Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj skal registreres her i landet. Det vil sige, at det forsynes med danske nummerplader.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovgrundlag
- Lovens baggrund, formål og historik.
Regel
Alle køretøjer skal som udgangspunkt registreres med danske nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område.
Tager man et køretøj med til Danmark og bosætter sig her i landet, skal man registrere køretøjet på danske nummerplader senest 14 dage efter ankomsten. Derudover skal man betale registreringsafgift af køretøjet.
Man må som hovedregel ikke bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, når man har bopæl i Danmark. Man har bopæl i Danmark, hvis man fx opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller hvis man har opholdt sig her i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage inden for de sidste 12 måneder.
En person, der kommer til Danmark i en tidsbegrænset periode i op til et år, kan søge om tilladelse til at føre et udenlandsk registreret køretøj under opholdet i Danmark. En tilladelse kan også gives til personer, som har bopæl i Danmark, men arbejder udenfor Danmark på alle ugens hverdage Ansøgning sker ved at udfylde blanket nr. 21.059. Blanketten findes også på engelsk (21.059E).
Lovgrundlag
Reglerne om registrering af køretøjer fremgår af ►bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer nr. 16 af 9. januar 2013 (registreringsloven)◄ og af bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 (Registreringsbekendtgørelsen).
Lovens baggrund, formål og historik
Der er inden for de seneste år sket følgende væsentlige lovændringer mv.
Lov/xBEK xnr. og dato
|
Ændring og baggrund for ændringen
|
Hvor i loven
|
►16 af 9.1.2013◄ |
►Bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer◄ |
|
20 af 15.01.2013 |
Registreringsbekendtgørelse |
|
1396 af 23.12.2012 |
Betaling for ekspedition hos SKAT |
§ 12 og § 15 |
1353 af 21.12.2012 |
Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo og virksomhedens cvr-nummer
|
§ 7 |
996 af 15.10.2012 |
Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af visse ebstemmelser i lov om registrering af køretøjer (pris for nye registreringsattester og pris for nummerplader ved skifte fra gule til papegøjeplader mv.) |
§ 12 |
979 af 05.10.2012 |
Bekendtgørelse om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons. |
§ 86a |
481 af 30.05.2012 |
Regler om nummerpladeoperatører |
§ 15 |
1292 af 15.12.2011 |
Ændringsbekendtgørelse Brugerbegrebet og anvendelse af udenlandsk registreret køretøj
|
§ 7 og § 15. |
898 af 15.08.2011 |
Bekendtgørelse om autorisering af nummerpladeoperatører |
§ 15, stk. 5-7 |
542 af 25.05.2011 |
Bekendtgørelse om ikrafftrædelse af lov om registrering af køretøjer |
§ 26, stk. 1 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer |
236 af 25.03.2011
|
Ændringsbekendtgørelse historiske nummerplader
|
§ 79
|
►1047 af 24.10.2011◄
|
Færdselsloven - lovbekendtgørelse
|
|
►221 af 26.02.2013◄
|
Registreringsafgiftsloven - lovbekendtgørelse
|
|