Hvis modtageren af en vare eller ydelse er etableret i EU, men ikke i det EU-land, hvor leveringen finder sted, skal der anvendes en særlig fritagelsesattest for moms- og/eller punktafgiftsfritagelse. Se bilag II i Rådets gennemførelsesforordning nr. 282/2011 af 15. marts 2011. Fritagelsesattesten anvendes som bekræftelse af, at transaktionen er berettiget til momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 14 og artikel 151 i Momssystemdirektivet.

Det EU-land, hvor modtageren af varerne eller ydelserne er etableret, kan selv beslutte, om den vil benytte en fælles moms- og punktafgiftsattest, eller om den vil benytte to separate fritagelsesattester for henholdsvis moms og punktafgifter. Se artikel 51, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning nr. 282/2011 af 15. marts 2011, samt den tilhørende vejledning i forordningens bilag II.

Fritagelsesattesten skal stemples af værtsmedlemslandets myndigheder. Hvis varerne eller ydelserne er beregnet til officiel brug, kan EU-landede dispensere modtageren fra kravet om stempling af attesten på de betingelser, som de selv fastsætter. Denne dispensation kan trækkes tilbage i tilfælde af misbrug. Se artikel 51, stk. 2, i Rådets gennemførelsesforordning nr. 282/2011 af 15. marts 2011.

Hvis der anvendes en direkte momsfritagelse i det EU-land, hvor leveringen finder sted, skal leverandøren bede modtageren af varerne eller ydelserne om en fritagelsesattest. Leverandøren skal opbevare fritagelsesattesten som dokumentation for, at der ikke er opkrævet moms ved salget.

Hvis momsfritagelsen gives i form af tilbagebetaling af momsen, skal fritagelsesattesten være vedlagt den ansøgning om tilbagebetaling, som sendes til det pågældende EU-land. Se artikel 51, stk. 3, i Rådets gennemførelsesforordning nr. 282/2011 af 15. marts 2011, samt artikel 151, stk. 2, i momssystemdirektivet.