Dette afsnit handler om situationer, hvor privatforbruget er så lavt, at det kan danne grundlag for en forhøjelse.
Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:
Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv.,
Hvis en skattepligtig fysisk person derudover er selvstændigt erhvervsdrivende eller hovedaktionær,
Der er sket en vis udvikling i domstolspraksis, når det gælder, hvordan der skal vægtes mellem den skattepligtiges eller dennes rådgivers forklaringer om et lavt privatforbrug som udtryk for en individuel beskeden levevis i forholdet til "et normalniveau" for privatforbrug:
SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. Dog forudsat at SKAT kan fremskaffe de fornødne oplysninger til at beregne den skattepligtiges privatforbrug for det eller de forudgående indkomstår. Se SKM2011.385.BR, hvor det ikke var muligt at opgøre den skattepligtiges privatforbrug for de 2 forudgående indkomstår pga. udokumenterede oplysninger om regninger for ca. 50.000 kr. i hvert af de 2 år.
En skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen for en skattepligtig juridisk person (selskaber mv.) vil som oftest ske i sammenhæng med en afledt skønsmæssig ændring af den skattepligtige fysiske person, der er selskabets hovedaktionær, og som oftest også er den ansatte direktør i selskabet, idet selskabets forhøjede indkomst anses for udbetalt enten som skattepligtig maskeret udbytte til hovedaktionæren efter LL § 16 A, stk. 1, eller som yderligere skattepligtig lønindkomst til den ansatte direktør efter SL § 4. Se fx SKM2012.12.ØLR og SKM2011.798.ØLR samt SKM2009.159.ØLR, stadfæstet ved SKM2011.211.HR.
Bl.a. af hensyn til muligheden for at kunne opgøre et privatforbrug til støtte eller grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, kan SKAT pålægge enhver skattepligtig fysisk person at afgive en formueforklaring, som skal oplyse om indkomstårets formue primo og formue ultimo samt ændringer i formuen, herunder om hovedposter i privatforbruget. Formueforklaringen skal omfatte den, der ved udgangen af indkomståret var den skattepligtiges samlevende ægtefælle. For hovedaktionærers vedkommende skal formueforklaringen også oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der er indgået i indkomståret mellem selskabet og hovedaktionæren eller dennes ægtefælle.
I sager, hvor SKAT varsler en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, og dette er begrundet med, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes, og at privatforbruget er for lavt, vil den skattepligtige eller dennes rådgiver ofte gøre gældende, at privatforbruget er tilstrækkeligt stort i kraft af skattefrie indtægter ved køb, salg og bytte af private effekter, den afgiftsfrie del af modtagen arv, gaver eller gevinster ved spil eller i kraft af en skattefri formuetilgang i form af familielån.
Der stilles samme dokumentationskrav til oplysninger om forhold af evt. betydning for opgørelsen af privatforbruget, som til andre oplysninger ifølge selvangivelsen. Som dokumentation for køb, salg eller bytte af private effekter skal den skattepligtige således fx typisk kunne fremlægge (eksterne) bilag for købet, salget eller bytteforretningen, og som dokumentation for et familielån skal den skattepligtige fx typisk kunne dokumentere, at der foreligger lånedokument, og at lånet er udbetalt, senest i løbet af det eller de aktuelle indkomstår, hvor SKAT har opgjort et lavt privatforbrug, og før SKAT indkaldte regnskabsgrundlaget til kontrol.
De nærmere dokumentationskrav til oplysninger om skattefri indtægter mv. afhænger af oplysningernes betydning for indkomstansættelsen og SKATs mulighed for at kontrollere oplysningerne hos en uafhængig 3. part og beror således på SKATs vurdering i det konkrete tilfælde.
Domstolspraksis har anerkendt, at selv om SKAT hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil SKAT alligevel kunne foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret. Se HRD af 21. juni 1967 i UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.
Der er en omfattende praksis for skønsmæssig indkomstansættelse på baggrund af tilsidesat regnskabsgrundlag og/eller uantageligt lavt privatforbrug. Ved valget af afgørelserne er der foretaget følgende afgrænsninger af hensyn til overblik og relevans:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2011.208.HR
|
Selvangivet underskud af virksomhed og skønnet et negativt privatforbrug. Indkomst forhøjet med beløb, indsat på bankkonto. Ikke dokumenteret, at de indsatte beløb på bankkonto udgjorde familielån.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2009.36.VLR
|
|
SKM2009.37.HR
|
Pizzeriaer og taxavognmand. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Familielån ansås ikke for dokumenteret, idet det skatteretlige dokumentationskrav herfor gælder uanset religiøs tro
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2004.309.ØLR.
HRs kendelse i sagen, der angår bevisførelsen om familielånet, findes i: SKM2006.479.HR.
|
|
SKM2008.905.HR
|
Et forældrepar og deres søn fik forhøjet deres skatteansættelser på baggrund af indsættelser af større beløb på deres bankkonti. Sammenholdt med oplysninger om skatteydernes indtægtsforhold, påhvilede det herefter skatteyderne at godtgøre, at de indsatte beløb hidrørte fra beskattede midler. Dette fandtes ikke godtgjort.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2007.214.ØLR
|
|
SKM2008.611.HR
|
Pizzeria. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug. Familielån ansås kun for delvist dokumenteret.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2007.663.VLR
|
|
SKM2007.96.HR
|
Bager. Bødestraf for udeholdt omsætning. Bogførings- og regnskabsmateriale manglede, og indkomst og momstilsvar forhøjet for de 2 forudgående år med henvisning til udeholdt omsætning og niveau for privatforbrug i år 1.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2006.2.VLR
|
|
SKM2005.275.HR
|
En skatteyder havde inden for et år betalt i alt ca. 1,9 mio. kr. til et dansk selskab, der var ejet dels af et irsk selskab, dels af 3.mand. Indbetalingerne var sket via det irske selskab, hvori skatteyderen ikke havde ejerandele, men kun en tegningsfuldmagt. ToldSkats opgørelse af skatteyderens privatforbrug påviste, at indbetalingerne ikke kunne være sket med beskattede midler, og skatteyderens skatteansættelse blev forhøjet med de 1,9 mio. kr.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2004.305.ØLR
|
|
SKM2002.531.HR
|
Kiosker. Indkomst forhøjet med beløb, der var overført til slægtninge i udlandet, og som ansås at hidrøre fra udeholdt omsætning.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: ØLR af 17/09/1999, der kan søges frem via SKM2002.531.HR.
Lignende sag: SKM2003.208.ØLR
|
|
SKM2002.70.HR
|
Udlejning af fast ejendom. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Skattefrie indtægter i form af arveforskud, salg af indbo eller familielån ansås ikke for dokumenteret.
|
HR i denne sag bekræfter praksis siden UfR 1967.635 H, hvorefter skønsmæssig ansættelse kan ske, hvis regnskabet ikke giver plads til et antageligt privatforbrug. Også selv om regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesat.
|
|
UfR 1967.635 H
|
Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af en gårdejers regnskab, hvorefter det ikke levnede plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug. Herefter var skatteansættelsen med rette foretaget skønsmæssigt.
|
Den fortsat ledende afgørelse, hvorefter skønsmæssig ansættelse kan ske, hvis regnskabet ikke giver plads til et antageligt privatforbrug. Også selv om regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesat. UfR 1967.635 H er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR 1967B.279.
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2013.493.VLR
|
En skatteyder, der havde udeholdt indtægter fra salg af metalskrot, fik forhøjet indkomst med indtægterne uden fradrag for driftsudgifter og fik forhøjet momstilsvaret med 25 pct. af disse indtægter. Skatteyderen fik ikke medhold i, at ansættelsen var ugyldig, fordi SKAT ikke havde medtaget fradragsberettigede udgifter ved skønnet, og/eller fordi ansættelsesfristen var overskredet efter SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. Skatteyderen fik heller ikke medhold i, at han var berettiget til fradrag for driftsudgifter, idet han hverken under SKATs eller domstolenes behandling af sagen havde oplyst om sine indtægter eller udgifter i virksomheden.
|
Stadfæstelse af byrettens domme SKM2012.742.BR (indkomstansættelsen) og SKM2012.743.BR (momstilsvaret).
Se lignende sag om skønsmæssig ansættelse af indkomst ved salg af metalskrot i SKM2012.314.BR.
|
|
SKM2013.125.VLR
|
Selvangivet underskud af bierhverv som hjemmeslagter. Indkomst og momstilsvar forhøjet under hensyn til, at 50 pct. af omsætning ansås for udeholdt. VLR fandt, at det havde formodningen mod sig, at skatteyderen kun arbejdede som hjemmeslagter af lyst og ikke for at opnå en fortjeneste. Og det forhold, at der ikke var foretaget en selvstændig opgørelse af skatteyderens privatforbrug udelukkede ikke, at der var udeholdt indtægter.
|
I sagen i tidl. instans SKM2011.804.BR var forhøjelsen blevet nedsat til det selvangivne på baggrund af skatteyderens partsforklaring om arbejdsformen ved hjemmeslagtning. VLRs dom indebærer således en omgørelse af byrettens dom.
|
|
SKM2013.121.ØLR
|
Skønsmæssig forhøjelse til 100.000 kr. på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug af samme størrelse ansås for berettiget, idet det beregnede privatforbrug var usandsynlig lavt. Uanset der var visse fejl og mangler i opgørelsen af privatforbruget havde skatteyderen ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig. Der var tværtimod tale om et lempeligt skøn til fordel for skatteyderen.
|
Stadfæstelse af byrettens dom SKM2010.706.BR
|
|
SKM2012.12.ØLR
|
Udeholdt omsætning i selskaber anset for maskeret udbytte til den ene af 2 samlevende, der ejede selskaberne helt eller delvist som hovedanpartshaver, og yderligere løn til den anden samlever, der stod for den daglige drift af selskaberne.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2011.109.BR
|
|
SKM2011.798.ØLR
|
Regnskabsgrundlag for et selskab tilsidesat, og selskabets indkomst forhøjet. På baggrund heraf samt negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug for selskabets hovedanpartshaver og dets eneste ansatte, blev dennes personlige indkomst forhøjet.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2010.292.BR. Skattemyndighederne anså yderligere indkomst for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. LSR ændrede dette til yderligere løn for hovedanpartshaveren som ansat.
|
|
SKM2011.493.ØLR
|
En skatteyders indkomst blev skønsmæssigt forhøjet, idet skatteyderens privatforbrug var negativt, hvis der sås bort fra lån fra familiemedlemmer, som fremgik af skatteyderens selvangivne regnskab. ØLR fandt ligesom BR, at lånene ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af dokumentation for bankoverførsler eller andet. Uanset regnskabsgrundlaget ikke var tilsidesat, var forhøjelsen sket med rette, idet privatforbruget fortsat var negativt, og idet det ikke var godtgjort, at skønnet var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert faktisk grundlag.
|
I sagen i tidl. instans SKM2010.579.BR blev godkendt to familielån på i alt 110.000 kr. Derimod anerkendte hverken BR eller ØLR to andre familielån, som udgjorde størstedelen af grundlaget for den skønsmæssige forhøjelse (ca. 2,6 mio. kr.).
|
|
SKM2011.156.VLR
|
En skatteyders indkomst blev skønsmæssigt forhøjet på baggrund af syn og skøn af udgifter til materialer og håndværkerløn til en omfattende istandsættelse af skatteyderens ejendom. Skatteyderen var selv håndværker og havde oplyst til politiet, at han havde haft indtægter fra sort arbejde og havde byttet arbejdstid med bekendte. Ikke godtgjort, at skatteyderen havde udført mere end 75 pct. af istandsættelsen selv, at udgifterne var lavere end fastlået ved syn og skøn, eller at skatteyderen havde haft skattefri indtægter fra salg af biler, både, motorcykler mv.
|
Dom i tidl. instans SKM2009.724.BR, hvor det blev bemærket, at skattemyndighederne havde udøvet et lempeligt skøn.
|
|
SKM2010.480.ØLR
|
Lagt til grund, at der var udeholdt omsætning af virksomhed med salg af kosmetik og kontorartikler i Bulgarien. På baggrund heraf samt negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug blev 2 ægtefællers indkomster forhøjet. Skattefrie indtægter og oplysninger om yderligere udenlandsk formue ansås ikke for dokumenteret.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2009.802.BR.
I den civile sag henvises til, at det i straffesagen om samme forhold blev bemærket, at skøn for formue og privatforbrug forekom forsigtige, og at det opgjorte privatforbrug var beskedent sammenholdt med oplysninger om parrets livsførelse.
|
|
SKM2009.342.ØLR
|
Solcentre. Indkomst og momstilsvar forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for kapitalbehov til et forholdsvist luksuriøst privatforbrug. Uanset at der var påvist fejl ved udøvelsen af skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet i dets helhed.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2008.638.BR
|
|
SKM2008.620.VLR
|
2 virksomheder ejet og drevet af ægtepar. I den ene virksomhed ikke ført kasserapport eller anvendt kasseapparat eller bankkonto, idet revisor bogførte de løse bilag, og alle ind- og udbetalinger blev modposteret på kassekontoen, som i øvrigt havde negativ saldo i perioden. I den anden virksomhed heller ikke ført kasserapport, men dog anvendt kasseapparat og bogført på grundlag af Z-strimmel. Men ikke kontinuitet i fortløbende numre, ligesom kassestrimler og numre manglede ind imellem. I øvrigt svingende positiv og negativ saldo for kassekonto, og i regnskab indgik kun resultatopgørelse og ikke balance. Indkomst forhøjet på baggrund af et lavt privatforbrug, der i et af årene var negativt. Uanset at der var påvist fejl ved udøvelsen af skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet i dets helhed.
|
|
|
SKM2007.528.ØLR
|
Restaurant. Negativt privatforbrug i 3 år. Indkomst og momstilsvar forhøjet på baggrund af skøn for dels privatforbrug med udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens årlige familiebudget, baseret på normalforbrug og normalpriser, dels bruttoavance med udgangspunkt i bl.a. bruttoavance, typisk for branchen, og varekøbsrevision.
|
Se lignende sager, hvor skøn for privatforbrug tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger:
SKM2012.81.BR og SKM2008.406.BR
|
|
SKM2007.345.VLR
|
En skatteyder, der var efterlønsmodtager, arbejdede med reparation af traktorer og landbrugsmaskiner og enkelte personbiler inden for det antal timer, som efterlønsordningen gav adgang til. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug for to indkomstår. VLR stadfæstede skønnet, idet der bl.a. hensås til, at der for tre forudgående indkomstår også var beregnet negativt privatforbrug, og at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var midler i behold fra en pensionsordning til at dække det negative privatforbrug i de to aktuelle år. Skatteyderens forklaring om en sparsommelig levevis kunne heller ikke føre til en tilsidesættelse af skønnet.
|
|
|
SKM2006.43.ØLR
|
Pizzeria. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Familielån og kursgevinst ved indfrielse af gældsbrev ansås ikke for dokumenteret. Dog fandtes privatforbruget at skulle opgøres under hensyn til forhøjelse af eget vareforbrug samt moms heraf. Sagen hjemvist til fornyet skøn.
|
|
|
SKM2005.123.VLR
|
Pizzeria. Regnskabsgrundlag tilsidesat pga. manglende kasseboner for ca. halvdelen af året og manglende grundbilag for indkøb af pizzaæsker. Endvidere var varelager ikke fysisk optalt, og et vist ukendt privatforbrug indgik ikke i regnskabet. Indkomst forhøjet efter skøn for privatforbrug.
|
|
|
SKM2002.618.ØLR
|
Grillbar/cafeteria Indkomst og momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavance og privatforbrug. Uanset fejl i opgørelsen af privatforbruget, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, idet der i særlig grad blev lagt vægt på, at skønnet var udøvet under hensyn til den gennemsnitlige bruttoavance i branchen.
|
|
|
SKM2002.445.VLR
|
Dagpengemodtagers uregistrerede virksomhed med reparation og salg af biler. Indkomst forhøjet efter skøn for privatforbrug. LSR nedsatte forhøjelsen til det selvangivne. Sagen indbragt for VLR, der stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse. Ikke betydning for skattesagen, at krav om tilbagebetaling af modtagne dagpenge blev frafaldet, og at politiet opgav tiltale for socialt bedrageri.
|
|
|
SKM2001.124.ØLR
|
Regnskab tilsidesat, og indkomst forhøjet efter skøn for privatforbrug. Sagen hjemvist til fornyet skøn, idet et enkelt indbosalg for et mindre beløb var godtgjort, mens øvrige indbosalg og optagelse af private lån ikke var godtgjort.
|
|
|
ØLR af 28. oktober 1996, 1., B-3022-86
|
Ikke grundlag for at tilsidesætte den skattepligtiges oplysninger om nøjsom levevis og selvforsyning med frugt og grøntsager samt hjemmelavet brød.
|
|
|
VLR af 3. juni 1993, 6., 1.B 762/1991 og 763/1991 (Told Skat Nyt 1993.18.814)
|
2 brødre købte forældrenes gård og drev ejendommen med hovedvægt på kvægbrug. Deres lavt selvangivne privatforbrug anses at kunne rumme udgifterne til en beskeden levevis.
|
|
|
Byretsdomme
|
|
SKM2013.19.BR
|
Negativt privatforbrug og selvangivet underskud af virksomhed. Da SKAT indkaldte virksomhedens regnskab og regnskabsmateriale, oplyste skatteyderen, at materialet var stjålet eller destrueret ved hærværk mod virksomheden. Skatteansættelsen forhøjet skønsmæssigt. Skatteyderen gjorde gældende, at privatforbruget var finansieret ved salg af indbo, en båd og en stor pladesamling, og at han ikke havde haft et privatforbrug i det skønnede omfang, idet han var i fængsel i perioden. SKATs skønsmæssige ansættelse ansås berettiget, idet der ikke var fremlagt bilag som dokumentation for det selvangivne underskud af virksomhed, og idet forklaringen om, at underskuddet var finansieret ved salg af aktiver, ikke var tilstrækkeligt bestyrket.
|
|
|
SKM2013.3.BR
|
Skønsmæssig ansættelse på baggrund af en række kontantudbetalinger fra en række bankkonti, der tilhørte et selskab, som skatteyderen havde stiftet, og hvori skatteyderen var direktør. Lagt til grund, at skatteyderen havde bestemmende indflydelse i selskabet. Da skatteyderen ikke havde selvangivet løn for det aktuelle indkomstår, og da det ikke var godtgjort, at der var tale om lån, udgjorde hævningerne ikke udbytte, men skattepligtig løn.
|
|
|
SKM2012.666.BR
|
Skønsmæssig skatteansættelse, idet skatteyderens skattepligtige indkomst ikke levnede plads til anskaffelse af en række genstande, som skatteyderen havde medtaget på en liste over indbo i en forsikringssag efter en brand i skatteyderens ejendom. Skønnet blev stadfæstet, idet byretten bl.a. lagde vægt, at skattemyndighederne efter sagens karakter havde en betydelig frihed ved udøvelsen af skøn i denne sag, og at der ved skønsudøvelsen i et vist og betydeligt omfang var taget hensyn til skatteyderens indsigelser, herunder indsigelser om købspriser og -tidspunkter for indboet.
|
Sagen var tidligere hjemvist ved dom, afsagt af byretten, hvorefter skattemyndighederne på ny havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens indkomst for de relevante indkomstår.
|
|
SKM2012.568.BR
|
Skønsmæssig indkomstansættelse og fastsættelse af momstilsvar på baggrund af en række kontante indsættelser på skatteyderens bankkonto. Skatteyderen gjorde gældende, at indsættelserne angik betalinger for nogle entreprenører, som skatteyderen ikke havde haft noget med at gøre, og beløbene var viderebetalt til den tredjemand, der havde udført entrepriserne. Ikke fundet det bevist, at beløbene ikke tilkom skatteyderen, og at beløbene var viderebetalt. Endvidere lagt vægt, at skatteyderen ikke havde holdt sine private og forretningsmæssige indtægter adskilt.
|
|
|
SKM2012.458.BR
|
Skønsmæssig indkomstansættelse og fastsættelse af momstilsvar på baggrund af indsættelser på skatteyderens bankkonto, og idet der ikke var selvangivet resulat af virksomhed eller udarbejdet regnskab for virksomheden. Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke havde drevet virksomheden, men alene havde udlånt sin bankkonto til en bekendt, der havde drevet virksomheden, fordi den bekendte ikke selv havde adgang til at oprette en bankkonto. Skatteyderen ansås for at have erhvervet ret til indsættelserne på bankkontoen som rette indkomstmodtager.
|
Ved den skønsmæssige indkomstansættelse var indrømmet et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 25 pct. Da skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne bestyrke hans forklaring om, at driftsomkostningerne havde været højere, fandt byretten ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
|
|
SKM2012.314.BR
|
Skønsmæssig skatteansættelse på baggrund af udeholdte indtægter ved salg af jern- og metalskrot. Det ansås for ubestridt, at skatteyderen havde modtaget de omhandlede beløb for salg af skrottet, idet både afregningsbilag og checks var udstedt til skatteyderen, køberne af skrottet havde opfattet, at de handlede med skatteyderen, og idet det ikke på anden måde var markeret, at beløbene retteligt tilhørte andre end skatteyderen.
|
BR fandt, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse SKAT om opnåede indtægter, der var realiseret kontinuerligt over en årrække. Se lignende sag om skønsmæssig indkomstansættelse ved salg af metalskrot i SKM2013.493.VLR.
|
|
SKM2012.81.BR
|
Personligt drevet virksomhed, der beskattes efter virksomhedsskattelovens afsnit I. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug med udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget og oplysninger om den skattepligtiges faktiske udgifter. I forhold til forklaring om familielån hhv. 400 og 200 t.kr. anerkendtes 200 t.kr. som gave mod betaling af gaveafgift. Ikke i strid med at sætte skøn under regel, at der ved skøn over positivt privatforbrug var taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget, idet oplysninger om den skattepligtiges faktiske udgifter også indgik i skønnet
|
Se lignende sager, hvor skøn for privatforbrug tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger:
SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR
|
|
SKM2011.385.BR
|
Arkitekt. Selvangivet underskud af virksomhed. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Familielån ansås ikke for dokumenteret.
|
Skøn stadfæstet, selv om det ikke var muligt at opgøre privatforbrug for de 2 forudgående indkomstår pga. udokumenterede oplysninger om regninger i hvert af de 2 år.
|
|
SKM2009.326.BR
|
Skønsmæssig ansættelse på baggrund af beregninger af privatforbrug. Ved byrettens behandling af sagen blev ansættelsen delvist nedsat pga. fejl i beregningerne af privatforbrug. Byretten tog ingen af skatteyderens resterende indsigelser mod beregningerne af privatforbruget til følge. Herunder blev der lagt vægt på, at skatteyderen ikke havde dokumenteret eksistensen af et familielån, ligesom retten fandt det "helt usandsynligt", at skatteyderens husstand havde levet for 3.000 kr. om måneden.
|
|
|
SKM2008.406.BR
|
VVS-installatør, primært som underentreprenør for fars VVS-firma. Anset for lønmodtager, og indkomst forhøjet med ikke godkendte fradrag. Ikke imødekommet anmodning om at indsende kapitalforklaring, og privatforbrug opgjort som uantageligt lavt eller negativt for 2 år. Indkomst yderligere forhøjet efter skøn for et positivt privatforbrug på baggrund af Forbrugerstyrelsens budget for leveomkostninger, hvorefter en person skal have 6.552,00 kr. til rådighed pr. måned til almindelige fornødenheder, hvis der anvendes discountpriser. Forbrugerstyrelsens budget kunne danne grundlag for den skønsmæssige ansættelse, og den skattepligtige havde ikke godtgjort et væsentligt anderledes forbrugsmønster end en gennemsnitlig person.
|
Se lignende sager, hvor skøn for privatforbrug tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger:
SKM2012.81.BR og SKM2007.528.ØLR
|