopælskommunen myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaven, mens det regionale sygehusvæsen har driftsansvaret. Det fremgår af vejledningens side 6.

Regelsættet forudsætter således et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner i forhold til genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen, og samarbejdet er i regionen beskrevet i den obligatoriske sundhedsaftale, der netop er blevet politisk godkendt.

Der er i forlængelse af sundhedsstyrelsens medicinske teknologi-vurdering "Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering" af juni 2011 udgivet forløbsprogrammer for neurorehabilitering for henholdsvis voksne og børn og unge. Heri sondres mellem fase I-tilbud og fase II-tilbud, hvor fase I er et ordinært, akut hospitalsophold, mens fase II er et rehabiliteringstilbud, som tilbydes på neurocentret.

Neurocentret er organisatorisk en del af én hospitalsenhed bestående af regionshospitalerne i (...), (...), og (...). Neurocentret udfører ikke almindelig hospitalsbehandling, men har siden 2000 udført højt specialiseret neurorehabilitering af hjerneskadede patienter fra (...). Der er tale om en gruppe patienter, der kræver intensiv rehabilitering og pleje efter det egentlige behandlingsforløb på et almindeligt hospital. Dette afspejler sig bl.a. i normeringen og personalesammensætningen på centret.

Der er 89 normerede behandlingspladser på neurocentret, og centret behandler / rehabiliterer årligt ca. 700 patienter.

Personalenormeringen er væsentligt højere end andre steder i sundhedsvæsenet. Det årlige budget alene på plejepersonalet er på 93,4 mill. kr. samt 48,7 mill. kr. alene på fysio - og ergoterapeuter ekskl. vikarer. Samlet årligt budget ca. 190 mill. kr.

Patientforløbene er meget længere på neurocentret end på et almindeligt hospital. Patienterne opholder sig gennemsnitligt ca. 30 - 40 dage på centret, men for flere er det mere end 120 dage.

På neurocentret er der ansat ca. 10 læger, og der arbejdes tæt sammen med lægerne på hospitalerne Y1 og Y2, på de neurologiske, neurokirurgiske og pædiatriske afdelinger, ligesom man har et samarbejde med psykiatrisk afdeling i (...). De største personalegrupper på centret er specialuddannede sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter. Hertil kommer sosu-assistenter, serviceassistenter, neuropsykologer, socialrådgivere, talepædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere og lægesekretærer. Der er således tale om en personalesammensætning, der kan opfylde de behov, der skal dækkes for de hjerneskadede patienter under rehabilitering.

Neurocentret består af flere subspecialiserede klinikker bestående af i alt 9, som patienten frekventerer, alt efter den enkeltes behov, og hvor de er i forløbet. Et af disse afsnit er X.

X fungerer som en Bo-støtteenhed eller som en form for genoptræning/udslusningsfunktion af de patienter, der er på vej til at blive udskrevet til eget hjem i en eller anden form. Der er således tale om sidste del af et ofte langvarigt rehabiliteringsforløb, herunder med hensyn til træning i at kunne klare sig selv i bedst mulig omfang. En del af denne rehabilitering foregår uden for neurocentret, herunder træning i dagligdags aktiviteter og færden uden for centret, i hvilken forbindelse den omhandlede bus anvendes til transport.

Det er om den af Neurocentret indkøbte bus nærmere oplyst, at centret for at styrke indsatsen over for neurocentrets patienter i september 2011 købte en "Citroen Jumper" type Y, der er et køretøj omfattet af § 5 a, stk. 1, i lov om registreringsafgift, idet bussen i sin originale skikkelse er beregnet til befordring af mindst 10 personer inkl. fører.

Det er også oplyst, at bussen er indkøbt for 685.944 kr., hvoraf de 250.000 kr. er en donation fra virksomheden G1.

Det er endelig oplyst, at bussen er budgetteret og indkøbt under den forudsætning, at der var afgiftsfritagelse, idet dette tidligere er meddelt, jf. tilladelse af 7. marts 2000, udstedt af Told og Skat under j.nr. X1, ved køb af en lignende bus til neurocentret i 2000, hvor centret havde et opgavefelt lig det nuværende.

Der er i den forbindelse fremlagt kopi af ansøgningen fra 18. februar 2000 samt af registreringsattesten vedrørende den i 2000 erhvervede minibus.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet Neurocentrets ansøgning.

SKAT har henvist til, at et hospital ikke kan anses omfattet af fritagelsesbestemmelsen, idet hospitaler ikke er omfattet af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. SKAT har i den forbindelse henvist til, at de opgaver, der varetages af et hospital, ikke efter deres formål og karakter kan sidestilles med de opgaver, der varetages af plejehjem og ældrecentre.

Klagerens påstand og argumenter

Regionen har på vegne af Neurocentret nedlagt påstand om, at anmodningen om afgiftsfritagelse skal imødekommes.

Det er til støtte herfor anført, at Neurocentret varetager en højt specialiseret indsats på rehabiliteringsområdet, der ikke kan sidestilles med den behandling, der foregår på et almindeligt hospital. De opgaver, der varetages på centret, er direkte sammenlignelig med de opgaver, der varetages på plejehjem og lignende institutioner, f.eks. i bostøttetilbudet til hjerneskadede på adressen Y1 i (...), hvor der i dag også pågår en del af den kommunale rehabiliteringsindsats. Ydelserne, der tilbydes på centret, er en rehabiliteringsindsats, der ydes efter udskrivning fra et almindeligt hospital. Der må derfor være tale om en "lignende institution", jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Det pleje- og behandlingskriterium, der er forudsat i bestemmelsen, jf. TfS 2005.433, er opfyldt, ligesom det kan lægges til grund, at brugerne på centret har behov for den i SKM2006.651.HR forudsatte intensive og konstante pleje.

Situationen er ikke sammenlignelig med situationen i Landsskatterettens kendelse af 20. juni 2000, der vedrørte et Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, der varetager behandling af psykiatriske patienter, dvs. "klassisk" hospitalsbehandling, ikke rehabilitering og genoptræning, således som det er tilfældet på neurocentret.

Der er herudover ikke forhold ved erhvervelse af den nyindkøbte bus, der er anderledes end ved købet af bussen i 2000, hvor der blev meddelt afgiftsfritagelse, der kan begrunde, at der ikke kan meddeles fritagelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er oplyst, at den af sagen omhandlede bus skal anvendes af et afsnit af neurocentret, der varetager opgaver, der kan sidestilles med den pleje og behandling, der varetages på plejehjem og ældrecentre. Det fremgår imidlertid af sagens oplysninger, at dette afsnit af neurocentret indgår i centrets samlede aktiviteter, og at neurocentret organisatorisk er en del af en hospitalsenhed, der består af regionshospitalerne i (...), (...), og (...).

Der er ikke er grundlag for at anse enkelte afsnit af hospitaler for selvstændige institutioner i relation til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a. Afgørende for, om ansøgningen om afgiftsfritagelse af bussen kan imødekommes, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, er herefter, om hospitalsenheden, der består af regionshospitalerne i (...), (...) og (...), som neurocentret organisatorisk er en del af, opfylder forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen.

Et hospital kan under henvisning til ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, og de arbejdsopgaver, der varetages af et hospital som helhed, ikke anses for omfattet af bestemmelsen.

Der er dermed ikke grundlag for at ændre afgørelsen om, at ansøgningen om afgiftsfritagelse ikke kan imødekommes.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.