Indhold

Dette afsnit handler om transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

Afsnittet indeholder:

• Definition: Transaktioner vedrørende betalinger og overførsler
• Ydelser ej omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler
• Administration af betalingsoverførsler
• Kredit- og betalingskortgebyrer mv.
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Definition: Transaktioner vedrørende betalinger og overførsler

Transaktioner vedrørende betalinger og overførsler består i, at der sker overførsel af midler kontant, elektronisk, f.eks. via en edb-central eller via SWIFT, eller på baggrund af udarbejdede dokumenter på nærmere fastsatte vilkår.

Betalinger, overførsler og betalingsformidling kan finde sted via underleverandør, f.eks. PBS. Kunden kan tildeles direkte adgang til underleverandøren via en adgangskode eller anden identifikation, der meddeles af den finansielle tjenesteyder.

Skatterådet har i et bindende svar udtalt, at udbetalinger af udbytter og andre udbetalinger i forbindelse med andele i fonde mv. til andelsejere kunne anses for momsfritagne hovedydelser. Det måtte dog forudsætte, at vederlaget for disse ydelser til andelsejerne udgjorde en væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne. Hvis vederlaget for de øvrige ydelser til andelsejerne kun udgjorde en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for ydelserne til andelsejerne, så kunne disse øvrige ydelser omvendt anses for biydelser til de momsfrie udbetalingsydelser. Se SKM2007.295.SR. 

Ydelser ej omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler

Nedenstående liste viser eksempler på ydelser, der ikke er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c:

• De såkaldte SWIFT-ydelser, jf. sag C-350/10, Nordea Pankki Suomi Oyj.
• Landsskatteretten har i en konkret sag udtalt, at de ydelser, som et selskab leverede i form af drift og vedligeholdelse af HomeBanking system, ikke kan anses for omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og e. Der var tale om ydelser i form af teknisk eller faktisk assistance, og ydelserne opfyldte derfor ikke specifikke og væsentlige funktioner for de transaktioner, der gennemførtes i HomeBanking systemet. Se SKM2005.265.LSR.
• Et inkassofirmas opkrævning af gebyr for fremsendelse af girokort pr. rate til skyldnere, der havde indgået en afdragsordning, var momspligtig. Gebyret var ikke omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, idet gebyret måtte anses som opkrævet som led i inkassovirksomheden. Se SKM2005.529.LSR.
• Skatterådet kunne i en konkret sag bekræfte, at spørger ikke skulle afregne dansk moms af de samlede beløb, der passerer gennem hans danske bankkonto for den udenlandske virksomheds leverancer til dennes danske kunder. For så vidt den andel af beløbene, som fradrages til dækning af spørgers vederlag, vil spørger skulle afregne moms, jf. ML § 4, stk. 1, da spørgers leverancer ikke kan karakteriseres som momsfrie betalingsoverførsler. Se SKM2009.772.SR.
• ►Abonnementer og transaktionsgebyrer ved udlejning af dankortterminaler til webbutikker. Se SKM2013.16.SR.◄

Administration af betalingsoverførsler

Landsskatteretten har fastslået, at et selskab skulle beregne moms ved køb af ydelser fra et engelsk selskab i forbindelse med betalingsoverførsler, idet ydelserne ikke kunne anses for momsfrie finansielle ydelser. Se SKM2009.665.LSR.

Retten bemærkede, at de af G1 leverede ydelser i hovedsagen bestod i, at G1 som dataudvikler af bankens lånesystem forestod den løbende bogføring for banken, registrering af skyldige og foretagne indbetalinger, udarbejdelse af betalingsdokumentation og initiering af betalingsoverførsler fra låntagers konto til banken ved at indsende betalingsfiler til PBS. Efterfølgende registrerede G1 betalingsoverførslerne, beregnede renter af tilgodehavender og genererede relevante kontoudtog. Til dette formål genererede det af G1 leverede system løbende betalingsfiler over låntagernes månedlige betalinger, ligesom det foretog beregninger af renter og afdrag og registrerede eventuelle manglende indbetalinger. Filerne blev sendt via G2, der hostede it-systemerne for banken, til PBS. Når bankens kunder havde betalt de månedlige ydelser, returnerede PBS tilsvarende en fil med en oversigt over de gennemførte betalingstransaktioner. Denne fil anvendes i systemet til nedskrivning af låneforholdet.

Landsskatteretten konkluderede, at G1's ydelser måtte karakteriseres som bogførings- og administrationsydelser, der bestod i løbende at sørge for, at status på bankens mellemværende med dens kunder blev ajourført. Selv om ydelserne kunne siges at være nødvendige for, at banken kunne foretage overførsler af de korrekte beløb, fandtes ydelserne ikke nødvendige i den forstand, at de set under ét udgjorde en særskilt helhed, der opfyldte de specifikke og væsentlige funktioner for en betalingsoverførsel. Den blotte levering af oplysninger til brug for betalingsoverførslerne og den efterfølgende registrering af disse fandtes således ikke i sig selv at medføre, at der overførtes beløb, og at der indtrådte retlige og økonomiske ændringer, hvorved G2 kunne anses for at varetage selve udførelsen af en ordre om overførsel af beløb fra én bankkonto til en anden.

Samme resultat kom Landsskatteretten frem til i en anden sag, hvor et selskabs ydelser til pensionskasser m.fl. i forbindelse med indbetalinger ikke blev anset for momsfritagne som finansielle transaktioner, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Se SKM2009.450.LSR.

Selskabets ydelser i forbindelse med indbetalinger bestod i hovedsagen i, at selskabet på baggrund af oplysninger fra pensionskassen forestod opgørelsen af, hvor stort et beløb af den samlede beholdning, som skulle tilskrives den enkelte lønmodtager/pensionstager. Til dette formål oprettede selskabet i sit system en konto for den enkelte pensionstager, hvorpå selskabet ajourførte pensionstagerens tilgodehavende i takt med foretagne indbetalinger, forrentning mv. Tilsvarende gjorde selskabet pensionstagerens konto op ved pensionsforholdet ophør, således at selskabet på pensionskassens vegne kunne give pengeinstituttet ordre om udbetaling af det korrekte beløb til pensionstageren.

Landsskatteretten begrundede resultatet med, at de betalingsoverførsler, der fandt sted i den forelagte sag, foregik ved arbejdsgivernes indbetalinger til pensionskassens konto i pensionskassens pengeinstitut, ligesom udbetalingerne skete fra samme konto til den enkelte pensionstager. Selskabets bidrag bestod i hovedsagen i løbende at modtage oplysninger om den enkelte pensionstagers forhold og ajourføre disse, således at selskabet på pensionskassens vegne til sin tid kunne afgive ordre om udbetaling af det korrekte beløb til den enkelte pensionstager. Selve udførelsen af ordren i form af en betalingsoverførsel blev således foretaget af pengeinstituttet, mens selskabets bidrag alene bestod i bogførings- og administrationsydelser.

EU-domstolen har ligledes udtalt, at en tjenesteydelse ikke henhører under momsfritagelsen, når den i det væsentlige består i at anmode en tredjemands bank om overførsel af et beløb, som tredjemand skylder tjenesteyderens kunde, for sidstnævntes regning via betalingsservice, at tilsende kunden en opgørelse over de beløb, som er modtaget, at tage kontakt til den tredjepart, som tjenesteyderen ikke har modtaget nogen betaling fra, og endelig at give instruktion til tjenesteyderens bank om at overføre de modtagne betalinger, fratrukket tjenesteyderens vederlag, til kundens bankkonto. Se EU-domstolens dom i sag C-175/09, AXA UK.

Kredit- og betalingskortgebyrer mv.

Gebyrer, som virksomheder efter eksempelvis lov om betalingstjenester og elektroniske penge kan opkræve fra deres kunder, når kunderne betaler med Dankort mv., skal behandles som en biydelse til den leverede hovedydelse, jf. dommen i sag C-276/09, Everything Everywhere Ltd. Gebyrerne skal således undergives samme momsmæssige behandling som hovedydelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: