Indhold

Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige område mv.

Afsnittet indeholder:

• Territorial afgrænsning
• Afgiftspligtigt område
• Afgift af udledningen
• Afgiftspligtige brændsler.►
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
  ◄

Territorial afgrænsning

Udledning af kvælstofoxider ved forbrænding til luften er omfattet af reglerne, når udledningen sker i

• Danmark, herunder
• dansk søterritorium,
• dansk kontinentalsokkelområde, og
• en fremmed stat, herunder denne stats søterritorium og kontinentalsokkelområde, hvis aktiviteten, der medfører udledningerne, helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.

Eksempel

Hermed omfattes bl.a. offshore-virksomhed, der falder ind under lovens territoriale afgrænsning, af afgiftspligten.

Afgiftspligtigt område

Det afgiftspligtige område er udledningen af kvælstofoxider ved forbrænding.

Afgift af udledningen

Følgende forbrændingsanlæg skal måle udledningen af kvælstofoxider i forbindelse med forbrænding:

• Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW *) regnet for hvert anlæg. For hver kedel, motor eller turbine med en indfyret effekt større end 30 MW skal der uafhængigt af brændselstype ske måling af udledning af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling, se NOXAL § 1, stk. 2. nr. 1
• Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, Se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 2
• Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS- måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, se NOXAL § 1, stk. 2. nr. 3
• Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 4.

AMS er en forkortelse af "Automatisk Målende System" og er fast installeret måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner.

*) Ved lov nr. 1385 af 28. december 2011 (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.) er der sket en ændring af NOXAL § 1, stk. 2, nr. 1, hvorefter målergrænsen for energianlæg i form af stempelmotorer eller turbiner er nedsat fra 30 MW effekt til 10 MW effekt.

Nedsættelsen af målergrænsen skal ses i sammenhæng med en forventet tilsvarende nedsættelse af målergrænsen på Miljøstyrelsens område.

Målergrænsen på 10 MW træder først i kraft, når skatteministeren har udstedt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Der er herved sikret, at ændringerne i NOx-afgiftsloven og ændringerne på Miljøstyrelsens område kan træde i kraft samtidig.

Afsnittet vil så således ud: "Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner dog 10 MW, regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet nominel termisk indfyret effekt. For hvert energianlæg med en indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner dog 10 MW, skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) af udledning af NO_x regnet som NO₂-ækvivalenter eller foretages måling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NO_x regnet som NO₂-ækvivalenter bliver som ved AMS-målingen. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling."

Målerkravet for stempelmotorer eller turbiner med en effekt større end 10 MW gælder for den enkelte stempelmotor eller turbine. Der skal således ikke ske måling for eksempelvis tre stempelmotorer på hver 4 MW, hvor udstødningsgassen fra de pågældende stempelmotorer føres til samme skorsten.  

Ændringerne er omtalt i nyhedsbrev af 20. juni 2012 om Satsændringer for NOx-afgift og energiafgift på motorbrændstof den 1. juli 2012.

Der var ikke udstedt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse ved redaktionens slutning pr. 31. december 2012.

Se også

Se afsnit

• E.A.7.20.4 om virksomheder omfattet af reglerne
• E.A.7.20.5 om krav til måling.

Afgiftspligtige brændsler

Virksomheder, som ikke måler udledningen, skal betale afgift efter en standardsats for følgende brændselstyper:

1. Gas- og dieselolie, der bruges som motorbrændstof
2. Anden gas- og dieselolie
3. Svovlfri dieselolie
4. Fuelolie
5. Fyringstjære
6. Petroleum, der bruges som motorbrændstof
7. Anden petroleum
8. Autogas
9. Anden flaskegas og gas, der kommer fra raffinering af mineralsk olie og bruges som motorbrændstof
10. Anden flaskegas og gas, der kommer fra raffinering af mineralsk olie
11. Naturgas, dog ikke til motorer
12. Naturgas til motor (inklusive stationære)
13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (GJ)
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)
16. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (tons)
17. Biogas og andet flydende VE til motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
18. Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Afgiftspligten for punkterne 17 - 20 er yderligere begrænset af anlæggets størrelse.

Eksempel

Udledning af kvælstofoxider ved forbrænding af biomasse er omfattet af afgiften, i det omfang kvælstofoxiderne kommer fra anlæg med indfyret effekt på over 1000 kW. Fritaget er således blandt andet udledningen af kvælstofoxider fra brændeovne i almindelige husholdninger.

Se også

Se ►også◄SKM2011.273.SR hvor skatterådet afviser, at afbrænding af fedt fra selvdøde dyr skulle være fritaget fra NOx-afgift, men fastslår, at anvendes fedtet til forbrænding på andre forbrændingsanlæg, end de hvor udledningen sker efter måling, vil brændslerne i NOx-afgiftsmæssig henseende skulle kvalificeres som enten fast biomasse eller flydende VE.

►Se også afsnit E.A.4.2.2. om den afgiftsmæssige stilling for grillbriketter, grillkul mv.◄

xSe SKM2012.662.SKAT hvor det præciseres, at der er afgift på det fossile indhold i grillkul og grillbriketter, som anvendes som brændsel til madlavning, uanset at denne aktivitet foregår udendørs. Efter omstændighederne tillades det, at den afgiftspligtige andel (mængde) efter svovlafgiftsloven og NOx-afgiftsloven er den samme som for kulafgiften. Der skal derimod betales fuld CO₂-afgift af de pågældende briketter.x

►Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre◄

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådsafgørelser
SKM2011.273.SR	Skatterådet afviser, at afbrænding af fedt fra selvdøde dyr skulle være fritaget fra NOx-afgift, men fastslår, at anvendes fedtet til forbrænding på andre forbrændingsanlæg, end de hvor udledningen sker efter måling, vil brændslerne i NOx-afgiftsmæssig henseende skulle kvalificeres som enten fast biomasse eller flydende VE.	Forbrænding af animalske biprodukter udlede kvælstofoxider, og derfor også være omfattet af afgift af kvælstofoxider, jf. kvælstofoxidafgiftslovens § 1, stk. 1.