Sammenfatning

I styresignalet beskrives ændring af praksis for privatpersoners indførsel af punktafgiftspligtige varer til eget brug som følge af dom fra Vestre Landsret - SKM2013.52.VLR.  Dommen åbner mulighed for, at en privatperson i en og samme indførsel af punktafgiftspligtige varer både kan indføre varer til eget brug og varer, der ikke er til eget brug.

SKM2013.52.VLR

Vestre Landsret har i dom af 22. november 2012 i en sag om en privatpersons indførsel af øl truffet afgørelse om, at indførslen af størstedelen af varerne ikke er til eget brug, men at en mindre mængde derimod er til eget brug og således fritaget for afgift.

Dommen angår en privatperson, som i 2008 i en personbil med trailer medbragte 855 liter øl til Danmark. Landsskatteretten og byretten havde i tidligere afgørelser givet SKAT medhold i, at der ikke var tale om varer til eget brug, og at der således skulle betales afgift af de 855 liter øl efter øl- og vinafgiftsloven.

Sagen blev herefter indbragt for landsretten, hvor sagsøger oplyste, at han arbejder og bor i udlandet og kun opholder sig her i landet få uger hver sommer, og at der var tale om varer til eget brug til to store fester og i øvrigt til almindelig brug under hans ferie i Danmark. Landsretten fandt, at der ikke under sagen var fremkommet et overbevisende billede af, at sagsøger og hans gæster indtog en så betydelig mængde øl, at der var rimelig sammenhæng mellem forbruget og den indkøbte mængde øl. Landsretten lagde vægt på vidneforklaringer om deltagerantal og deltagersammensætning, om deltagernes drikkevaner og forløbet af festerne. Landsretten fandt på den baggrund, at det var godtgjort, at sagsøger ikke medbragte den helt usædvanlig store mængde øl til eget brug.

Landsretten lagde imidlertid efter forklaringerne til grund, at sagsøger havde holdt fester i forbindelse med sin ferie i Danmark, at han og deltagerne havde drukket en betydelig mængde øl, og at en del af de medbragte øl var til eget brug. Landsretten fastsatte efter bevisførelsen skønsmæssigt denne mængde til 110 liter øl.

I dommen fastslås også, at sagsøger ikke var afgiftspligtig efter momsloven, da han ikke havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Endvidere at sagsøger efter de tidligere gældende pantregler ikke havde pligt til at tilmelde emballagen til Dansk Retursystem A/S.

Regler og hidtidig praksis ved indrejse fra andre EU-lande

Udgangspunktet er, at en privatperson er afgiftspligtig af punktafgiftspligtige varer, som vedkommende indfører til Danmark fra et andet sted i EU's toldområde.

Toldlovens § 11 indeholder imidlertid en generel hjemmel til at fritage punktafgiftspligtige varer for afgift, når der er tale om indførsel til eget brug. For nogle af de harmoniserede punktafgifter fremgår afgiftsfritagelsen for varer til eget brug endvidere direkte af de enkelte love.

Der skal i hvert enkelt tilfælde træffes afgørelse om de varer, som medbringes, er til eget brug og fritaget for afgift, eller om varerne ikke er til eget brug og dermed afgiftspligtige. Afgørelsen heraf vil altid bero på et skøn, hvor bl.a. mængden af varer vil indgå som et element.

Det har hidtidig været praksis, at hvis en privatperson medbringer en mængde varer, som ikke kan anses for at være til eget brug, skal der betales afgift af hele partiet uden fradrag af en mindre mængde til eget brug.

Ændring af praksis

Dommen omhandler konkret øl- og vinafgiftsloven, men har betydning for alle punkafgiftslove, bl.a. også mineralvandsafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.

Den nuværende fortolkning af spørgsmålet om eget brug kan efter Vestre Landsrets dom ikke opretholdes fuldt ud. Dommen åbner mulighed for, at en privatperson i en og samme indførsel af punktafgiftspligtige varer både kan indføre varer til eget brug og varer, der ikke er til eget brug.

Der skal som hidtil træffes en konkret afgørelse, som vil bero på et skøn, hvor bl.a. mængden af varer vil indgå som et element. Men det vil fremover være muligt at træffe en afgørelse, hvor de indførte varer opdeles i en mængde til eget brug og en mængde, som ikke er til eget brug.

Virkningstidspunkt, frist for genoptagelse, reaktionsfrist og ophævelse

Virkningstidspunkt

Praksisændringen har virkning fra offentliggørelsen af styresignalet på SKATs hjemmeside.

Frister for genoptagelse

Der kan efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, som resulterede i underkendelse af praksis.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der således ske ekstraordinær genoptagelse af sager, der vedrører afgiftsperioden juli 2008 og senere.

Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelse af styresignalet på SKATs hjemmeside.

Ophævelse

Styresignalet ophæves ved indarbejdelse i Den juridiske vejledning 2014-1.