Indhold
Afsnittet indeholder:
- xBorger- og retssikkerhedschefensx funktion
- Henvendelse til xBorger- og retssikkerhedschefenx.
xBorger - og retssikkerhedschefensx funktion
xBorger - og retssikkerhedschefenx skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. xBorger- og retssikkerhedschefensx opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.
xBorger - og retssikkerhedschefenx:
- Fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele koncernen
- Kan iværksætte undersøgelser. For eksempel ud fra henvendelser der kommer fra borgere, virksomheder, rådgivere eller medarbejdere i SKAT
- Vurderer selv, hvilke sager, der skal undersøges
- Kan foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerheden i skattesystemet
- Kan henstille til ændringer i SKATs procedurer og arbejdsgange.
xYderligere har Borger- og retssikkerhedschefen opgaver i relation til behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. Se SKM2013.211.SKAT.x
xBorger - og retssikkerhedschefenx:
- xEr 2. instans for behandling af sådanne indsigelser
- Følger kvartalsvis op på indsigelser og svar herpå i 1. instans og drøfter status med direktøren for SKAT. Det sker med henblik på at sikre den fornødne kvalitet, herunder ensartethed, i behandlingen af indsigelserne i 1. instans
- Afgiver en årlig beretning om behandlingen af indsigelser. Beretningen bliver offentliggjort.x
x Se afsnit A.A.10.1.2 om klager over sagsbehandlingenx
Borger- og retssikkerhedschefen er ikke en yderligere klageinstans med hensyn til skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål og kan derfor ikke træffe afgørelser om sådanne spørgsmål. Hvis en henvendelse er en klage over en afgørelse truffet af SKAT, Skatterådet, ankenævnene eller Landsskatteretten, opfordres borgeren derfor til at følge den klagevejledning, der er givet i afgørelsen.
Henvendelse til xBorger- og retssikkerhedschefenx
Alle kan rette henvendelse til Borger- og retssikkerhedschefens sekretariat:
xNicolai Eigtveds Gade 28
1402 København Kx
Telefon 7222 2525
E-mail retssikkerhed@skat.dk