Indhold

Dette afsnit handler om straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen, som er bygget op over en modelstraffebestemmelse.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftslovgivningen
  • Generelle afgiftslove
  • Punktafgiftslove
  • Modelstraffebestemmelsen

Afgiftslovgivningen

Inden for SKATs område kan lovgivningen opdeles i love, der regulerer de direkte skatter, og love, der regulerer de indirekte skatter. De indirekte skatter betegnes samlet som afgifter. De kan igen opdeles i generelle afgifter og punktafgifter.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger. Skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til dem, der endeligt skal betale skatten.

Generelle afgiftslove

Merværdiafgift (moms) er en generel indirekte beskatning af det private forbrug og omfatter i princippet alle varer og tjenesteydelser.Virksomheder, der er fritaget for afgift efter momsloven, skal i stedet betale lønsumsafgift. Se ML § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, (med enkelte undtagelser), om de former for virksomhed, som ikke skal betale moms.

Sanktionsniveauet for unddragelse af moms og lønsumsafgift svarer til sanktionsniveauet for unddragelse af direkte skatter. Se afsnit A.C.3.5.2.1 om normalbødesystemet.

Punktafgiftslove

Punktafgifter er afgifter/gebyrer på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller detailledet.

Punktafgifter benævnes - alt efter varearten - også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af SKAT, er også punktafgifter.

Bemærk

De enkelte punktafgiftsloves regler om afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling mv. er samlet i opkrævningsloven. Det samme gælder regler om sikkerhedsstillelse.

Sanktionsniveauet for unddragelse af punktafgifter udgør ca. halvdelen af sanktionsniveauet for unddragelse af skat, moms mv. Se afsnit A.C.3.5.2.2 om normalbødesystemet for punktafgifter.

Modelstraffebestemmelsen

Straffebestemmelsen både i de generelle afgiftslove og punktafgiftslovgivningen er opbygget over en såkaldt modelstraffebestemmelse, som gennemgås nedenfor.

§ X,  stk. 1

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  • Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Under bestemmelsen falder bl.a. afgiftsunddragelse som følge af urigtige eller vildledende afgiftsangivelse eller manglende angivelse.
  • Overtræder en række forpligtelser, fx registreringspligt, regnskabspligt (tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer), fakturapligt og angivelsespligt.
  • Undlader af at efterkomme påbud, fx kan SKAT give påbud om, at der skal ske angivelse ved varens modtagelse, hvis virksomheden gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt.
  • Forsætter driften efter inddragelse af registrering. Skat har mulighed for at inddrage registreringen af en virksomhed, hvis denne ikke følger et påbud om sikkerhedsstillelse. Reglerne om sikkerhedsstillelse findes i opkrævningsloven. Det er ulovligt at fortsætte virksomhedens drift, når den ikke er registreret.
  • Overtræder vilkår, der er fastsat i de enkelte afgiftslove, fx vilkår for indrømmelse af afgiftsfritagelse.
  • Overdrager, erhverver eller tilregner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift eller forsøger herpå.

§ X, stk. 2 overtrædelse af fastsatte forskrifter

Hjemmel til bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af afgiftsloven.

§ X, stk. 3 unddragelsesforsæt

Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis der er forsæt til unddragelse. I særlig grove tilfælde kan straffes stige til fængsel i 8 år efter straffelovens § 289.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er virksomheden, mens ansvarssubjektet som udgangspunkt er den, der faktisk står for opfyldelse af handlepligterne. Hvis den pågældende er en ansat, vil ansvaret falde tilbage på virksomheden. Ved personligt ejede virksomheder, eller virksomheder, hvor der er en hovedejer - specielt hvis denne tillige er direktør - vil ansvaret blive gjort gældende som et personligt ansvar.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.3 om ansvarssubjekter.